@Jette, der bl.a Skrev:Glem Geodocs indlæg om det flygtige i rejseminder; sådanne gemmes i hjertet, og når man har en at dele dem med, gemmes de for evigt
Det er et rigtig godt råd, som jeg naturligvis synes Baun skal tage med i overvejelserne.
Dog synes jeg ikke det principielle, i mit ”lille skriv” skal tilsidesættes. – Essensen var i høj grad, med et uventet større beløb, at gøre noget ”uventet” eller usædvanligt.
Det kunne så være en stor rejse, et ufornuftigt ur, en professionel omlægning af haven, som man ikke selv ville kunne udtænke eller udføre…
… kort sagt ”noget stort”, som man i den daglige trummerum og fornuft ville afvise.
Lad mig illustrere det med, Restaurant besøg.
Når folk, der sjældent går på restaurant - endeligt tager sig sammen til, ”Nej i aften går vi i byen og spiser!” og præsenteres for spisekortet, så ”svigter modet”.
Så sidder de og ”fedter i den nederste tredjedel af spisekortet”, og ender med at spise hakkebøf med bløde løg, og et glas af husets vin.
”Oplevelsen”, der er investeret i, bliver altså at spise noget man lige så godt kunne have lavet selv (billigere), og det eneste usædvanlige er, at man slipper for opvasken.
Der er noget mere oplevelse i, at vælge fra den øverste tredjedel af spisekortet. Noget man ikke har en kinamands chance for selv at lave, og som kun en faguddannet køkkenchef kan ”trylle”.
Så bliver oplevelsen, ”Det var den aften, hvor vi spiste dit, og smagte dat - og hold da op, hvor var det fantastisk”, i stedet for den første oplevelse, hvor man spiste dyre hakkebøffer og slap for opvasken.
Det principielle i udsagnet, ”Ta’ pengene og løb” er altså, at gribe den usædvanlige chance, og ikke blot bruge den til at smøre et ekstra; men tyndt og umærkeligt lag leverpostej på brødet.
Hvad oplevelserne angår, er jeg enig med Jette, at hjertet kan være et udmærket sted at gemme erindringen. Det behøver nødvendigvis ikke være på håndleddet.
Med venlig hilsen – Geodoc
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)
...........
