Submariner og GMT master
#4
Hej Peter og velkommen!

Det er blevet sagt før, men det kan egentlig ikke siges for tit - du skal købe med hjertet. Om du vælger nyt eller brugt - og i så fald hvor gammelt; om du vælger GMT eller Sub; det skal være dit valg. Lad være med at spekulere i, hvad du kan få for det ved et senere salg, for du køber det vel ikke i første omgang fordi det skal sælges igen? Helt nye ure direkte fra en autoriseret forhandler taber selvfølgelig mere i værdi, end hvis du køber et brugt; men du skal overveje valget med din pengepung og smag. Og du vil helt sikkert komme til at glæde dig over dit ur i mange år. Og når/hvis du så på et tidpunkt gerne vil have noget andet, så er det jo sådan med et Rolex ur, at det kan altid sælges igen. Hvis det sker i panik, får du måske ikke helt så meget for det, som det ellers var muligt; men det bliver ved med at indeholde en værdi. Brugte ure med forskellige alder finder du bl.a. et udmærket udvalg af her på siden. Og hvis du er i tvivl om en sælger er seriøs, så se eventuelt på good/bad guys; useriøse sælgere lever ikke længe her!

Til dit konkrete spørgsmål, så er den nye GMT et fantastisk fedt ur og den nye bezel klæder GMT funktionen godt fordi den drejer i 24 hak på en omgang, hvor den gamle drejer i 120. Og du har jo styr på de andre ændringer, så det er igen dit valg om du vil betale for dem.

/Bjørn.
Svar


Beskeder i denne tråd
Submariner og GMT master - af pistol pete - 12-12-2009, 11:52 PM
Re: Submariner og GMT master - af Tukjær - 13-12-2009, 12:22 AM
Re: Submariner og GMT master - af bjorn_e58 - 17-12-2009, 11:16 AM



Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)