17-08-2012, 11:45 PM
I anledningen af at første skoledag lige er oprendt, kom jeg til at tænke lidt tilbage på mit allerførste ur. I 1972, da jeg var lige var fyldt 7 år og skulle starte i skole 1. klasse.
Så mente min mormor og morfar at jeg skulle have et ur, så jeg kunne lære at møde i skole til tiden..
Vi tog ind til en lille urmager, der lå på Rosenørns Allé tæt på Hc Ørsteds vej. Her trykte jeg næsen flad mod montrén og valgte et ur, som der lige var råd til- Et Belca Marino...
Uret sad på min arm dag og nat i mange år, men blev senere erstattet med et wow lcd-ur, og Belca-en blev lagt væk.
Tiden gik og jeg flyttede hjemmefra...
En gang i start 90-erne kom min far med en lille kasse som han havde fundet i skuret og sagde: Sonny nu er der ryttet op i skuret, her en lille kasse med noget af dit skrammel fra da du flyttede, hvad skal jeg gøre med den? Jeg tog kassen og lagrede den straks i kælderen...
Da jeg blev 30 og fik mit første Rolex (en flot 1680-er)og fik vagt min interesse for mekaniske ure, flyttede jeg nærmest samtidig og... Kassen med Belca-en dukkede op igen, og jeg tænkte, at den måtte jeg da hellere gemme.
Min interesse for mekaniske ure steg med tiden, og da jeg flyttede i hus med ex-en dukkede den endnu engang op i 2003, og jeg tænkte: den vil bare ikke dø, og jeg tog så den ind til Jørgen K og fik den renoveret....Den blev ganske fin og jeg var ganske glad for at den kunne komme til at gå igen. Så blev jeg skilt for 3 år siden, og jeg tænkte ikke lige mere over det...Men i går, da jeg ryttede lidt op i alt det l... jeg fik kastet i nakken og som bare røg i kælderen, ja hvad dukkede så endnu engang smilende op til mig? Belca-en...
Og den går snorlige........
Mit allerførste ur, der efter 40 år, nægter at forsvinde, og som min datter på 14 år lige har sagt( hun er godt opdraget): Det ur skal bare forsætte med at gå arv...
Så mente min mormor og morfar at jeg skulle have et ur, så jeg kunne lære at møde i skole til tiden..
Vi tog ind til en lille urmager, der lå på Rosenørns Allé tæt på Hc Ørsteds vej. Her trykte jeg næsen flad mod montrén og valgte et ur, som der lige var råd til- Et Belca Marino...
Uret sad på min arm dag og nat i mange år, men blev senere erstattet med et wow lcd-ur, og Belca-en blev lagt væk.
Tiden gik og jeg flyttede hjemmefra...
En gang i start 90-erne kom min far med en lille kasse som han havde fundet i skuret og sagde: Sonny nu er der ryttet op i skuret, her en lille kasse med noget af dit skrammel fra da du flyttede, hvad skal jeg gøre med den? Jeg tog kassen og lagrede den straks i kælderen...
Da jeg blev 30 og fik mit første Rolex (en flot 1680-er)og fik vagt min interesse for mekaniske ure, flyttede jeg nærmest samtidig og... Kassen med Belca-en dukkede op igen, og jeg tænkte, at den måtte jeg da hellere gemme.
Min interesse for mekaniske ure steg med tiden, og da jeg flyttede i hus med ex-en dukkede den endnu engang op i 2003, og jeg tænkte: den vil bare ikke dø, og jeg tog så den ind til Jørgen K og fik den renoveret....Den blev ganske fin og jeg var ganske glad for at den kunne komme til at gå igen. Så blev jeg skilt for 3 år siden, og jeg tænkte ikke lige mere over det...Men i går, da jeg ryttede lidt op i alt det l... jeg fik kastet i nakken og som bare røg i kælderen, ja hvad dukkede så endnu engang smilende op til mig? Belca-en...
Og den går snorlige........
Mit allerførste ur, der efter 40 år, nægter at forsvinde, og som min datter på 14 år lige har sagt( hun er godt opdraget): Det ur skal bare forsætte med at gå arv...
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)