Citizen Bullhead modellerne er meget populære. Dette har medført, at der i Østen fremstilles en lang række aftermarket dele til modellen, som f.eks. skiver og visere. Nogle CB´ere vil sandsynligvis være "flækket sammen" af dele fra forskellige Bullhead modeller og/eller være forsynet med aftermarket dele. Det er lidt historien, som vi også kender den fra f.eks. Seiko Bullhead og populære vintage Seiko dykkerure - desværre

På nettet kan man finde "how to buy" guider for købe af Seiko Bullhead og Seiko 6309-7040/7049 ure, men desværre kan jeg ikke finde sådanne guides til CB modellerne. Det betyder, efter min mening, at man er på herrens mark, når man køber CB. Man må altså med sin egen kritiske sans vurdere, hvorvidt urets dele passer sammen. Er viserne f.eks. synligt nyere end resten af urets patina ellers antyder, ser skiven nærmest ny ud i forhold til urets alder osv.
Ovenstående er beskrevet ud fra mit eget "puristiske ståsted", hvor jeg foretrækker 100% originalt. Når der imidlertid ikke foreligger disse "how to buy" guides, vil jeg tillade mig at konkludere, at nogle er ligeglade med, hvorvidt uret er 100% originalt fra ende til anden, og i stedet måske foretrækker urene med aftermarket dele. Jeg har set CB´ere med lyserød skive, gul skive o.m.a. - prøv at søge efter modellen på ebay.com, så kan du se hvad jeg mener
Når ovenstående er sagt, så er der lavet et HAV af forskellige Citizen Bullhead modeller, og det kan måske være en af årsagerne til, at der ikke er lavet en fuldstændig oversigt over, hvordan de enkelte modeller ser ud. Her er f.eks. en model, som ifølge ejeren er købt med Citizen klistermærke på bagkassen, og som - ud over "guldet" på kassen - godt kunne ligne din:
[url]"http://forums.watchuseek.com/f21/my-citizen-bullhead-1972-a-433428.html" o
nclick="window.open(this.href);return false;">http://forums.watchuseek.com/f21/my-cit ... 33428.html[/url]
Ovenstående kunne tale FOR, at din model er original - men nogen garanti kan du desværre nok ikke endeligt få

Skulle jeg give mit bud på uret, ud fra det ene billede (hvilket vil sige et meget usikkert bud), så vil jeg stadig hælde til, at uret er ægte, men at viserne er udskiftede. De ser mig noget nye ud, og "skriger" lidt ifht resten af urets brugsspor. Jeg kan dog sagtens tage fejl, vil jeg gerne understrege
Jeg ser frem til at høre din egen vurdering, og se flere billeder, når uret kommer hjem