Show off

[bjorn_e58]

Jeg indrømmer da bestemt gerne - med mine fire Rolex'er - at en del af baggrunden for mit valg af netop Rolex er genkendelseseffekten. Nogle vil kalde det show-off (eller blær); men dem om det. Men som Hannover er inde på, så er det altså i praksis ret begrænset, hvor ofte uret bliver bemærket af andre, og det er stort set altid kun af andre med interesse for ure. I virkeligheden er vi (altså ret bredt, vi ur-nørder) nok lidt naive, hvis vi går rundt og tror, at mange andre bare på nogen måde deler interressen. Det er sikkert kun, hvis vores ur på en måde er ekstremt (f.eks. stort, meget farverigt eller langt fra normal ur-udseende), at det bliver lagt mærke til.

Jeg kommenterer ofte, når jeg møder andre med et "interessant" ur, og nogen gange giver det anledning til en ursnak, for ofte har man jo netop mødt en, som man deler interesse med. Men jeg synes faktisk, det er sjældent, der sker at mit ur bliver kommenteret.

Så ja - jeg har valgt ure, fordi de har en hvis show-effekt - selvom den reelt er ret begrænset. Men jeg har altså også valgt ure for at de skal være en del af min påklædning. Og det er faktisk i meget høj grad netop der, der afgør "dagens" valg af ur.

Hvis man mener at det er korrekt at uret er "mandens eneste smykke" (hvilket jeg for en stor del mener), så er det egentlig lidt ærgerligt på vores køns vejne, at ikke flere går op i det. Langt de fleste vælger jo øvrig påklædning efter lejligheden, men hvorfor skal det at vælge ur til lejligheden så være forbeholdt en lille skare med denne interesse. Baun har altså virkelig en pointe med sit råd om at skifte ur og sko samtidig. Og så er ringen måske næsten sluttet: Skjorten, skoene, benklæderne eller den øvrige påklædning har vel en show-effekt; slips og laksko på stranden eller shorts og hawaii-skjorte til begravelse ses vel aldrig. Så hvis det kan kaldes show-effekt at kunne klæde sig, så er det vel også show-effekt at vælge ur.

/Bjørn.