15-02-2011, 11:53 PM
Jeg kommer dig til undsætning BobT - og "bekender", jeg synes præcision er spændende.
Min tilgang til urene var lidt hovedkulds, i form af "aha oplevelsen": Dette ur har overlevet 38 års helvede, uden nogensinde at se skyggen af en urmager.
Da uret var nyt, havde det en præcision på ±4 sek/uge hvilket jeg var meget stolt af. I det lange løb tog jeg blot denne præcision som givet, for uret tiltrak sig aldrig opmærksomhed ved at gå forkert.
Efter 38 års brug, blev det stillet hver 10-14 dag, i størrelsesordenen "mindre end et halvt minut".
Det var det habile og godt gående kvalitets mekaniske ur, der vakte min ur interesse.
Dette bidrog til at definere interessen i retning af det gode og pålidelige instrument - i højere grad end interessen for "det ædle" instrument.
Jeg har naturligvis respekten, beundringen og den højeste agtelse for urene, der er så ædle - at de nærmest er kunstværker. Det er blot ikke der interessen ligger.
Med denne lidt jordnære interesse definition, har det også været let, "at plumpe i - og flirte med quartz".
Det har været en god oplevelse at konstatere, at et 34 år gammelt ur, konstrueret udelukkende med henblik på præcision - i sidste driftsperiode holdt -9 sek/år, og specifikationen er: ±12sek/år.
For øjeblikket bærer jeg min Flightmaster fra 1969, der på 6'te døgn ikke har påkaldt sig behov for at blive stillet. Om netop dette ur er der en lille pudsig historie.
... da jeg havde modtaget uret fra England, kom det til en gennemgribende service/restaurering hos Peter Halse.
Da jeg havde hentet uret, kunne jeg konstatere, at det gik lidt for hurtigt - og bemærkede det overfor Peter; der svarede:
"Det går ikke for hurtigt, når du bruger det. Jeg har skudt mig ind på dit brugs- og aktivitetsmønster" - og ganske rigtigt.
Se det er både et fag- og menneskekundskab, der er medvirkende til at fastholde min interesse og beundring for det mekaniske ur...
... selvom min beundring for high end quartz urets ubønhørlige præcision også "er til at ta' og føle på"
Med venlig hilsen - Geodoc
Min tilgang til urene var lidt hovedkulds, i form af "aha oplevelsen": Dette ur har overlevet 38 års helvede, uden nogensinde at se skyggen af en urmager.
Da uret var nyt, havde det en præcision på ±4 sek/uge hvilket jeg var meget stolt af. I det lange løb tog jeg blot denne præcision som givet, for uret tiltrak sig aldrig opmærksomhed ved at gå forkert.
Efter 38 års brug, blev det stillet hver 10-14 dag, i størrelsesordenen "mindre end et halvt minut".
Det var det habile og godt gående kvalitets mekaniske ur, der vakte min ur interesse.
Dette bidrog til at definere interessen i retning af det gode og pålidelige instrument - i højere grad end interessen for "det ædle" instrument.
Jeg har naturligvis respekten, beundringen og den højeste agtelse for urene, der er så ædle - at de nærmest er kunstværker. Det er blot ikke der interessen ligger.
Med denne lidt jordnære interesse definition, har det også været let, "at plumpe i - og flirte med quartz".
Det har været en god oplevelse at konstatere, at et 34 år gammelt ur, konstrueret udelukkende med henblik på præcision - i sidste driftsperiode holdt -9 sek/år, og specifikationen er: ±12sek/år.
For øjeblikket bærer jeg min Flightmaster fra 1969, der på 6'te døgn ikke har påkaldt sig behov for at blive stillet. Om netop dette ur er der en lille pudsig historie.
... da jeg havde modtaget uret fra England, kom det til en gennemgribende service/restaurering hos Peter Halse.
Da jeg havde hentet uret, kunne jeg konstatere, at det gik lidt for hurtigt - og bemærkede det overfor Peter; der svarede:
"Det går ikke for hurtigt, når du bruger det. Jeg har skudt mig ind på dit brugs- og aktivitetsmønster" - og ganske rigtigt.
Se det er både et fag- og menneskekundskab, der er medvirkende til at fastholde min interesse og beundring for det mekaniske ur...
... selvom min beundring for high end quartz urets ubønhørlige præcision også "er til at ta' og føle på"
Med venlig hilsen - Geodoc
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)
