01-01-2007, 05:55 PM
Baun Skrev:Problemet er bare, at alle de andre jo ikke kan se hvordan man fik sit ur - og hvorfor man fik netop dette ur! Og så er det jo, at hvis det er en Rolex tænker man automatisk at her er valgt for at dupere rakket! iIkke fordi det efter seriøse overvejelser, er det ur man bedst kan lide - og fordi det har et fantastisk design eller utrolig historie. Det ville man klart tænke hvis det unge menneske har købt en JCL Reverso, en klassisk Vintage Omega eller en anden noget mindre genkendelig (for ikke kendere) model.
Ja Baun.... der rammer du hovedet på sømmet!
Det er også lidt det jeg tænker... hvis jeg går ud og køber et Rolex, så vil folk formentlig tænke at jeg bare har valgt Rolex fordi det er Rolex, ikke fordi jeg har været rundt og studere diverse ure. Jeg skal da ikke lægge skjul på, at det hele dog startede med at jeg kiggede på Tag Heuer og Omega, som jo er "stangvarer", men jeg har dog udviklet en lille interesse for ure. Jeg kunne godt tænke mig at læse lidt om mekanikken og den slags for så at finde ud af om det her med ure virkelig er mig.
Skal jeg være ærlig, så begynder jeg at blive i tvivl om, om det er det rigtige jeg har gjort... ved at begynde at lede efter et lækkert ur. Jeg burde måske være knapt så materialistisk og i stedet bruge pengene på noget andet. Det er jo et lidt flabet signal jeg kan risikere at sende over for mine medstuderende... Som Henrik sagde, så er det jo for mange svært nok at få økonomien til at løbe rundt selv med pasta og havregryn på menuen. Så hvis jeg køber et dyrt ur signalerer jeg jo lidt at jeg ikke beskæftiger mig så meget med den slags lige pt, eller det kan jeg i hvert fald risikere at det kommer til at signalere.
Og signalerne er værd at tage med i betragtningen omkring det nu er en god ide at købe sådan et ur, uanset om det er Rolex eller Omega eller noget andet kendt og dyrt.
I øvrigt, så er jeg glad for den udvikling tråden har haft, selvom det oprindelige spørgsmål gik på forstørrelsesglasset. Der er blevet debateret nogle ting, som jeg har haft lidt i tankerne.
Mvh. Martin

![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)