Et spørgsmål om vandtæthed!

[bjorn_e58]

Det er nok bare tradition, at det skal være 100m, 200m, eller 300m.

Diskussionen opstår næsten altid fordi man siger at når der står f.eks. 100m på uret, så kan klare at sidde på armen medens man er 100m under vandet. Men den konklusion er forkert.

Når et ur er mærket med f.eks. 100m, så betyder det, at uret er blev trykprøvet under ganske bestemt forhold til et tryk, der svarer til trykket 100m under overfladen. I praksis er det ofte gjort ved, at man anbringer uret i et trykkammer halvt fyldt med vand, men har uret over vandoverfladen. Trykket øges så til det angivne tryk, f.eks. 10atm og holdes i et stykke tid. Hvis uret ikke er tæt, så vil der sive luft ind! Herefter sænkes uret ned i vandet, hvor trykket er det samme som i luften i trykkammeret, og endelig fjernes trykket igen. Hvis der kom luft ind i uret (uden at det gik i stykker!) vil denne luft nu sive ud igen og ses som bobler i vandet. Og så var det altså ikke tæt! Endvidere laver man en visuel dug-test - der må ikke være dug på indersiden efter uret har været i vand under tryk.

Prøven fortæller ikke noget om, hvad uret kan tåle på armen af en svømmer eller dykker, og derfor kommer de sædvanlige tommelfingerregler med at 30m er OK til stænk, 100m er OK til badning og svømning og 300m er OK til egentlig dykning.

At man vælger at skrive et tryk som en angivelse af meter vandsøjle er bare et valg. Ligesom det bare er et valg at angive barometerstanden som mm kviksølvsøjle.

I praksis for mig er det stort set kun min SD, der er på armen når jeg er i vandet; men jeg kan finde på at anvende min GMT-II til en svømmetur.

/Bjørn.