"Det lange farvel” til en grimrian.
#4
... Rigtig spændende vinkel du anlægger.
Citat:F/........ Er det skønheden, eller udyret der vinder?
... jeg tror generelt, at skønheden vinder. - Selv lader jeg nu også "udyret" vinde, navnlig når det er rigtig "bidsk".

F.eks. er kaliber 1516 i Constellation Marine Chronometer absolut ingen skønhed.

İmage

Skal man være helt følelseskoldt ærlig, må man konstatere, at værket ser ud "som noget der er kastet ind med en skovl" - og alligevel er jeg meget optaget af uret og har dyrket det meget.
Når kal. 1516 alligevel kan fortrylle (mig), er det på grund af det genie, der er lagt i urets tekniske princip, epoken hvor uret udvikledes og først og fremmest ydeevnen, på moderne dansk: Performance.

Et ur fra den tilsvarende liga, Rolex Oyster Quartz er helt klart skønheden. - Når mit "Omega Projekt" er mere fuldbårent, "sniger" der sig andre mærker ind, og det nævnte står højt på listen.

For sammenligningens skyld, har jeg "lånt" et billede af dette ur fra Magnums glimrende indlæg om Rolex Oyster Quartz Advarsel, Quartz: Kig ikke, hvis du har dårlige nerver!

İmage
Det fremgår vist klart og tydeligt, at der vitterligt er tale om "Skønheden og Udyret".

I værkopbygning og finishering ligger ROQ et par lysår foran MC.
Begge ure er udstyret med et højt antal lejesten for værker af denne type. ROQ 11 stk. og MC 13 stk.
Begge værker er quartz, og sammenlignet er ROQ nærmest ordinært med en frekvens på 32 KHz i forhold til MC 2,4 MHz.
ROQ er aktivt (analogt) temperaturkonpenseret mens MC er passivt temperaturkonpenseret med krystallets afsindigt dyre og vanskelige AT-cut.
På specifikationerne ligger MC på ±12 sek/år mens ROQ ligger på ±30/sek år.

I disciplinen "interessant urværk" er balancegangen vanskelig. Man kunne sammenligne det med at samle på vintagebiler.
i en sådan samling skal der selvfølgelig være en eller flere modeller med stødstangsmotor, selvom en motor med overliggende knastaksel er meget mere elegant.

Så til spørgsmålet, "Skønheden eller Udyret?" vil jeg svare, "Ja! - begge dele, navnlig når skønheden er sublim og udyret er voldsomt" Icon_e_wink

Med venlig hilsen - Geodoc
Svar


Beskeder i denne tråd
"Det lange farvel” til en grimrian. - af Geodoc - 09-09-2010, 02:00 PM
Re: "Det lange farvel” til en grimrian. - af Geodoc - 09-09-2010, 06:16 PM



Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)