Det er en fin tråd, med flere modsætninger, der udgør et interessant spændingsfelt.
Det er jo en sjov vinkling med ”brugsspor”, som vi oftest søger at spare de kære ure for, og evt. har en ”beater” til at tage stødene.
Ligeledes har trådstarter en dejlig formulering:
…. at se nogle af de ar urene får når de bliver brugt, som de har fortjent.”
Det kunne vel(?) forsigtigt anføres, at urene får ar, når de bliver brugt som de
ikke har fortjent.
Men i hvert fald vil synlige brugsspor, eller endog ar – være en del af hukommelsen, erindringen og oplevelserne med uret.
Mit mest synligt brugte ur er Chronostop’en, der efter at have gået så grueligt meget igennem, fortjenstfuldt er tildelt kælenavnet ”unbreakable”.
Historien om uret findes
her - Det var ikke småting uret måtte lægge ”balance til”, gennem 38 års vanvittige og skånselsløse ydmygelser.
Da ”unbreakable” var kommet til ære og værdighed igen, har jeg efterfølgende altid fotograferet uret i skånsomt medfaldende lys, og vinklet således at arrene blev mindst synlige.
Jeg har derfor ikke et billede, der ubønhørligt dokumenterer misbruget (og får det nok heller ikke).
Faktisk er jeg ikke helt stolt ved at have udsat uret for den behandling; men er meget imponeret over, at ”hun” stod distancen.
Her ses ”unbreakable” efter istandsættelse, og fotograferet fra sin mest flatterende side.
At facetterne er blevet noget afrundede og hornene er lidt koparrede kan hun ikke løbe fra; men de er også en del af historien.
Med venlig hilsen - Geodoc
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)
