Hvornår er det latterligt at kalde et ur limiteret?

[Mads Gjødesen]

Man bør vel sammenholde det producerede antal i en LE-serie med antallet i en ikke LE-serie. Desuden produceres en LE-model kun i den ene serie hvor imod der ikke garanteres for det endelige antal i en fortløbende serie. Vi kan vel passende bruge Omegas 41 mm Seamaster som er brugt som 007 ur. Lad os ANTAGE at modellen er produceret i ca. 10 år med 25.000 stk. årligt. Det giver 250.000 stk. totalt. En LE Seamaster 007 produceres i 10.007 stk. og udgør derfor ca. 4 % af den samlede mængde blåskivede 41 mm Seamaster automatics. Det må vel siges at være LE i forhold til den samlede producerede mængde!?

En ting er dog definitionen og en anden er hvor sjældent uret reelt er. Her syntes jeg også der bør være en slags moralsk grænse for en LE series størrelse. For mit vedkommende ligger den omkring 1.000 stk. Her over går eksklusiviteten lidt af det. Det samme gør det når AP lancerer 4-5 LE ROO´er årligt. Godt nok kun i 300-700 stk. serier, men når der så er produceret 60 forskellige LE ROO´s inden for de sidste 10 år går ideen lidt af konceptet At jeg så syntes der er kommet nogle lækre varianter ud af det er en anden snak. Men ville ikke købe udlukkende fordi de var LE´er.

Generelt kunne jeg ikke finde på at købe 100 % pga. et ur var LE. Desuden viser alle erfaringer også at de sjældent er/bliver mere eftertragtet end den alm. udgave.

/Mads