12-08-2016, 08:34 PM
I dag landede Seiko SUN043, en 50 års jubilæumsdiver hidrørende under Prospex segmentet.

Uret drives af det kinetiske 5M85 værk med GMT funktion, et robust og holdbart værk, som lades op ved bevægelse. Det holder 6 måneders power reserve, og ved tryk på den øverste knap, aflæses gangreserven let ved iagttagelse af sekundviseren. Sekundviseren rammer hver eneste markør skiven rundt. Dette lykkes ikke alle producenter at opnå, så Seiko skal lige have en ekstra thumbs up for dette herfra!

(Foto sakset fra nettet - tak til fotografen!)
Designet er lånt fra de store shroudede divere, og tilføjet nye elementer som guldfarvede visere, kroner og bagkasse. Den hvide skive er flot og blank, og både markeringer og visere aflæses let og hurtigt på baggrunden. Vellykket, men naturligvis vil både design og farvevalg dele vandene, da vi er et godt stykke ud over "det klassiske look".

Særligt imponeret er jeg over den meget bløde rem, der bærer uret rigtig godt. Den har wave vents og understøtter dermed, at uret er konstrueret til at blive brugt i det våde element. Safirglas og en vandtæthed på 200 meter sikrer, at uret er holdbart og kan tåle at blive brugt. Hardlex glasset er Seiko begyndt at erstatte med safiglas på sine Special Edition modeller, og det er på sin vis jo forståeligt - selvom jeg stadig godt kan lide det Seiko opfundne Hardlex på divere.

Den gyldne bagkasse er super flot! Den spiller godt op imod stålet og de hvide elementer. En egentlig funktion er vi ikke inde over her, men derfor kan jeg nu meget godt lide elementet alligevel.

Uret er komfortabelt, omend det med sine næsten 48mm i diameter er et stort ur. Det føles mindre, når det bæres på armen, og hertil bidrager både design og den velkonstruerede rem.

At modellen hylder vellykkede divere fra fortiden med denne model, kan jeg særligt godt lide. Designmæssigt minder den om de shroudede divere ved første øjekast, men den har faktisk ingen shroud. I stedet opdager man, at den er nærmere den for længst udgåede, og meget populære Sawtooth model, som Seikoholikere verden over særligt søger i blå den dag i dag.
Med et smil på læben mindes jeg med lynettens fonts den SBBN007, som jeg i hine tider handlede mig til hos SK (TAK!). Se det var tider! Og det er det også med denne jubilæumsdiver, for den indeholder super meget Seiko DNA, og er samtidig helt sin egen. Dejligt!

De venligste hilsner, John

![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)