Om Troels Lund har modtaget et Rolex fra en sheik er jeg egentlig lidt ligeglad med. Om han skulle have købt det selv er jo ikke noget argument for eller imod Rolex, han fik det i gave og sagde pænt tak. Det er i det hele taget en ret dårlig artikel, hvor man skyder halvvejs i blinde.
Jeg ser det fra en anden vinkel, som måske deler mange af de oprindelige synspunkter som jeg tror Høi og Trads havde da de oprindelig kastede sig over historien. Hvis vi nu gemmer vores fascination af Rolex langt væk og ser det helt fra oven, så har man vel et Rolex for at sende et signal… Hvis ikke, hvorfor så ikke bare et Seiko? Om man kan li’ det eller ej, så er det jo et statement eller en forlængelse af personlighed når man ”flasher” et Rolex. Der er intet underspillet når du har et Rolex på armen og vi kan vel også alle blive enige om, at Rolex er det bedst markedsførte ur i segmentet. Hvor du end er i verden, vil dem der ser det tænke deres, og mange vil sikkert lade dig stige et par trin på status stigen, om ikke de fleste. Det er ganske enkelt tørre facts, og hvad så? Er der noget galt i at vise, at man har smag? Selvom jeg er fuldblods dansk vil jeg skide janteloven et langt stykke, jeg kan godt glæde mig over at jeg kender folk der tør vise deres passion frem. Det er vel ikke værre end når en bilentusiast viser sin Jaguar E, eller Citroen SM frem. Bilentusiasme koster da en hel del mere i længden end Rolex ure, dernæst holder uret pengene hjemme i langt højere grad end 4 klassiske hjul. Det handler vel om, at Trads og Høi har lidt ”ondt i røven” og føler sig mindreværdige, hvilket er synd og skam, dog mest for dem selv.
Man kunne "flashe" et A. Lange & Söhne, Perrelet, Panerai, Glashütte osv. på håndleddet, men så hellere et Rolex for de andre er der ikke mange der kender, men dem der gør, vil helt sikkert give dig mere respekt end godt er. Så der er jo lidt om snakken om potensforlænger, det synes jeg bare ikke Trads og Høi får formidlet på en ordentlig måde.
Dernæst kan man købe kopier af Rolex der er så tro mod originalen, at urmageren skal rigtig langt ind i urværket for at fastslå, at det er en kopi. De kan endda leveres i org. kasser med tilhørende certifikater, matching numbers, stempler osv. Disse kopier er altså nøjagtige kopier af et Rolex, man bruger de samme materialer til urkasser og lænker og urværket er ”Swiss made”. Selv hardcore kendere kan ikke se eller mærke forskel… Det er noget forbandet svineri, men det er desværre ikke kun ure der lider denne skæbne.
Man skal jo så gøre op med sig selv, om det er nok at man ved, eller tror man ved, at det er et ægte Rolex man har på. Eller om man er så unik når grønthandleren og pizzamanden render rundt med en tvivlsom kopi af et Daytona, for selvom den er tvivlsom, sender det jo et signal til dem der ser det. Os der kan se at der er tale om en billig kopi er en minoritet. Så er der dem med de dyre kopier og her har du ikke en chance, om du så sidder med det i hånden.
Selvfølgelig handler det om at sende signaler. Går vi helt ned i substansen, er det meste jo signaler, om det så handler om økologiske dagligvarer, om du kører Volvo eller Berlingo, eller om du løber i Nike, Adidas, eller de billigste fra Føtex som også klarer opgaven, dog ikke med samme stil og komfort.
Med det voksende marked for kopi-luksus produkter som Rolex og andre eksklusive ur-mærker, er det jo lige før at man har mere tillid og respekt for en person iført et Casio eller Seiko
Det rejser jo så en helt anden diskution
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)
