Urdebatten / Urforum
Så er den gal igen - Seiko 7C43-7000 restaurering - Printviselig Version:

+- Urdebatten / Urforum (https://urdebatten.dk)
+-- Forum: Mærke-dedikerede urfora (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=77)
+--- Forum: Japanske mærker og micromærker (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=71)
+--- Tråd: Så er den gal igen - Seiko 7C43-7000 restaurering (/showthread.php?tid=57843)



Så er den gal igen - Seiko 7C43-7000 restaurering - Joepete - 14-06-2012

Jeg må ærligt og helt uden omsvøb erklære, at jeg har en stor svaghed for nogle af Seikos meget velkonstruerede divere. Min svaghed bliver særligt udtalt, når jeg ser et eksemplar, som har bestået tidens tand med bravour, og som så afhændes uden kærlig istandsættelses-tak af sin ejermand Icon_flov Denneher måtte hjem, da jeg så den på nettet:

İmage

Medgivet, den kan i nogles øjne synes misligholdt og uden for rednings-rækkevidde, men jeg ser noget helt andet, når jeg betragter klokken: En Seiko 7C43-7000 fra introduktionsåret i 1986 Icon_e_surprised Den da bare have noget care and attention :P Modellen er Seikos første 200m ratede diver, som hører hjemme i professional serien. Dette betyder, at modellen er udstyret med helium escape pakning og har en påskruet glas holde ring, og dermed kan benyttes på dyk, hvor man under opstigning anvender tryk kammer. Urets indre konstruktion ligner til forveksling de 300m ratede Tundåser, så lur mig, om ikke denne lille sag i tip-top orden også kan klare den dybde Icon_e_wink

Når man almindeligvis støder på en 7C43 diver i 200m "versionen", er skive, markeringer eller visere ofte stærkt patinerede grundet mislighold af paknigsskifte og deslige. Dette er dog ikke tilfældet med denne klokke, hvor både visere, markeringer og skive står i super flot stand 8) Det var da også derfor, at jeg "faldt" for lige nøjagtig denne klokke :P Uden på ser den godt brugt ud, og med lynetten afmonteret kan man godt se, at uret har "levet et godt liv". Der er skidt over det hele Icon_flov

İmage

Glas holde ringen sidder SÅ godt fast, at jeg ikke selv vil begynde at rode med at få den fjernet. Glasset er i orden og har kun meget få og små spor efter brug, så jeg risikerer at ridse glasset, i fald jeg begynder at rode med glas holde ringen, vurderer jeg Icon_flov Først skal jeg have de to fjedre af, som får lynetten til at klikke dejligt med 120 præcise og faste klik. De lægges i rustløser, da de er meget beskidte og har lidt rust siddende. Herefter er det i gnag med rengøringen. Her anvender jeg lidt rensebenzin på tandstikkere, og så er det ellers derudaf - med god tålmodighed Icon_e_wink Glas holde ringen måtte have en let tur med helt finkornet sandpapir, som efterfølgende blev blæst bort udendørs, før den igen så god og pæn ud. Uret er dog stadig en snart 30 år "gammel sag", så lidt brugsspro vil der være - også på de "indre dele". Her er det færdige resultat:

İmage

Lynette indlægget har jeg fjernet, da det var totalt mørnet og meget beskidt indvendigt. Det var simpelthen direkte ulækkert :oops: Jeg gad godt at have fat i en ny original lynette, men de er nok ikke længere til at skaffe Icon_e_sad En ny krone ville også være super, men de er nok også vanskelige at få fat i Icon_e_sad Til gengæld kan jeg glæde mig over, at den krone, som sad ubehjælpeligt fast ved ankomst, nu kan løsnes og skruer både godt og præcist i med fire faste drej Icon_cool Der forestår nu et større pudsearbejde på kassen, så den også kan komme til at se pæn ud, og så skal jeg have fat i et aftermarket pepsi indlæg til klokken, for pepsi indlægget har denne model haft fra fødslen Icon_razz Har den sort indlæg vil den hedde 7010 til "efternavn" <!-- s:wink: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_e_wink.gif" alt=":wink:" title="Wink" /><!-- s:wink: --> Jeg er ikke så meget for uoriginale dele, men når det nu ikke kan være anderledes, så må jeg have fat i et indlæg... Icon_e_sad

Hvorfor skal denne klokke så "reddes", kan man måske undre sig over, derude ved skærmen. Man kunne nøjes med det korte svar: fordi John er godt tosset med Seiko :P Eller man kan sætte modellen ind i en Seiko diver kontekst, og så måske forstå mine bevægegrunde.

Konstruktionsmæssigt er 7C43 værket forløberen for det stadig anvendte og fantastiske 7C46 værk. 7C43 værket placerer sig efter 7548 og 7549 værkerne, og adskiller sig kun minimalt fra 7C46 værket. 7C43 værket blev kun produceret i en kort årerække, og blev herefter afløst af 7C46 værket, og det er derfor lidt af en sjældenhed at finde et 7C43 værk i god og velfungerende stand. Hertil kommer, at denne slim case model fra Seiko er deres eneste Pro diver i sådan en udformning, og så er der det lidt specielle ved disse modeller, at de nogle gange blev "specielt indrettet" efter det marked, som de skulle sælges på. Således har dette ur været bestemt for det tyske marked, hvorfor det kommer med engelsk og tysk dagsangivelse. Lidt sjovt, synes Seiko tossen Icon_razz Icon_flov Som jeg lige umiddelbart kunne erkende, så har værket det godt: det ser pænt og ordentligt ud, går yderst præcist og så rammer samtlige visere spot on på alle markeringer skiven rundt <!-- s:wink: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_e_wink.gif" alt=":wink:" title="Wink" /><!-- s:wink: --> Ikke dårligt efter snart 30 år, synes jeg Icon_cool

İmage

Jeg håber, at jeg på et tidspunkt kan vise et ur, som kan tåle at se dagens lys Icon_e_wink Tak for Jeres tid <!-- s:up: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_Up.gif" alt=":up:" title="Thumps up" /><!-- s:up: -->


Re: Så er den gal igen - Seiko 7C43-7000 restaurering - Henrik A - 14-06-2012

Det er glædeligt når der pustes nyt liv i et udtjent ur, og ser ud til at det samtidigt er et rigtigt lille hygge projekt Icon_e_wink

Ved at uret nu er i gode hænder, og glæder mig til at se det færdige resultat!!


Re: Så er den gal igen - Seiko 7C43-7000 restaurering - Stensbjerg - 16-06-2012

Min beater er meget tæt på at være præcis magen til den du har der John,
min siger dog ikke pro. på skiven så er ugedagene bla i blå og den har sort krans,
men ellers er det magen til.

Jeg er også utrolig imponeret af disse ure og deres drift sikkerhed Icon_cool


Re: Så er den gal igen - Seiko 7C43-7000 restaurering - Joepete - 16-06-2012

Hvad er det 8-cifrede model nummer på din klokke, Jacob? (2 x 4 cifre med bindestreg imellem - kan findes på bagkassen)


Re: Så er den gal igen - Seiko 7C43-7000 restaurering - Stensbjerg - 16-06-2012

5H26-7A10


Re: Så er den gal igen - Seiko 7C43-7000 restaurering - Joepete - 16-06-2012

"Professional" på Seiko skiven betyder, at uret er udstyret med skruet glas holde ring og helium escape pakning. Uret kan derfor benyttes ved dyk hvor tryk kammer er nødvendigt <!-- s:up: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_Up.gif" alt=":up:" title="Thumps up" /><!-- s:up: --> 7C43 værket er håndbygget og specielt konstrueret med dykning for øje, så også her har Seiko gjort meget ud af klokken Icon_not Passer man disse klokker med paknigsskifte, så vil de holde i mange år uden yderligere "omsorg" Icon_cool Jeg er super glad for mine mekaniske klokker, men jeg har bestemt også en svaghed for disse quartz divere, da jeg synes, at de bestemt har deres berettigede placering i Seiko diver historien Icon_e_wink