+- Urdebatten / Urforum (https://urdebatten.dk)
+-- Forum: Hovedfora (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=79)
+--- Forum: Urforum (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=70)
+--- Tråd: Mit første ur. (/showthread.php?tid=77593)
Mit første ur. - Mikael L._phpbb3_import15700 - 17-08-2012
I anledningen af at første skoledag lige er oprendt, kom jeg til at tænke lidt tilbage på mit allerførste ur. I 1972, da jeg var lige var fyldt 7 år og skulle starte i skole 1. klasse.
Så mente min mormor og morfar at jeg skulle have et ur, så jeg kunne lære at møde i skole til tiden..
Vi tog ind til en lille urmager, der lå på Rosenørns Allé tæt på Hc Ørsteds vej. Her trykte jeg næsen flad mod montrén og valgte et ur, som der lige var råd til- Et Belca Marino...
Uret sad på min arm dag og nat i mange år, men blev senere erstattet med et wow lcd-ur, og Belca-en blev lagt væk.
Tiden gik og jeg flyttede hjemmefra...
En gang i start 90-erne kom min far med en lille kasse som han havde fundet i skuret og sagde: Sonny nu er der ryttet op i skuret, her en lille kasse med noget af dit skrammel fra da du flyttede, hvad skal jeg gøre med den? Jeg tog kassen og lagrede den straks i kælderen...
Da jeg blev 30 og fik mit første Rolex (en flot 1680-er)og fik vagt min interesse for mekaniske ure, flyttede jeg nærmest samtidig og... Kassen med Belca-en dukkede op igen, og jeg tænkte, at den måtte jeg da hellere gemme.
Min interesse for mekaniske ure steg med tiden, og da jeg flyttede i hus med ex-en dukkede den endnu engang op i 2003, og jeg tænkte: den vil bare ikke dø, og jeg tog så den ind til Jørgen K og fik den renoveret....Den blev ganske fin og jeg var ganske glad for at den kunne komme til at gå igen. Så blev jeg skilt for 3 år siden, og jeg tænkte ikke lige mere over det...Men i går, da jeg ryttede lidt op i alt det l... jeg fik kastet i nakken og som bare røg i kælderen, ja hvad dukkede så endnu engang smilende op til mig? Belca-en...
Og den går snorlige........
Mit allerførste ur, der efter 40 år, nægter at forsvinde, og som min datter på 14 år lige har sagt( hun er godt opdraget): Det ur skal bare forsætte med at gå arv...
Re: Mit første ur. - hannover_dk - 18-08-2012
Den er jo så tidstypisk -1965-1975 og kan jo gå masser af år efter Jørgen har givet den service - kunne din datter ikke tænke sig den med en måske mere sprælsk rem - rød eller hvad pokker - det er jo et totalt tidstypisk ur - uden at være af et kendt mærke - og det i sig selv er jo bare endnu mere tidstypisk
vh
Re: Mit første ur. - alsendk - 18-08-2012
Den er så tidstypisk for dengang alle drenge ønskede sig et `dykkerur`
Mit allerførste ur var et Bifora dykkerur, på ihvertfald ikke over 36 mm,med gummirem. Jeg var aldeles lykkelig for det, og det gennemførte hele min skoletid uden problemer. Desværre er det bortkommet i mellemtiden.
Ønskerne, priserne og urene man køber i dage er meget forandret, men eens første ure glemmer man aldrig.
Re: Mit første ur. - baun - 18-08-2012
Mit første ur husker jeg som det man kaldte et "skoleur".
Det var en gave fra min far - og jeg har nok været 5-6 år og fik det fordi min storebror skulle i skole og derfor skulle have et ur. jeg har ikke noget klart billede af uret, men det har nok være 31 mm og med lidt farver på viserne.
I komfirmationsgave af min farmor og farfar fik jeg traditionen tro et ur. Det var flot og moderne, men jeg var nok en anelse skuffet over at det ikke var Automatic <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: -->
Det var som dette:
vh Baun
Re: Mit første ur. - Sub-erman - 20-08-2012
Matheissen Ure hed butikken vist...
Købte mit første rigtige Submariner look-a-like, der. Certina Quartz dykker.
Re: Mit første ur. - Miwes - 20-08-2012
Sjov historie og fedt at du kan vise det autentiske ur fra din barndom....det kunne være sjovt om man havde gemt dette ur. Mit første ur fik jeg på samme måde af min mormor, da jeg skulle starte i skolen, men desværre er det for længst væk og husker heller ikke mærket, prisen har nok været omkring de 400, - og det var et mekanisk.
Senere var det batteri urene der kom strømmende ind fra Japan og jeg husker specielt et Seiko med LCD display og der var nogle små solceller til at forlænge batteriet...jojo, det var hightech dengang.
Vh. Michael
Re: Mit første ur. - TioMalo - 20-08-2012
Farmanden havde et job, som garanterede at man fik set verden & lærdt mange sprog halvdårligt. Som konsulatansat boede vi - som regel - 6 til 8 måneder i et sted.
1959 var far og familien stationeret i Paris og jeg havde startet min første klasse på den Internationale Skole. (Jo, jo... i skoleblazer og med hvis skjorte og slips. Den lærde jeg at binde selv som seksårigt...- børneværnet i Frankrig var ikke så aktiv i 50´ne.)
En dag, på vej hjem fra skolen som var meget tæt på vores bopæl, fandt jeg en åbnet lotteriseddel fra gaden. Mine franskekundskeber var lidt begrænsede den gang og jeg tog seddelen med, mest fordi den så spændende ud.
Hjemme oversatte mor den til mig og fortalte at det var en lodderiseddel som vinder et ægte guldur... Og, at lotteriet var arrangeret af PCF, den Franske Kommunistparti.
Og hvordan en åbnet lotteriseddel havde havnet på gaden var så usansynligt, at min far mistankte mig årvis for at have købt seddelen med lommepengene - som jeg ikke havde...
Uret skulle hentes fra PCF hovedkontoret i Paris. Min far nægtede blankt at hente det. Hans tro for proletariatets diktatur lå i et meget lille sted hen og mere, han påstod at hvis han som konsulatansat besøger den lokale kommunistpartiets hovedkontor, kan han komme i vanskeligheder (jo, der var en gang noget som hedde "den kolde krig"...).
Men, no mercy.
Far skulle hente klokken for mig, mine argumenter var at jeg intet ejede endnu på trods af at jeg kunne uret og hvad med at nå skolen om morgenen og alt andet i skolen ? Delvis en røverhistorie pga. at jeg blev kørt mig som regel til skolen om morgenen. Men hvad gør man ikke, hvis der er et ægte guldur i spillet og man er seks år gammel...?
Dybt fortvivlet klædte min gode far sig i noget som - hvis jeg husker rigtigt - fik ham at ligne Humphrey Bogardt i "Casablanca", tilføjet skildpaddeframmede solbriller og gik under cover i gang med sin landforræderisk gerning for at besøge PCF hovedkvarteret med min lotteriseddel.
Han blev hverken anklaget for spionage eller andet lyssky aktivitet, men kom hjem med en Soviet produceret skinnende nyt Poljot guldur, i 18kt rødguld, manuelt optræk og hvis jeg husker rigtigt, med subsekunder. En ægte Kreml-partilederur !
Og den gode Poljot klarede ærterne (for min fars stort irritation - han påstod at folk vil tro at jeg - dvs. han - kommer fra Soviet eller en af de østeuropæiske satelitstater... yes, vi var i 50´ne <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: --> ).
Jeg tror stadigvæg at min fars finger var i spillet når jeg fik en Datejust ref. 6605 som Bar Mitzvah gave fra min farfar (hans syv - otte år gammel ur).
Poljot tikkede nemligen lystigt videre - den var tydeligt nok ikke en mandagseksemplar....
Desværre, jeg kan ikke huske, hvad der skete med den gode soviet-producerede skoleur af 18 kt rødguld, ville gerne finde uret fra en kasse af gamle legetøj etc...
6605´en er i bankboks og efterset for nogle år siden.
Hilsen John
Re: Mit første ur. - Geodoc - 20-08-2012
Sikke nogle pragtfulde beretninger, der er dukket op. – I forhold til den farverigdom, er historien om mit første ur ”lidt mere leverpostejsfarvet”.
Men ligesom Mikael berettede, har mit drengeur også haft en tendens til at ”dukke op” af og til, med varierende åremål imellem.
I forbindelse med en ”general oprydning” i kælderen, dukkede uret så op igen.
Det må siges, at det er fra en tid, hvor ure har den størrelse ure nu engang har
– og er i hvert fald fra en tid, hvor ingen havde tænkt på, drømt om – endsige forestillet sig STORE ure.
Her er den ”lille bitte tingest”:
Uret er af mærket ”Mora”; der i mit overblik er meget anonymt, og det sprudler ikke ligefrem med information om det på nettet.
Blandt de få informationer er bl.a. et Mora solgt af et foretagende ved navn Mywatck.dk; men det er jo med hele 17 lejesten og Inca Block.
Den sporadiske information om Mora, peger på en svensk fabrik.
Urværket er for så vidt nydeligt lavet med sine beskedne 15 lejesten. Hvordan det har kunnet ”overleve” på mit håndled uden stødsikring, er et mysterium.
Her er uret ved siden af min Seamaster Chronostop, der er på 41 mm. Det ses, at størrelsen er meget behersket.
Uret må være fra første halvdel af 50-erne, og jeg brugte det gennem hele grundskolen.
I gymnasietiden anvendte jeg en ”noname” kronograf, så Mora uret må have begyndt sin ydmyge tilværelse som et stykke ”kan ikke nænne at smide væk – gods” i begyndelsen af 60-erne.
Uret ”kan ikke lade være med at gå”, når det bliver trukket op; men det er som vinden blæser.
Det sidste synes jeg så ikke man kan bebrejde det, når man betænker, at det har været stuvet af vejen i 50 år.
Pudsigt nok kan viserne bringes til at lyse, når de bliver kraftigt belyst. Det er dog kun en lille efterglød på et par minutters længde.
Seamasteren, en ren ”årsunge” fra 1968 med tritium visere, har kun nogle få sekunders glød efter kraftig belysning.
Tror nok, at Mora uret kommer til at følge mig et stykke tid, for jeg kan stadig ikke nænne, at smide det ud
Med venlig hilsen - Geodoc
Re: Mit første ur. - Lars - 20-08-2012
Geodoc Skrev:Her er den ”lille bitte tingest”:
Uret er af mærket ”Mora”; der i mit overblik er meget anonymt, og det sprudler ikke ligefrem med information om det på nettet.
Uret må være fra første halvdel af 50-erne, og jeg brugte det gennem hele grundskolen.
Uret ”kan ikke lade være med at gå”, når det bliver trukket op; men det er som vinden blæser.
Tror nok, at Mora uret kommer til at følge mig et stykke tid, for jeg kan stadig ikke nænne, at smide det ud
Med venlig hilsen - Geodoc
Hej Torben
Det skal du ikke være ked af.
Mora var Filtenborg's billige urmærke, den gang de var Omega-gross. Forøvrigt vst nok den første i verden.....! Så det gør ikke noget det har følgesvend af ”Unbreakable", de kommer jo fra samme grossist...
Re: Mit første ur. - khbk - 23-08-2012
Mit første ur fik jeg da jeg havde "lært klokken", omkring 1961. Det er håndoptræk, 31 mm. Jeg kan ikke finde noget fabrikat på uret. Der har været rem på først. Senere ønskede jeg mig brændende en original Fixoflex, men fik desværre en anden flex lænke.
Mine små, ru barnefingre har trukket det op hver aften gennem ca. 10 år.
Senere moddede jeg uret ved at fjerne lumen fra viserne og male skiven delvis med matsort Hombrol-maling. Denne maling var altid lige ved hånden, da den blev brugt til undervognen på mine bil-plasticbyggesæt, fx Revells Jaguar E 1:24.
Jeg fik også en klassekammerat til at hækle(!) en brun, 4 cm bred rem. Det var blot et hæklet bånd med to langsgående slidser. Det virkede godt og stod perfekt til islandsk sweater med rullekrave!
I 1972 blev et Tissot T12 Seastar mit daglige ur. Først på rem, senere på original lænke.
Det ses som medlem af min svejtsiske trio.
