|
Hvordan ser jeres transportmiddel ud? - Printviselig Version: +- Urdebatten / Urforum (https://urdebatten.dk) +-- Forum: Alt det andet (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=78) +--- Forum: Off topic (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=81) +--- Tråd: Hvordan ser jeres transportmiddel ud? (/showthread.php?tid=66624) |
Re: Hvordan ser jeres transportmiddel ud? - Geodoc - 07-09-2013 Ahhhh – Endelig en 911’er ![]() Ahr-ja, sådan bop-bop; men i adskillige år, har det godt nok været planen. Frem mod tidspunktet, hvor jeg kunne trække et beløb ud fra en pensionsopsparing, har jeg kredset om en 911’er; men har renonceret. Den legendarisk Porsche har altid fascineret mig; men i eftertænksomhedens lys, har jeg indset, at den pleje og tekniske indsigt et sådant klenodie kræver… … nok ikke lige er mig, og at det ville blive mere forpligtende end ambitionerne rækker til. I stedet blev det til en lille kæk frækkert, hvis personlighed BMW har fornyet – en Mini Cooper Cabriolet. Efter tidligere - meget tidligere, (for mere end 35 år siden), at have kørt Mini, var det både med forventning og skepsis, at jeg satte mig ind i ”Grønærten”, som bilen er blevet døbt. Skepsis forsvandt og forventninger blev indfriet i overmål. Jeg er ganske imponeret over, i hvor høj grad det er lykkedes for BMW, at introducere en ”retro” i moderne stil, teknik og ydeevne. ![]() Samtidig har man bibeholdt så mange design- og stilelementer, at ingen er i tvivl om, at den er en ”Mini”. Hjemtagningen af den lille bil, var ikke uproblematisk. ![]() Her står ”Grønærten”, og kan ikke andet - på motorvejen syd for Vejle d. 6/9-13 kl. 17. Det skulle vise sig, at blive en ”pause” på ca. en halv time. ![]() Vindafviseren bag forsæderne skaber så meget læ, at man ikke får fremadstrøget frisure ved kørsel i åben vogn. Nettet over bagsæderne forhindrer både bagsædernes anvendelse, og at de bliver fyldt med halm, støv, Mc. Donalds affald, og hvad der ellers flyver gennem luften på vore veje. ![]() Her ses førerpladsen, med det nænsomt bevarede store centrale speedometer. Gennem rattet ses omdrejningstælleren, hvis visning er lidt uvant. De (diesel)biler jeg har kørt gennem de sidste 20 år, har jo for længst leveret ydelsen ved de ca. 3000 omdrejninger, hvor Mini’en først bliver veloplagt. ![]() Her er mini’en med ”hat” på. ”Hatten af og på” er en trykknap operation, der tager ca. 15 sekunder. Efter mange års forskellige bil anskaffelser, hvor kriterierne har været: # hvor langt kører den på literen? # hvor stort er bagagerummet? # hvor billig er den i forsikring? # er det nu ikke voldsomt mange penge????? osv. osv. …. Har det været vældig forfriskende, at vælge efter: Det skal være så sjovt som muligt, og fornuften kan i stikke, nåeh ja i ved godt hvor. Slutteligt er vel at konstatere, at gamle mænd bliver gnavne; men kørsel i ”Grønært” har det nu med at ”hive mundvigene lidt opad”. Min søn kommenterede, ”Den er super. Godt at du ikke købte en motorcykel, som alle de andre gamle fjolser”. Med venlig hilsen - Geodoc Re: Hvordan ser jeres transportmiddel ud? - TioMalo - 08-09-2013 Citat:Min søn kommenterede, ”Den er super. Godt at du ikke købte en motorcykel, som alle de andre gamle fjolser”. <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: --> <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: --> <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: --> Re: Hvordan ser jeres transportmiddel ud? - TDN - 08-09-2013 Geodoc Skrev:Ahhhh – Endelig en 911’er Respekt! Den havde jeg ikke lige set komme! Fedt og anderledes valg. Ny - brugt, One, S, Cooper, Cooper S, Diesel m.v.? der findes jo et hav er versioner. Så kan du have alt dit målegrej på bagsædet, skal du have en krog på til båden :- ) Eller er du gået ordenligt på pension. Mvh. Thomas Re: Hvordan ser jeres transportmiddel ud? - Geodoc - 08-09-2013 TDN Skrev:Helt en pludselig indskydelse var det dog ikke; men da den oprindelige "911 plan" var blevet forladt, skulle det i hvert fald være en bil med personlighed. - IMHO er mini'en en sådan.Geodoc Skrev:Ahhhh – Endelig en 911’erRespekt! Den havde jeg ikke lige set komme! Fedt og anderledes valg. Ny - brugt, One, S, Cooper, Cooper S, Diesel m.v.? der findes jo et hav er versioner. - Der er tale om en 2007, med 65.000 km på sin stumpede bag. Modellen er Mini Cooper, altså uden "S" eller "Works", der nok ville have reduceret benzinøkonomien yderligere fra de i forvejen beskedne 13,7 km/l. I den optik jeg har anlagt, har jeg mere fornøjelse af 13,7 kørte km i Cooper'en, end 20 km tilbagelagt i "et mere politisk korrekt køretøj". Pudsigt nok, måtte jeg til København, for at hente den lille darling, og handlede således ikke i "Silkeborg - Bilernes by". Her spillede man ud med en pris, der var 43.000 kr. højere. Til gengæld havde "Silkeborg tilbuddet" kørt 7.000 km mere ... så jeg valgte, at tage til København med DSB, oven i købet på DSB-first. - Det blev en oplevelsesrejse 2 timer før jeg skulle af sted, modtog jeg en SMS lydende, at jeg skulle vælge en tidligere afgang, da der var sporarbejde, så det kunne blive vanskeligt at nå lyntoget i Skanderborg. Således gjort, ankom jeg til Skanderborg, hvor mit regionaltog - bestemt for Århus blev aflyst, da DSB havde parkeret et IC4 på skinnerne mellem Skanderborg og Århus. Det medførte, at "lyneren" ankom 20 min senere til Skanderborg. - Lidt forvirret over ikke at kunne finde vogn 81, hvor jeg havde reserveret sæde 65, spurgte jeg togføreren, der svarede: "Vogn 81 har vi ikke med. Den står i Århus". - Da jeg havde større nytte af en ledig plads i vogn 22, der i det mindste var i bevægelse, fremfor det stillestående sæde 65 i vogn 81, vinkede jeg farvel til morgenkaffe og rundstykke på DSB-first. I Odense meddelte loko-føreren (stolt kunne man høre), at forsinkelsen var kørt ind til beskedne 8 minutter. Lidt mindre stolt kunne han ved Roskilde meddele, at en røgdetektor havde givet alarm for røgudvikling i et motorrum, hvilket man nu undersøgte. Kort efter kom meddelelsen, at den pågældende motor nu var koblet fra, og at vi fortsatte med reduceret maskinkraft mod København. Vogn 81, der havde Kastrup Cph Airport som destination "hyggede" sig jo i Århus - så (mæt af indtryk) tog jeg en Taxa til Amager. indtil videre bliver opgaver, der kræver anhængertræk - udført af min VW transporter, så "grønærten" slipper for dette stilelement på sin velformede bagdel Men ellers er "pensionsplanen", gradvist at afvikle forretningen gennem 2014; men det har jeg faktisk osse sagt om 2011, 2012 og 2013 Med venlig hilsen - Geodoc Re: Hvordan ser jeres transportmiddel ud? - TioMalo - 08-09-2013 Citat:I den optik jeg har anlagt, har jeg mere fornøjelse af 13,7 kørte km i Cooper'en, end 20 km tilbagelagt i "et mere politisk korrekt køretøj". +1 ! Og tillykke med det nye legetøj ! Re: Hvordan ser jeres transportmiddel ud? - khbk - 08-09-2013 Til lykke med bilen, Torben! Kollektiv transport er noget møj, fordi den er kollektiv! God farvekombination, pæne fælge! Designet på motorhjelm/forlygter er specilt "sjov" på MINI (skrevet med store bogstaver). Hvis man er til Mini-historie kan jeg anbefale Simon Garfield "MINI. The True and Secret History of the Making of a Motor Car". Så mister man den sidste respekt for den engelske bilindustri før tyskerne tog over! Vits: Tænk hvis tyskerne havde vundet WWII; så havde Rolls-Royce, Bentley og MINI været tysk! <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: --> / Kristen Re: Hvordan ser jeres transportmiddel ud? - TioMalo - 08-09-2013 Citat:Vits: Tænk hvis tyskerne havde vundet WWII; så havde Rolls-Royce, Bentley og MINI været tysk! Kontrafaktisk historie er en af mine ynglings (tanke-) lege - dog må jeg se det i øjene at hvis Tyskland havde vundet WW2, havde udsigterne for min slægt ikke været helt så lyse end i dag, IRL Og, skræmmende nok, kontrafaktiske tanker er ikke engang nødvendige her; tyskerne har hånd i den hank alligevel pt. Re: Hvordan ser jeres transportmiddel ud? - khbk - 08-09-2013 Tio Malo Skrev:Det er nemlig "vitsen", som så ikke er så sjov!Citat:Vits: Tænk hvis tyskerne havde vundet WWII; så havde Rolls-Royce, Bentley og MINI været tysk! Godt de stadig har Jaguar, Lotus, Land Rover og Aston Martin! ....... Nå, nej! / Kristen Re: Hvordan ser jeres transportmiddel ud? - Geodoc - 09-09-2013 Selvom tyskerne laver MINI'en: [youtube]http://www.youtube.com/watch?v=SuQZtqNNrZU[/youtube] ... bliver det næppe mere britisk end ovenstående. - God fornøjelse Med venlig hilsen - Geodoc Re: Hvordan ser jeres transportmiddel ud? - Gooman - 15-09-2013 Mit nye køretøj...
|