14-02-2012, 12:29 PM
@Baun - 4WD'eren lyder da som noget af det helt rigtige 
- Når du uopfordret bringer det op, så har det altså en vis plads i din bevidsthed.
Jeg kan anbefale det på det varmeste. - Nedenfor ses mit eksemplar. "Hun" hed i øvrigt "Rødhætte", da hun var malet i standardfarven Freeborn Red.
"Rødhætte" - modelbillede.
Da jeg etablerede virksomhed i 1986, havde jeg brug for et køretøj.
Det måtte godt være spændende, anderledes og efter gængse overvejelser uopnåeligt. - Så anskaffede jeg Rødhætte, og havde nogle fremragende år med hende.
At "trække bjørnen i halen" var lig med, at fyre op under en 3,6 liters 6 cylindret dieselmotor så lang som en keglebane.
F.eks. stående i 70 cm mudder, og udbryde, "Vi kører før det siver indenfor", andet gear og reduktionstræk - hvorefter Rødhætte med en magtfuld buldren trak os op på tørt land - det var skønt.
Der kan måske bemærkes, at det er noget andet, når der var tale om en firmabil.
Men i en nyetableret enkeltmandsvirksomhed, der spinkelt hviler på det pantsatte hus og alt andet jordisk gods - er risikoen noget større end, at satse en opstået "spids" på en veltilrettelagt og god privatøkonomi.
Det er naturligvis korrekt, at i det udfordrende rum mellem fornuft><ufornuft, har sidstnævnte ingen chance overfor regneark og kølige rationelle økonomiske overvejelser.
Mit anbringende er naturligvis ikke at opfordre til skørlevned, ufornuft eller bringe nogen i risiko for økonomisk ruin.
- Mit ærinde kan nok bedre illustreres med en lille historie:
Engang for mange år siden, var en ung præst på rejse i det mørke Jylland. Det er så mange år siden, at der var lynghede, sparsomme grusveje og langt mellem bebyggelserne.
På rejsen søgte han natteherberg i en afsidesliggende kro, nød sin aftensmad og gik til ro. Således sødeligen slumrende ind, erkender han lys i værelset – og ganske rigtigt.
Ved fodenden af sengen stod krodatteren, i øvrigt som gud havde skabt hende, klart belyst af stearinlyset i en stage hun holdt i hånden.
”Klart belyst” er en bovlam underdrivelse.
Det var snarere, at lysskæret forsigtigt kærtegnede et legeme så fagert, at lyset ikke nænnede at lande på det; men blot lagde sig som en sensuel glorie uden om.
Den gudesmukke kvinde spurgte ham, om han ikke frøs, for så ville hun gerne dele varme med ham under dynen.
Men den uge præst mente ikke, at han frøs. Med tæppet trukket helt op under hagen meddelte han, på det gentagne spørgsmål, at han bestemt ikke frøs.
Den bedårende vision fortog sig herefter ud i mørket, og atter uden for rækkevidde.
Mange år senere, ved skelsår og alder, ligger præsten på det yderste, og en kollega er tilkaldt – og spørger ham: ”Er der noget du angrer?”.
Præsten der altid havde levet et ordentligt og regelret liv, mente ikke, at han havde noget at angre.
I den alvorlige stund, hvor regnebrættet gøres op, spørges han atter om, hvorvidt der slet intet er han angrer.
… da lyder det: ”Jeg angrer, at jeg ikke frøs”.
Med venlig hilsen - Geodoc
- Når du uopfordret bringer det op, så har det altså en vis plads i din bevidsthed.
Jeg kan anbefale det på det varmeste. - Nedenfor ses mit eksemplar. "Hun" hed i øvrigt "Rødhætte", da hun var malet i standardfarven Freeborn Red.
"Rødhætte" - modelbillede.
Da jeg etablerede virksomhed i 1986, havde jeg brug for et køretøj.
Det måtte godt være spændende, anderledes og efter gængse overvejelser uopnåeligt. - Så anskaffede jeg Rødhætte, og havde nogle fremragende år med hende.
At "trække bjørnen i halen" var lig med, at fyre op under en 3,6 liters 6 cylindret dieselmotor så lang som en keglebane.
F.eks. stående i 70 cm mudder, og udbryde, "Vi kører før det siver indenfor", andet gear og reduktionstræk - hvorefter Rødhætte med en magtfuld buldren trak os op på tørt land - det var skønt.
Der kan måske bemærkes, at det er noget andet, når der var tale om en firmabil.
Men i en nyetableret enkeltmandsvirksomhed, der spinkelt hviler på det pantsatte hus og alt andet jordisk gods - er risikoen noget større end, at satse en opstået "spids" på en veltilrettelagt og god privatøkonomi.
Det er naturligvis korrekt, at i det udfordrende rum mellem fornuft><ufornuft, har sidstnævnte ingen chance overfor regneark og kølige rationelle økonomiske overvejelser.
Mit anbringende er naturligvis ikke at opfordre til skørlevned, ufornuft eller bringe nogen i risiko for økonomisk ruin.
- Mit ærinde kan nok bedre illustreres med en lille historie:
Engang for mange år siden, var en ung præst på rejse i det mørke Jylland. Det er så mange år siden, at der var lynghede, sparsomme grusveje og langt mellem bebyggelserne.
På rejsen søgte han natteherberg i en afsidesliggende kro, nød sin aftensmad og gik til ro. Således sødeligen slumrende ind, erkender han lys i værelset – og ganske rigtigt.
Ved fodenden af sengen stod krodatteren, i øvrigt som gud havde skabt hende, klart belyst af stearinlyset i en stage hun holdt i hånden.
”Klart belyst” er en bovlam underdrivelse.
Det var snarere, at lysskæret forsigtigt kærtegnede et legeme så fagert, at lyset ikke nænnede at lande på det; men blot lagde sig som en sensuel glorie uden om.
Den gudesmukke kvinde spurgte ham, om han ikke frøs, for så ville hun gerne dele varme med ham under dynen.
Men den uge præst mente ikke, at han frøs. Med tæppet trukket helt op under hagen meddelte han, på det gentagne spørgsmål, at han bestemt ikke frøs.
Den bedårende vision fortog sig herefter ud i mørket, og atter uden for rækkevidde.
Mange år senere, ved skelsår og alder, ligger præsten på det yderste, og en kollega er tilkaldt – og spørger ham: ”Er der noget du angrer?”.
Præsten der altid havde levet et ordentligt og regelret liv, mente ikke, at han havde noget at angre.
I den alvorlige stund, hvor regnebrættet gøres op, spørges han atter om, hvorvidt der slet intet er han angrer.
… da lyder det: ”Jeg angrer, at jeg ikke frøs”.
Med venlig hilsen - Geodoc
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)
)
