Status over 2013 ..... og hvad så fremover ?? Jeres bud !!
#31
pbr Skrev:Nu var meningen med denne tråd, at give input til, hvordan vi kan lave Urforum.dk til et bedre forum fremover - det er selvfølgelig også dermed håbet, at flere brugere vil vælge at bruge deres tid og dyrke deres urinteresse herinde.

Meningen var ikke, at starte en diskussion om årsagerne til, hvorfor vi i dag har to fora - disse er formentlig mange og hver enkelt har nok deres egen opfattelse og holdning til dette. Den reelle årsag er der vel kun stifterne af Itstime.dk, der kan svare på.

Som Baun så rigtigt siger - det er fortid og realiteten er i dag, at vi har to fora. Dette tror jeg næppe, at der kan ændres på. Så må hver enkelt vælge, om man vil bruge sine kræfter på det ene eller det andet forum, eller begge. Men uden at det skal misforstås og uden, at det skal lede tråden på vildspor, så er det da lidt paradoksalt, at høre fra 2 mangeårige Vintage Omega samlere, at det er træls, at der ikke er så meget interesse for deres passion på det forum, hvor de begge har valgt at bruge hovedparten af deres energi som redaktører.

Jeg ville også ønske, at der kun var ét forum - men virkeligheden er noget andet. Lad os forholde os til virkeligheden og til, hvordan vi kan gøre Urforum.dk bedre for brugerne i håbet om at flere vil vælge at deltage aktivt herinde til glæde for os alle !!


Grunden til vi er redaktører på "det" andet forum kan vi da sagtens tage frem igen hvis du ønsker det!!! Vi havde nogle gode grunde til at forlade dette forum grundet utilfredshed med flere ting her. At der så nu er "ryddet" op i brugerne(bruger) og modereringen er løsnet op på nogle områder gør så, at jeg kommer her igen, på samme måde som du i perioder har været mere aktiv på Itstime.dk end her, hvilket vel er lige så paradoksalt!

Mvh. Thomas
Vintage Omega, herreure, lommeure og stopure
Svar
#32
TDN Skrev:Grunden til vi er redaktører på "det" andet forum kan vi da sagtens tage frem igen hvis du ønsker det!!! Vi havde nogle gode grunde til at forlade dette forum grundet utilfredshed med flere ting her. At der så nu er "ryddet" op i brugerne(bruger) og modereringen er løsnet op på nogle områder gør så, at jeg kommer her igen, på samme måde som du i perioder har været mere aktiv på Itstime.dk end her, hvilket vel er lige så paradoksalt!

Mvh. Thomas


Hvad jeg mente var faktisk kun, at jeg synes at det er ærgerligt og en af de uheldige bivirkninger ved, at vi nu er spredt på to fora (derfor ændrede jeg også mit ordvalg fra "paradoksalt" til "ærgerligt", idet det gik op for mig, at det kunne misforstås Icon_smil ) - som jeg også skriver i mit indlæg, så er det blot desværre nu virkelighed og vil nok vanskeligt være til at ændre på.

Du har ret i, at jeg indtil fornylig også har skrevet på begge fora og har hørt til dem, der har troligt har postet mine indlæg begge steder. Som det fremgår ovenfor, har jeg nu besluttet mig til, at jeg fremover vil bruge mine kræfter herinde for at støtte op om Urforum.dk. Hvad andre gør, hverken kan eller vil jeg blande mig i - men mit håb er da, at flere vil bruge kræfter herinde til glæde for os alle.
/Peter


"The darkest places in Hell are reserved for those who maintain their neutrality in times of moral crisis" - Dante Alighieri, "Divine Comedy"
Svar
#33
Point taken.

vh Baun
Svar
#34
For nu lige at runde denne del af debatten af, så vi kan vende tilbage til det som tråden gerne skulle handle om (nemlig hvordan vi gør Urforum.dk bedre), så vil jeg gerne understrege, at jeg er rigtig glad for, at I, Thomas (TDN) og Per (Baun) er begyndt at være mere aktive herinde igen ! Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeres ekspertise og entusiasme for især Vintage Omega har været svær at udfylde !

Jeg håber, at I vil fortsætte med at skrive mere og mere herinde Icon_smil
/Peter


"The darkest places in Hell are reserved for those who maintain their neutrality in times of moral crisis" - Dante Alighieri, "Divine Comedy"
Svar
#35
Med hensyn til aktuelt brug og egen indsats, så er det vist begrænset. Omvendt har jeg heller ikke så meget at byde ind med. Ikke af faktuel viden, i hvertfald. Det ændrer dog ikke ved, at jeg godt kan savne den lidt mere levende debat, jeg ellers ser og deltager i på fora vedr. andre interesser. Om den levernde debat så kommer af mere fakta og mindre følelser eller omvendt, det kan jeg ikke vurdere. Under alle omstændigheder har jeg et forslag til mulig forbedring (eller måske rettere forandring):

Frem for at have to fora, der er stort set identisk opbygget, kunne det måske være en ide, om Urforum specialiserer sig i udvalgte urmærker eller -typer? Så kunne man fokusere på udvalgte nicher og derved sikre sig de ihærdige brugere/bidragydere inden for disse, frem for at kappes om de samme indlæg fra samme brugere, sådan som det mere eller mindre sker i dag. Det ville givetvis afskrække nogle, men det ville til gengæld sikkert tiltrække andre. For mig at se er der allerede visse typer indlæg, der samler mange svar, mens andre står og flagrer uhjælpeligt alene, og det indikerer, at der allerede er en form for selektering omend den er spontan.

Blot som forslag.

Nicolaj
Omega Speedmaster Professional
Seiko Superior Automatic
Orient Mako
Svar
#36
pbr Skrev:For nu lige at runde denne del af debatten af, så vi kan vende tilbage til det som tråden gerne skulle handle om (nemlig hvordan vi gør Urforum.dk bedre), så vil jeg gerne understrege, at jeg er rigtig glad for, at I, Thomas (TDN) og Per (Baun) er begyndt at være mere aktive herinde igen ! Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeres ekspertise og entusiasme for især Vintage Omega har været svær at udfylde !

Jeg håber, at I vil fortsætte med at skrive mere og mere herinde Icon_smil

Peter du er ikke alene om at være glad, jeg er også rigtig glad, og sikke mange indlæg der er i dag. Icon_e_biggrin
Mvh. PHO
Svar
#37
Nu er der jo også salg på ItsTime...... [url]"http://www.itstime.dk">http://www.itstime.dk[/url] opstod da Kim T havde lyst til at lave et forum der ikke havde samme begrænsninger som dette forum havde/har. Jeg driver en forretning, og vil gerne have mit banner/logo i min signatur. Dette blev forbudt her da Bjarne Vork overtog ejerskabet. Det var ikke noget problem under Jan Kirk. Personligt er jeg ligeglad hvor jeg bruger min tid, men det er logik at jeg bruger den der hvor jeg har lov til at vise mit logo (= lidt reklame). Jeg får i dag 3 x så mange hits fra itstime som jeg gjorde herfra da jeg brugte tid her.

En fusion kan vel i dag kun gavne Urforum.dk og er derfor ikke muligt.

Jeg er 100 % enig i at det er ærgerligt at dette forum er ved at dø. Jeg skylder dette forum rigtigt meget og har også givet meget igen (mener jeg da selv). Personligt ville jeg foretrække at det forum jeg benytter er IKKE er ejet af en urhandler. Det tror jeg er den store årsag til at det er gået som det er. Store egoer og angst for lidt konkurrence.

Mit råd er:

Dyrk vintagedelen MEGET mere her.
Tillad bannere i signaturene.
Mindre emsige moderatorer. Alt hvad jeg skriver er IKKE en provokation. Hvad i ofte mener, udfra jeres reaktioner.

Jeg har faktisk leget med tanken om et forum på [url]"http://www.ct-watches.dk">http://www.ct-watches.dk[/url], hvor designet ville være meget bedre end på begge de eksisterende foras. Men det er kun en tanke
Svar
#38
Som jeg skrev tidligt i tråden, så mener jeg ikke, at der egentligt er noget særligt, der bør ændres. Et forum som dette skabes i langt højere grad af debatten og de mennesker, der er bag debatten, end det skabes af regler og form. Jeg har selv et meget svingende aktivitetsniveau, og kan være tavs i måneder, for så at komme tilbage. Jeg har også en profil på itstime.dk, men er slet ikke aktiv, heller ikke med at læse. Jeg tror det har noget at gøre med, at det tager noget tid at vænne sig til de uskrevne regler og den stedlige jargon, og på det punkt føler jeg mig hjemme her.

Jeg tror desværre, at vi stadig lider lidt af bølgerne omkring en vis bruger, der blev smidt ud, fordi han vel var alt for hurtig på aftrækkeren, og ofte temmelig kontroversiel. Jeg kan sagtens forstå, at nogen kunne blive stødt af hans måde at skrive på, men jeg kunne nu godt lide ham og savner faktisk hans tilstædeværelse. Under alle omstændigheder var der sikkert nogen, der blev skræmt væk af den tumult, det gav.

Men hvad I kan gøre, I kære moderatorer: Ikke ret meget, tror jeg desværre. Det, at så få posts reelt bliver modereret er måske et udtryk for, at folk er bange for at få et rap over fingeren, og at det så ender i den anden grøft med relativt ligegyldige diskussioner som "hvor er Omega billigst?" eller "Se min nye Sub" (ja, ja - jeg overdriver). Og det, at de dygtige, indsigtsfulde og nørdede medlemmer siver tror jeg hverken har noget med form eller regler at gøre.

Lad mig også lige bringe en kommentar på baggrund af Claus Tukjærs indlæg: Som jeg antydede i mit første indlæg i tråden, så ligner selve salgssiden på vintageure.dk efter min mening noget fra internettets barndom i forrige årtusinde, og samtidig med den af Claus nævnte manglende mulighed for at have annonce i sin signatur gør ganske givet, at der ikke er meget salgs-drevet diskussion. For mig er urforum.dk/vintageure.dk absolut ikke stedet jeg går hen, hvis jeg skulle være i salgstanker. Og vi kan jo ligeså godt erkende det: Det koster penge at drive et site, og de penge skal jo komme et sted fra.

Jeg fornemmer, at pbr er meget idealistisk, og geodoc er helt i en klasse for sig selv. Idealismen er helt afgjort vigtig, men det er desværre ikke noget, der skaffer kroner til at drive bixen.

PS til "Ølholm": Hvis man bruger en rigtig computer (sarkasme kan forekomme), så kan man højre-klikke og vælge "open in new window/tab". Men det kræver altså, at man har en mus med to knapper! Og jeg har det iøvrigt præcis modsat dig, at jeg synes det er irriterende, når en site absolut skal beslutte at et link skal åbnes i et nyt vindue/tab.

/Bjørn.
Svar
#39
Supergodt og ærligt indlæg, Bjørn !

Og jeg er enig med dig i, at liv på forum ikke genereres af form og regler, men af medlemmernes indlæg og den debat, der kommer af det !!

Tanken med denne tråd er heller ikke, at ændre på reglerne (igen) - dem har vi for ikke så længe siden gennemarbejdet, så vi mener, at de er tilpas rummelige, således at de ikke står i vejen for at vi kan få en god atmosfære herinde, så alle skulle kunne lide at være her.

Om formen er den rigtige og om der skal ændres detaljer på den tekniske del, er heller ikke afgørende, men er selvfølgelig en løbende proces, som vi ligeså godt kan få input til i en tråd som denne også.

Men tanken er her at få input til, hvad der måske kunne hjælpe til, at medlemmerne får lyst til at skrive herinde igen og at debattere herinde igen. Og her er jeg helt enig med dig i, at det kan vi som moderatorer ikke gøre ret meget ved, udover hvad vi allerede har gjort - nemlig at lempe lidt på reglerne og give lidt mere rum til en debat herinde, der også gerne må have lidt bid og lidt kant. Og det mener jeg egentlig også, at vi har gjort.


bjorn_e58 Skrev:Jeg tror desværre, at vi stadig lider lidt af bølgerne omkring en vis bruger, der blev smidt ud, fordi han vel var alt for hurtig på aftrækkeren, og ofte temmelig kontroversiel. Jeg kan sagtens forstå, at nogen kunne blive stødt af hans måde at skrive på, men jeg kunne nu godt lide ham og savner faktisk hans tilstædeværelse. Under alle omstændigheder var der sikkert nogen, der blev skræmt væk af den tumult, det gav.

Det har du nok ret i - det er jo ikke så længe siden, at vi måtte sige farvel til Willy og den tumult, der var omkring den sag, har nok stadig sin indvirkning. Jeg vil sige, at det var ikke nogen nem beslutning - og en beslutning, hvor der ikke var nogen "rigtig" løsning. Uanset hvad vi besluttede, så ville der være nogen, som ville synes, at det vi gjorde var forkert. Men vi vurderede, at forum ikke kunne leve med den dårlige stemning, som desværre alt for ofte var et resultat af de ofte ophedede og personlige debatter som hans posts genererede - at så vi klart havde opfattelsen, at en del af det også skyldtes at nogen i større eller mindre grad havde set sig gal på Willy, gjorde ikke nogen forskel, idet indvirkningen på forum var den samme uanset årsagen. Uanset hvad, så har den sag skadet Urforum.dk mere end man skulle tro - der har ikke været nogen "vindere" i den sag ........... ja, det skulle da lige være Itstime.dk ! Icon_e_confused

Vi kan blot håbe på, at eventuelle eftervirkninger fra dette kapitel af forums historie med tiden vil forsvinde. Jeg fornemmer i hvert fald, at vi trods alt har fået en bedre stemning herinde - men klart på bekostning af lidt "kant" !! Mange af de debatter som Willy satte i søen, var i mine øjne faktisk ret interessante, hvis blot man kunne have undgået, at de udviklede sig til personbaserede slagsmål !! Icon_e_confused


bjorn_e58 Skrev:Det, at så få posts reelt bliver modereret er måske et udtryk for, at folk er bange for at få et rap over fingeren, og at det så ender i den anden grøft med relativt ligegyldige diskussioner som "hvor er Omega billigst?" eller "Se min nye Sub" (ja, ja - jeg overdriver). Og det, at de dygtige, indsigtsfulde og nørdede medlemmer siver tror jeg hverken har noget med form eller regler at gøre.

Den tanke har jeg også haft................ og jeg har overvejet, om det måske kunne hjælpe, hvis vi også fik en udskiftning af moderatorholdet, idet både Torben og jeg nok i nogens øjne repræsenterer et par "levn" fra forums fortid - forstået således, at nogen måske mener, at vi hænger for meget sammen med tidligere tiders mere stramme håndhævelse af forums regelsæt og situationen omkring Willy. Alternativt, at vi fik et par moderatorer mere til at supplere Torben og jeg. Det ville måske give lidt fornyelse på det område også ?

For mit vedkommende, ville jeg hellere end gerne overlade pladsen til nye kræfter - så kunne jeg måske genfinde lysten og energien til at skrive lidt flere (og længere) indlæg og at deltage mere i debatten. Alene dette at kunne skrive herinde, uden at skulle tænke på, hvordan det måske bliver tolket, fordi jeg også er moderator, kan være belastende Icon_e_wink !! Det er grunden til, at jeg har gjort mig til en regel, at skrive "MODERATORPOST", hver gang jeg skriver noget i egenskab af moderator.

Desværre virker det ikke ligefrem som om, at andre "står på spring" til at ville overtage hvervet.

Om jeg er idealistisk, skal jeg ikke selv kunne udtale mig om - men jeg tager moderatorhvervet alvorligt og jeg forsøger af al magt, at forholde mig objektivt til tingene og at moderere i overensstemmelse med de regler vi har fastsat Icon_smil Men udover "tumulten" ovenfor, så har det ofte været de gamle regler om salgspromovering og at man ikke måtte diskutere priser, som gav anledning til problemer - her har vi jo lempet det en hel del. Man må nu gerne diskutere priser og et medlem må gerne spørge ind til værdien af et ur, som han eller hun har fået, købt, arvet osv. osv.. Vi ser dog stadig ikke så gerne, at sådan en forespørgsel har karaktér af salgspromovering, men vi gør os umage for kun at gribe ind, hvor det er mere eller mindre åbenlyst.

Oprettelsen af underforummet "Jeg søger" har også haft til formål at lempe reglerne.

Vintageure.dk og salgssiderne, har Torben og jeg derimod ikke noget at gøre med, idet Urforum.dk og Vintageure.dk indtil nu er blevet holdt strengt adskilt. Hvad der så måtte ske fremover må tiden vise.
/Peter


"The darkest places in Hell are reserved for those who maintain their neutrality in times of moral crisis" - Dante Alighieri, "Divine Comedy"
Svar
#40
pbr Skrev:Vintageure.dk og salgssiderne, har Torben og jeg derimod ikke noget at gøre med, idet Urforum.dk og Vintageure.dk indtil nu er blevet holdt strengt adskilt. Hvad der så måtte ske fremover må tiden vise.

Det må du altså lige uddybe. Er Vintageure.dk og Urforum.dk ikke en og samme ting?
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)