10-10-2010, 12:19 PM
Et dejligt indlæg om ærlighed.
Om det betaler sig - ud fra et økonomisk sysnpunkt, er måske tvivlsomt, men inden i een selv, må det føles langt bedre, at tilbagelevere et mistet objekt, frem for at rage det til sig.
Dette emne har vist været oppe at køre før, så jeg vil lade det ligge, og istedet fortælle en sandfærdig historie om at tilbage levere en tabt genstand
Jeg var gæst i et hus beliggende i Brandelev vest Sjælland, en stormende og regnfuld aften engang i start firserne, da det bankede på døren.
En våd og tilsølet mand, som viste sig at være bygge matador Bøje Nielsen, var kørt galt, om spurgte han måtte låne en telefon.
Han fik ikke fat i vedkommende han ringede til, og da det var sent på aftenen, og jeg egentlig selv var på vej hjem, tilbød jeg ham at køre ham hjem.
På høfligste måde takkede han for tilbuddet, og sammen skramlede vi afsted i min gamle Landrover - af små landsby veje ud til hans residens, - Fodbygård, et større hus, må jeg nok sige.
Han bad mig vente, og kom tilbage med nogle sammenkrøllede sedler i hans hånd, og takkede mange gange for turen, og vinkede farvel til mig på gårdspladsen, da jeg kørte derfra.
Det sammenkrøllede bundt af sedler viste sig at indholde 8.000,- kr,
Jeg ringede til ham nogle dage senere, for at fortælle ham at dette var klart for meget for mig, at kunne tage imod.
Jeg kom aldrig længere end til en sekretær, som smilende fortalte mig at det kunne jeg roligt tage imod, " Bøje var et meget generøst menneske" forklarede hun.
Efterfølgende blev jeg ked af at læse om hans finansielle deroute. Jeg husker ham som en yderst høflig og generøs mand.
vh
Allan
Om det betaler sig - ud fra et økonomisk sysnpunkt, er måske tvivlsomt, men inden i een selv, må det føles langt bedre, at tilbagelevere et mistet objekt, frem for at rage det til sig.
Dette emne har vist været oppe at køre før, så jeg vil lade det ligge, og istedet fortælle en sandfærdig historie om at tilbage levere en tabt genstand
Jeg var gæst i et hus beliggende i Brandelev vest Sjælland, en stormende og regnfuld aften engang i start firserne, da det bankede på døren.
En våd og tilsølet mand, som viste sig at være bygge matador Bøje Nielsen, var kørt galt, om spurgte han måtte låne en telefon.
Han fik ikke fat i vedkommende han ringede til, og da det var sent på aftenen, og jeg egentlig selv var på vej hjem, tilbød jeg ham at køre ham hjem.
På høfligste måde takkede han for tilbuddet, og sammen skramlede vi afsted i min gamle Landrover - af små landsby veje ud til hans residens, - Fodbygård, et større hus, må jeg nok sige.
Han bad mig vente, og kom tilbage med nogle sammenkrøllede sedler i hans hånd, og takkede mange gange for turen, og vinkede farvel til mig på gårdspladsen, da jeg kørte derfra.
Det sammenkrøllede bundt af sedler viste sig at indholde 8.000,- kr,
Jeg ringede til ham nogle dage senere, for at fortælle ham at dette var klart for meget for mig, at kunne tage imod.
Jeg kom aldrig længere end til en sekretær, som smilende fortalte mig at det kunne jeg roligt tage imod, " Bøje var et meget generøst menneske" forklarede hun.
Efterfølgende blev jeg ked af at læse om hans finansielle deroute. Jeg husker ham som en yderst høflig og generøs mand.
vh
Allan
Et los i røven kan til tider få verden til at se lysere ud

![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)