18-04-2009, 01:04 PM
Stor forståelse, og alligevel ikke.
Jeg har megen forståelse for interessen, der udfolder sig om værdianbringelsen i et ur.
Det er jo ofte ”pebrede” beløb, vi ofrer på vor interesse, så man er naturligvis opmærksom på, at indkøbet ikke er stærkt devalueret dagen efter.
Personligt kan jeg eksemplificere med følgende:
# købte en ny Ω Seamaster Chronostop i november 1968 for 625 kr.
# uret kørte uden driftsomkostninger i 38 år
# marts 2006 blev der ydet fuld service med glas, knapper og pakninger for 2.300 kr.
# i dag har uret en handelsværdi på ca. 6.500 kr.
# i dag er købekraften 10 % af 1968 niveauet.
Havde det ikke været for at uret skulle serviceres, havde det holdt sin værdi over det lange stræk.
Det må retfærdigvis anføres, at der ikke var tale om stor horologi; men et forholdsvis ordinært ur produceret i 124.000 eksemplarer.
Eksemplet rækker dog til at fastslå, at et ur af anerkendt mærke og gedigen kvalitet vil være forholdsvis værdifast på den lange bane.
Taler man om positiv forrentning af sin investering, er Ω næppe det rette mærke.
Der er dog visse specialiteter, så som ”Big blue”, oprindelig ”Ploprof” tidlige Speedmasters med kaliber 321, der kan give positiv forrentning.
Med dette sagt, kommer yderligere den uforudsigelige markeds- interesse og efterspørgsel.
OmegaMania ”boostede” priserne på Ω meget. - Et så misforstået ur som en Flightmaster kostede før, ca. 7-8.000 kr. og efter 14-15.000 kr.
En Flightmaster som investering, ville således kræve, at investoren 30 år tidligere forudså, at en speciel hændelse ville dukke op og brat fordoble markedsprisen;
... hvorefter han kunne tage sin gevinst hjem.
Det var nok ikke den fremherskende holdning hos de daværende Flightmaster købere.
… og så alligevel ikke den store forståelse.
Min forståelse rækker til at anerkende interessen for, at en anskaffelse ikke er væsentligt værdiforringet dagen efter.
Derimod har jeg mindre forståelse for det udtalte fokus på værdi og eventuel værditilvækst.
Ja! – ofte er jeg lidt forundret over, at den pekuniære interesse i så høj grad overskygger:
# Begejstringen og entusiasmen for uret
# Fryden over den sirlige og omhyggelige finishering
# Glæden ved dets smukke, trendsættende(?) eller overraskende formgivning
# Interessen for dets historie og udvikling.
# Engagementet i den gedigne, innovative, ædle, smukke eller elegante kaliber.
Personligt glæder jeg mig over, at mine ure er det værd, som jeg har givet for dem.
Skulle en eventuel (meget usandsynlig) realisering medføre en fortjeneste, ville jeg betragte denne som et kuriosum.
Så alt i alt vil jeg sige, værdien er naturligvis interessant.
Men værdi spekulationerne ville måske være mere naturlige på et investerings forum, som jeg af og til har vanskeligt ved at skelne fra vort urforum.
Blot mine 5 (devaluerede) cents.
Med venlig hilsen – Geodoc
Jeg har megen forståelse for interessen, der udfolder sig om værdianbringelsen i et ur.
Det er jo ofte ”pebrede” beløb, vi ofrer på vor interesse, så man er naturligvis opmærksom på, at indkøbet ikke er stærkt devalueret dagen efter.
Personligt kan jeg eksemplificere med følgende:
# købte en ny Ω Seamaster Chronostop i november 1968 for 625 kr.
# uret kørte uden driftsomkostninger i 38 år
# marts 2006 blev der ydet fuld service med glas, knapper og pakninger for 2.300 kr.
# i dag har uret en handelsværdi på ca. 6.500 kr.
# i dag er købekraften 10 % af 1968 niveauet.
Havde det ikke været for at uret skulle serviceres, havde det holdt sin værdi over det lange stræk.
Det må retfærdigvis anføres, at der ikke var tale om stor horologi; men et forholdsvis ordinært ur produceret i 124.000 eksemplarer.
Eksemplet rækker dog til at fastslå, at et ur af anerkendt mærke og gedigen kvalitet vil være forholdsvis værdifast på den lange bane.
Taler man om positiv forrentning af sin investering, er Ω næppe det rette mærke.
Der er dog visse specialiteter, så som ”Big blue”, oprindelig ”Ploprof” tidlige Speedmasters med kaliber 321, der kan give positiv forrentning.
Med dette sagt, kommer yderligere den uforudsigelige markeds- interesse og efterspørgsel.
OmegaMania ”boostede” priserne på Ω meget. - Et så misforstået ur som en Flightmaster kostede før, ca. 7-8.000 kr. og efter 14-15.000 kr.
En Flightmaster som investering, ville således kræve, at investoren 30 år tidligere forudså, at en speciel hændelse ville dukke op og brat fordoble markedsprisen;
... hvorefter han kunne tage sin gevinst hjem.
Det var nok ikke den fremherskende holdning hos de daværende Flightmaster købere.
… og så alligevel ikke den store forståelse.
Min forståelse rækker til at anerkende interessen for, at en anskaffelse ikke er væsentligt værdiforringet dagen efter.
Derimod har jeg mindre forståelse for det udtalte fokus på værdi og eventuel værditilvækst.
Ja! – ofte er jeg lidt forundret over, at den pekuniære interesse i så høj grad overskygger:
# Begejstringen og entusiasmen for uret
# Fryden over den sirlige og omhyggelige finishering
# Glæden ved dets smukke, trendsættende(?) eller overraskende formgivning
# Interessen for dets historie og udvikling.
# Engagementet i den gedigne, innovative, ædle, smukke eller elegante kaliber.
Personligt glæder jeg mig over, at mine ure er det værd, som jeg har givet for dem.
Skulle en eventuel (meget usandsynlig) realisering medføre en fortjeneste, ville jeg betragte denne som et kuriosum.
Så alt i alt vil jeg sige, værdien er naturligvis interessant.
Men værdi spekulationerne ville måske være mere naturlige på et investerings forum, som jeg af og til har vanskeligt ved at skelne fra vort urforum.
Blot mine 5 (devaluerede) cents.
Med venlig hilsen – Geodoc
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)