Uret "klikker" ikke længere ved optræk
#11
Sikkert lige meget for mange, men for mig - så spændende Makita - og Geodoc centralen - så herligt at vide hvad der sker når man drejer kronen osv. Det er jo det, de bittesmå dele som mekanisk fungerer med hinanden, som gør mekaniske ure så vidunderlige. Uden på - patina og ægthed, inden i kolonner der styre kronografer - breguet opfundne dele i masse vis - specielle hår fjedre og balancer og hvad ved jeg - det er utroligt hvad et mekanisk ur kan udføre - til begrænsede omkostninger, men med lang levetid
vh
Mvh. John  - Glad for ure og frisk på lidt iværksætterråd.
Besøg min blog med gode råd til iværksættere!
Besøg min blog om ure!
Svar
#12
Tak for de super informative svar.

1. Jeg blev forvisset om at alt er OK med mit ur.

2. Jeg lærte en hel del om urets mekaniske funktion, selvom jeg skulle holde tungen lige i munden i nogle af forklaringerne Icon_e_biggrin

DJmon: Rigtig flot skive på dit Brixon. Jeg er også meget glad for mit. God størrelse (36 mm), robust kassedesign og en krone der er til at få fat i, giver uret en god udstråling.

Et hurtigt snapshot af dyret:
İmage

//Rune
Svar
#13
Tak og i lige måde ... jeg tror faktisk vores ure er ens bortset fra skive farven. ja kassen er rimeligt massiv og kan få en til at tænke lidt på DS2 og ja ikke en lille fimset krone men noget man kan få fat i Icon_smil
jeg ville nu også falde for den super clean skive dit har.
MINT ?? Nej jeg bruger da mine ure....
Svar
#14
Jammen det er jo herligt at læse jeres indlæg, for så slet ikke at rose Geodoc og hans central.....
Nu er det så lige i har glemt hvad det er der får klik lyden til at fremkomme når i drejer baglæns på kronen, lyden kommer fra muffe/transmissionshjul jep det er rigtigt, men i glemmer hvad det er der er skyld i at lyden fremkommer og at det går i indgribning igen. Nemlig muffeleder og muffelederfjeder, det er disse to der er skyld i at det i det hele taget kan lade sig gøre.
Muffehjulets firkantede hul vil jeg tro bliver lavet med en stikkel der efter at hullet er boret bliver stukket ud. Rent gæt, men umiddelbart mit bud på hvordan det kan gøres, ved at maskinmestre før i tiden skulle lave et indvendigt firkantet hul, med fil. Det fik aldrig de samme mål på begge sider, indtil der var et lyst hoved der skrabede det firkantet, ja det kaldte han det. Så kunne han skrabe indvendigt og inde fra og ud mod kanten, derved blev hullet firkantet, i vinkel og samme mål på begge sider. Censoren sagde at det var første gang det var lykkedes for en elev, hvordan han havde gjort det kunne han ikke konstatere, men han var overbevist om at han havde snydt.... Icon_e_confused Eleven tog hemmeligheden med sig hjem, og jeg fik det at vide 60 år efter, nu er det vel en 70 år siden og alle implicerede er døde. Så der sker vist ikke noget ved at fortælle historien.
Der er næppe noget i verden en mand ikke kan lave lidt dårligere, og sælge lidt billigere.
Den som alene ser på prisen, er denne mands lovlige bytte...
John Rusel 1819-1900

Instagram: https://www.instagram.com/denrigtigeurmager/

Mvh
Lars

Svar
#15
Jo jeg fik godt nok kun skrevet fjederspændt eller belastet (husker ikke helt genau), og formodede at Hannover sagtens kunne følge mig(det kunne han også såvidt jeg kan se). Som sagt er jeg mest bekendt med de engelske udtryk, og hele fjedermekanismus har gennemgået radikale ændringer i forhold til nogle af mine ældre armbånds- og lommeursværker, flere af fjederfunktionerne er nu efterhånden samlet i samme fjederbro/plade?, hvor de tidligere bestod af enkeltfjedre, derfor vægrede jeg for at vade ud i danskudtryk, hvor jeg følte stod på lidt usikker bund <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: --> Icon_redface

Dit bud angående det firkantede hul lyder ikke så tosset, hvis jeg forstår det korrekt. Man forborer med bor Ø=D (det fjerner det meste af materialet), hvorefter en pind med samme Ø og eventuelt flere efterfølgende diametre af den firkantede form afsluttende med en diameter=Ø, trækkes igennem, hvor hver diameter skraber en smule og siden tjener som retningsfører til næste diameter tager ved og skraber endnu en smule. Det forudsætter så også at anordningen er hul og har slidser/huller, så man også kan komme af med det afskrabede/afgratede materiale. Det smarte er jo at det kun kræver to bearbejdningsprocesser Icon_e_biggrin Selv var jeg nærmest kommet til den eneste (i min verden) logiske konklusion, at den firkantede indvendige form blev fræset half-and-half, hvorefter de blev sammenlamineret. Dit bud lyder dog ganske rigtigt og logisk når man tænker over det.
Svar
#16
Lars Skrev:Muffehjulets firkantede hul vil jeg tro bliver lavet med en stikkel der efter at hullet er boret bliver stukket ud. Rent gæt, men umiddelbart mit bud på hvordan det kan gøres...

Det er fremgangsmåden som Daniels beskriver i "Watchmaking", og den fremgangsmåde jeg benyttede mig af, den gang jeg lavede en nøgle til mine 5 kantede møtrikker, på min indgribningsmodel...

Men om det også bruges i masseproduktion...?
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)