Måneuret

[hannover_dk]

Spredning er jo altid godt. Pro et contra for om det absolut skal være på mange mærker eller ikke.
Pro at have forskellige: Hvis de stiger eller falder forskelligt - hvad de nok ikke ofte gør - ure har det med at følge hinanden ofte
Contra: Et mærke kan man blive kendt på (ex Baun) og så letter det salget med troværdighed.

Givet - Jo færre dyre ure, jo større risiko, men jo lettere at forvandle til kontanter. Det tager tid at forvandle 100 ure a 5.000 kr om til en investeringsformue på 500.000 kr.
Det er jo i øvrigt en biting for selve det at samle. Flest herinde behøver værdien for at kunne lege med samlingen, bytte til andre ure. Jeg ved det ikke, men jeg tror det er forholdsvis få, for hvem ure er en egentlig investering de forventer at realisere til alderdom. Det er rart at vide pengene ikke er spildt, men bruges måske ikke til så meget

Givet er, at Rolex vintage er en god mulighed - men jeg vil lige fremhæve, at som jeg ser det, er gamle datora compax typer valujoux 72 c nok noget af det som er steget mest, trods kriser og alt. For nogle år siden fik man dem rimeligt let under 20 t bare det ikke skulle være de mest kendte mærker - i dag ikke under 35 t - og det er stigende stadigt, p.t. bl.a. et Eterna 72 c til 60.000 Euro på bugten (og et bovet samme) men det er nu også klart for meget.
Vigtigst, som KlausM skriver er, at man har dem i en god stand i forhold til andre fra samme tid, og originalitet betyder meget.