14-06-2012, 10:34 AM
Jeg må ærligt og helt uden omsvøb erklære, at jeg har en stor svaghed for nogle af Seikos meget velkonstruerede divere. Min svaghed bliver særligt udtalt, når jeg ser et eksemplar, som har bestået tidens tand med bravour, og som så afhændes uden kærlig istandsættelses-tak af sin ejermand
Denneher måtte hjem, da jeg så den på nettet:

Medgivet, den kan i nogles øjne synes misligholdt og uden for rednings-rækkevidde, men jeg ser noget helt andet, når jeg betragter klokken: En Seiko 7C43-7000 fra introduktionsåret i 1986
Den må da bare have noget care and attention :P Modellen er Seikos første 200m ratede diver, som hører hjemme i professional serien. Dette betyder, at modellen er udstyret med helium escape pakning og har en påskruet glas holde ring, og dermed kan benyttes på dyk, hvor man under opstigning anvender tryk kammer. Urets indre konstruktion ligner til forveksling de 300m ratede Tundåser, så lur mig, om ikke denne lille sag i tip-top orden også kan klare den dybde
Når man almindeligvis støder på en 7C43 diver i 200m "versionen", er skive, markeringer eller visere ofte stærkt patinerede grundet mislighold af paknigsskifte og deslige. Dette er dog ikke tilfældet med denne klokke, hvor både visere, markeringer og skive står i super flot stand 8) Det var da også derfor, at jeg "faldt" for lige nøjagtig denne klokke :P Uden på ser den godt brugt ud, og med lynetten afmonteret kan man godt se, at uret har "levet et godt liv". Der er skidt over det hele

Glas holde ringen sidder SÅ godt fast, at jeg ikke selv vil begynde at rode med at få den fjernet. Glasset er i orden og har kun meget få og små spor efter brug, så jeg risikerer at ridse glasset, i fald jeg begynder at rode med glas holde ringen, vurderer jeg
Først skal jeg have de to fjedre af, som får lynetten til at klikke dejligt med 120 præcise og faste klik. De lægges i rustløser, da de er meget beskidte og har lidt rust siddende. Herefter er det i gnag med rengøringen. Her anvender jeg lidt rensebenzin på tandstikkere, og så er det ellers derudaf - med god tålmodighed
Glas holde ringen måtte have en let tur med helt finkornet sandpapir, som efterfølgende blev blæst bort udendørs, før den igen så god og pæn ud. Uret er dog stadig en snart 30 år "gammel sag", så lidt brugsspro vil der være - også på de "indre dele". Her er det færdige resultat:

Lynette indlægget har jeg fjernet, da det var totalt mørnet og meget beskidt indvendigt. Det var simpelthen direkte ulækkert :oops: Jeg gad godt at have fat i en ny original lynette, men de er nok ikke længere til at skaffe
En ny krone ville også være super, men de er nok også vanskelige at få fat i
Til gengæld kan jeg glæde mig over, at den krone, som sad ubehjælpeligt fast ved ankomst, nu kan løsnes og skruer både godt og præcist i med fire faste drej
Der forestår nu et større pudsearbejde på kassen, så den også kan komme til at se pæn ud, og så skal jeg have fat i et aftermarket pepsi indlæg til klokken, for pepsi indlægget har denne model haft fra fødslen
Har den sort indlæg vil den hedde 7010 til "efternavn" <!-- s:wink: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_e_wink.gif" alt=":wink:" title="Wink" /><!-- s:wink: --> Jeg er ikke så meget for uoriginale dele, men når det nu ikke kan være anderledes, så må jeg have fat i et indlæg...
Hvorfor skal denne klokke så "reddes", kan man måske undre sig over, derude ved skærmen. Man kunne nøjes med det korte svar: fordi John er godt tosset med Seiko :P Eller man kan sætte modellen ind i en Seiko diver kontekst, og så måske forstå mine bevægegrunde.
Konstruktionsmæssigt er 7C43 værket forløberen for det stadig anvendte og fantastiske 7C46 værk. 7C43 værket placerer sig efter 7548 og 7549 værkerne, og adskiller sig kun minimalt fra 7C46 værket. 7C43 værket blev kun produceret i en kort årerække, og blev herefter afløst af 7C46 værket, og det er derfor lidt af en sjældenhed at finde et 7C43 værk i god og velfungerende stand. Hertil kommer, at denne slim case model fra Seiko er deres eneste Pro diver i sådan en udformning, og så er der det lidt specielle ved disse modeller, at de nogle gange blev "specielt indrettet" efter det marked, som de skulle sælges på. Således har dette ur været bestemt for det tyske marked, hvorfor det kommer med engelsk og tysk dagsangivelse. Lidt sjovt, synes Seiko tossen
Som jeg lige umiddelbart kunne erkende, så har værket det godt: det ser pænt og ordentligt ud, går yderst præcist og så rammer samtlige visere spot on på alle markeringer skiven rundt <!-- s:wink: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_e_wink.gif" alt=":wink:" title="Wink" /><!-- s:wink: --> Ikke dårligt efter snart 30 år, synes jeg

Jeg håber, at jeg på et tidspunkt kan vise et ur, som kan tåle at se dagens lys
Tak for Jeres tid <!-- s:up: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_Up.gif" alt=":up:" title="Thumps up" /><!-- s:up: -->

Medgivet, den kan i nogles øjne synes misligholdt og uden for rednings-rækkevidde, men jeg ser noget helt andet, når jeg betragter klokken: En Seiko 7C43-7000 fra introduktionsåret i 1986
Når man almindeligvis støder på en 7C43 diver i 200m "versionen", er skive, markeringer eller visere ofte stærkt patinerede grundet mislighold af paknigsskifte og deslige. Dette er dog ikke tilfældet med denne klokke, hvor både visere, markeringer og skive står i super flot stand 8) Det var da også derfor, at jeg "faldt" for lige nøjagtig denne klokke :P Uden på ser den godt brugt ud, og med lynetten afmonteret kan man godt se, at uret har "levet et godt liv". Der er skidt over det hele

Glas holde ringen sidder SÅ godt fast, at jeg ikke selv vil begynde at rode med at få den fjernet. Glasset er i orden og har kun meget få og små spor efter brug, så jeg risikerer at ridse glasset, i fald jeg begynder at rode med glas holde ringen, vurderer jeg

Lynette indlægget har jeg fjernet, da det var totalt mørnet og meget beskidt indvendigt. Det var simpelthen direkte ulækkert :oops: Jeg gad godt at have fat i en ny original lynette, men de er nok ikke længere til at skaffe
Hvorfor skal denne klokke så "reddes", kan man måske undre sig over, derude ved skærmen. Man kunne nøjes med det korte svar: fordi John er godt tosset med Seiko :P Eller man kan sætte modellen ind i en Seiko diver kontekst, og så måske forstå mine bevægegrunde.
Konstruktionsmæssigt er 7C43 værket forløberen for det stadig anvendte og fantastiske 7C46 værk. 7C43 værket placerer sig efter 7548 og 7549 værkerne, og adskiller sig kun minimalt fra 7C46 værket. 7C43 værket blev kun produceret i en kort årerække, og blev herefter afløst af 7C46 værket, og det er derfor lidt af en sjældenhed at finde et 7C43 værk i god og velfungerende stand. Hertil kommer, at denne slim case model fra Seiko er deres eneste Pro diver i sådan en udformning, og så er der det lidt specielle ved disse modeller, at de nogle gange blev "specielt indrettet" efter det marked, som de skulle sælges på. Således har dette ur været bestemt for det tyske marked, hvorfor det kommer med engelsk og tysk dagsangivelse. Lidt sjovt, synes Seiko tossen

Jeg håber, at jeg på et tidspunkt kan vise et ur, som kan tåle at se dagens lys
De venligste hilsner, John

![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)