05-09-2008, 12:37 PM
Mads Gjødesen Skrev:Et Rolex skal være med plexi...Det er for kedeligt og "let" at samle på nyere Rolex eller andre mærker for den sags skyld. Det er bare at hive sedler nok op af muldvappen. Den største udfordring ligger i Rolex og derfor er det ofte endestationen for mange samlere.
Jeg kan sagtens se den lille smiley, og jeg har helt bestemt virkelig megen respekt for, hvad du samler på; også f.eks. din nu endeligt endebragte søgen efter et bestemt ur med samme alder som dig. Men selv omkring vintage Rolex er det vel også i mange tilfælde bare at hive sedler nok op af muldvarpen.
Vi er jo helt bestemt mange, der som jeg gerne vil eje og dagligt bruge moderne Rolex-ure, og ofte med hver sine begrundelser, og for os, der vil det, er der jo også ofte en søgen inden købet. Måske ikke efter netop en bestemt årgang, eller med en bestemt detalje, men efter et for den enkelte ønsket forhold mellem pris, service og købsoplevelse. Nogen finder et NIB eller ret nyt herinde eller på Ebay og får det med posten, andre går til deres nærmeste AD, atter andre køber det i en lufthavn og "glemmer" at betale moms ved hjemkomsten. Fire ud af de seks ure, jeg i praksis bruger mest er købt fra nye, og det har jeg det helt fint med.
Men lad mig så bare lade være med at kalde mine ure for "en samling". Ligesom jeg heller ikke har "en samling" af sko (tak, Baun, for den sammenligning!). Jeg har bare flere sko, ure, m.v. som jeg i hvert tilfælde vælger til lejligheden. Jeg tænker ikke på James Bond eller PanAm piloter, når jeg vælger et af mine to Rolex'er. Men man kan vel sige, at Rolex til fulde har udnyttet potentialet i netop James Bond, folk der drøner rundt i tidszoner, eller folk der kæmper sig op på toppen af f.eks. Mount Everest. Og jeg er en af dem, der med glæde er hoppet på den markedsføring.
Jeg hører nu heller ikke til de "hellige" - det er trods alt kun to af de ovennævnte seks ure, der er Rolex.
/Bjørn.
Bare en flok Rolex'er - plus det løse! - seneste billeder på https://www2.hapsengewesen.net/bjorn_e58/

![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)