+- Urdebatten / Urforum (https://urdebatten.dk)
+-- Forum: Mærke-dedikerede urfora (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=77)
+--- Forum: Omega (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=80)
+--- Tråd: "Det lange farvel” til en grimrian. (/showthread.php?tid=74617)
Sider:
1
2
"Det lange farvel” til en grimrian. - Geodoc - 09-09-2010
"Det lange farvel” til en grimrian.
Nogle værker har deres egen særlige berømmelse, liv og historie.
Genkendelsens klokke ringer sikkert hos ganske mange ur interesserede, når de hører, ”Lemania 5100”.
I overensstemmelse med overskriften, må det erkendes, at det brede kendskab til Lemania 5100 skyldes, at kaliberen både er berømt og berygtet.
Producent og anvendere af værket, samt tilhængere/modstandere ”lagde arm” i en rum tid før ”Lemania 5100 blev historie”. Det blev ”et langt farvel”.
Omega og Lemania 5100.
I Ω sammenhæng har kaliberen benævnelsen 1045. Dens historie i Ω skulle være begyndt i 1973, der er Ω’s 125 års jubilæum.
Jubilæumsuret, ”Speedmaster 125” skulle have været bestykket med 1045; men kaliberen var ikke produktionsklar.
Det blev i stedet kaliber 1040, der i de kun 2.000 stk. ”Speedmaster 125” er kronometerjusteret og bærer benævnelsen 1041.
Kaliber 1045 var forkætret allerede fra starten. Værket var optimeret til billig industriel produktion og samling, og som følge heraf absolut ingen skønhedsåbenbaring.
I værkets forskellige udførelser/udgaver var der en varierende mængde plastikdele.
I dette link: Watchscape.tempusvivendi.com: Lemania 5100 parts, illustreres de forskellige plastikmængder, som de forskellige fabrikater valgte at lade værket udstyret med.
Lemania 5100 opbygning.
Nedenstående billede viser partslisten. (kilde: Omega-fanatic.com)
Nederst i billedet ses skruerne, mere eller mindre gennemgående og med afstandsstop samt de regulære afstandsstykker, der illustrerer værkets lagkage struktur.
Denne opbygning medførte en anseelig tykkelse (højde) på 8,2 mm, hvilket er 0,3 mm højere end Valjoux 7750 – faktisk et af urhistoriens højeste automatic kronograf værker.
… og ligeledes en opbygning, der er besværlig at skrue i og som de færreste urmagere ynder.
Omega’s (1045) version af Lemania 5100 indeholdt et behersket antal plastdele, men var som det fremgår af illustrationen (heller) ingen skønhedsåbenbaring.
Flere billeder af ”grimrianen” på: watchscape.tempusvivendi: Omega1045
På billederne kan man observere 2 ”pølseformede” plastik dele, der er stødpuder, der kan opfange aksiale bevægelser (rystelser), som den store halvcirkulære rotor kan udføre ved kraftige chok.
I det hele taget fik værket stor anvendelse i militære applikationer, netop på grund af sin enkle og robuste – men aldeles prunkløse konstruktion.
I årene 1974 – 87 anvendte Omega kaliber 1045 i flere forskellige Speedmasters: Speedmaster automatic cal. 1045, by Chuck Maddox.
Den mest berømte Lemania 5100 bestykkede Speedmaster er Omega Speedmaster Automatic Ref: ST 376.0822, (link fra Omega-addict.)
Chuck Maddox og Lemania 5100.
At Chuck Maddox var en stor ynder af Lemania 5100, lægger han ikke skjul på: Why I like the 5100
Lemania 5100’s ”lange farvel” strakte sig over næsten 5 år, hvor Swatch Group i slutningen af 90’erne begyndte at lægge besværligheder i vejen for andre brugere af 5100, og efterhånden kun leverede til firmaer med en uomgængelig (militær) kontrakt.
I januar 2005 var det uigenkaldeligt forbi. – Om det endelige punktum skrev Chuck Maddox i sin blog: Bittersweet Lemania 5100 news, last 500 pieces procured by Sinn – hvorfra citeres:
It's a sad day for fans of the less than beautiful but incredibly versatile, strong, reliable and durable movement.
It's a bloody shame that Swatch group is killing off this movement dispite pleas from manufactures who use it and fans of the movement who would continue to buy them.
… og afslutningsvis:
We keep the flame from here on out boys and girls... Those of us who are fortunate enough to own them need to care to preserve them for posterity.
The rest of you don't know what you're missing. – Chuck
Nu kan det så godt være, at der sidder en ”5100 træt” urmager derude, og tænker: ”Jeg ved udmærket, hvad i går glip af.”
– men at det var et helt specielt værk, kan der næppe herske uenighed om.
Finalen.
Den allersidste finale, blev foranstaltet af Sinn, med Lemania 5100 i en limiteret udgave af Sinn 142.
Anledningen var at celebrere 20 året for den tyske astronaut Professor Reinhard Furrer, der i 1985 med sin Sinn 142 var den første, der anvendte en automatic kronograf i rummet.
Hertil knytter sig en pudsig historie: … der har karakter af, at alle WIS slet ikke kan lade være med at prøve at regne ud, hvilket ur en fotograferet person bærer.
Og ganske rigtigt: i urkredse cirklede man længe om spørgsmålet, ”Var det nu også en Sinn 142, som Reinhard Furrer anvendte, dengang i 1985?”
(En kort biografi om den legendariske Reinhard Furrer. )
Lemania 5100 første automatic i rummmet?
Artiklen om Furrer’s Sinn 142 findes på Watchuseek: Reinhard Furrer wore a Sinn 142 in space, or did he?.
Her er billedet, der rejste tvivl om hvilket ur. (uret på Furrer’s venstre arm).
… det er en ganske grundig artikel, med en uventet konklusion, som også Chuck Maddox giver forfatteren ret i.
Prøv at læse hvilken Lemania, der var den første automatic kronograf i rummet; når nu meget tyder på, at det ikke var 5100. (suk)
Dersom man sætter pris på et lidt specielt værk, kunne Lemania 5100 måske være noget.
Det er jo ikke et horologisk pragteksemplar; men ganske beundringsværdigt på grund af sine andre kvaliteter, enkelhed, robusthed.
Og så er der jo prisen, der lægger kraftig afstand til de dårende dejlige, komplicerede, finisherede horologiske mirakler.
… foruden at det ser da lidt blæret ud med minuttælleren i centrum af uret
Med venlig hilsen – Geodoc
Re: "Det lange farvel” til en grimrian. - alsendk - 09-09-2010
Vældig interessant artikel Geodoc
Jeg kan godt se at urværker ser forskellige ud, og forstår også at ur kendere kan foretrække et smukt designet urværk - frem for et mere simpelt udseende værk som 5100.
Men værdier så som holdbarhed - præcision - slidstyrke, er egenskaber som også tæller med.
Jeg ved ikke hvordan man skal betragte disse egenskaber, overfor et mere kompliceret ur. Er det skønheden, eller udyret der vinder?
er præcisionen og holdbarheden den samme ?
Materiale valget - i form af diverse metal legeringer, samt halv ædelstene, brugt som bøsninger/kuglelejer sidder der jo i begge typer urværker vil jeg mene.
Er det ud fra rent skønhedsmæssigt synspunkt, at en vis type urværker vurderes højere?
Mange spørgsmål...fås der svar?
vh
Allan
Re: "Det lange farvel” til en grimrian. - hannover_dk - 09-09-2010
@alsend - det er jo en hvepserede at sige at skønhed er det som gør, at visse urværker vurderes højere, og det ville så i øvrigt, være forkert. Alligevel - der er jo noget om sagen. Vi elsker når kanter er rundede og blevet slebet 1.000 gange, afsluttende med blødt hjorteskind til perfektion. Mange (inkl. mig) begejstres også over damasking og graveringer i mange former på værkerne. Der er ikke skygge af tvivl om, at den del som handler om at forfine tolerancerne, helt reelt forbedrer urets gangværdi - eller mulighederne for en god gang. Selve håndværket der er lagt i de fine deles håndarbejde, begejstrer, og betales.
Hvor vil jeg hen? Jo - jeg synes det er helt berettiget at det koster og begejstrer, men som nørd, må jeg også erkende, at man får vældig meget værdi for pengene - også i et rent maskineudstanset ETA 2824. Det er holdbart som pokker, det kan justeres fornuftigt, det er let at skrue i, og der er masser af reservedele, og ellers kan man jo skifte hele værket, uden huset skal sælges.
Det tåler overhovedet ikke sammenligning med et VC eller Patek, og netop derfor bliver diskussionerne ofte så lange og tomme. Begge dele er fuldt ud pengene værd - det er bare et spørgsmål om hvordan man ser tingene.
5100 - Plastik og langt fra smukt. Centralsekund er SMUKT og EFFEKTIVT og det bød 5100 på - på smukkeste måde.Opsætningen gav mulighed for flotte skiver. Plasten var jo ikke bare besparelseskur - det var jo også ud fra en tanke om, at plast visse steder, i sin blødhed/hårdhed/udholdenhed - kunne være bedre. Den del kan diskuteres, men skal absolut ikke altid helt afvises (og det er bomsikkert, at urmagere ikke holdt af at skulle servicere værket som helhed).
Skønhed, eller ikke skønhed i værker, ligger OGSÅ i rotoren. Tag den gamle Omega rotor op til 7xx serien, og se så på den der kom i den nyere 100x serier. DET alene gjorde den nye værkserie så meget grimmere (resten var det nu også, men rotoren springer i øjnene) Det med rotoren, har jo mange opdaget, og lavet den FLOT - ikke bare så den roterer godt - men FLOT. Det er billigt, og så forsvarer det i manges øjne en glassback som stand-alone ændring på et værk.
@geodoc - du skal vide, at der er mange, inkl. deres ydmyge, som sætter pris på dine "artikler". Fyldt med viden, et blink i øjet, og personlighed. TAK
vh
Re: "Det lange farvel” til en grimrian. - Geodoc - 09-09-2010
... Rigtig spændende vinkel du anlægger.
Citat:F/........ Er det skønheden, eller udyret der vinder?... jeg tror generelt, at skønheden vinder. - Selv lader jeg nu også "udyret" vinde, navnlig når det er rigtig "bidsk".
F.eks. er kaliber 1516 i Constellation Marine Chronometer absolut ingen skønhed.
Skal man være helt følelseskoldt ærlig, må man konstatere, at værket ser ud "som noget der er kastet ind med en skovl" - og alligevel er jeg meget optaget af uret og har dyrket det meget.
Når kal. 1516 alligevel kan fortrylle (mig), er det på grund af det genie, der er lagt i urets tekniske princip, epoken hvor uret udvikledes og først og fremmest ydeevnen, på moderne dansk: Performance.
Et ur fra den tilsvarende liga, Rolex Oyster Quartz er helt klart skønheden. - Når mit "Omega Projekt" er mere fuldbårent, "sniger" der sig andre mærker ind, og det nævnte står højt på listen.
For sammenligningens skyld, har jeg "lånt" et billede af dette ur fra Magnums glimrende indlæg om Rolex Oyster Quartz Advarsel, Quartz: Kig ikke, hvis du har dårlige nerver!
Det fremgår vist klart og tydeligt, at der vitterligt er tale om "Skønheden og Udyret".
I værkopbygning og finishering ligger ROQ et par lysår foran MC.
Begge ure er udstyret med et højt antal lejesten for værker af denne type. ROQ 11 stk. og MC 13 stk.
Begge værker er quartz, og sammenlignet er ROQ nærmest ordinært med en frekvens på 32 KHz i forhold til MC 2,4 MHz.
ROQ er aktivt (analogt) temperaturkonpenseret mens MC er passivt temperaturkonpenseret med krystallets afsindigt dyre og vanskelige AT-cut.
På specifikationerne ligger MC på ±12 sek/år mens ROQ ligger på ±30/sek år.
I disciplinen "interessant urværk" er balancegangen vanskelig. Man kunne sammenligne det med at samle på vintagebiler.
i en sådan samling skal der selvfølgelig være en eller flere modeller med stødstangsmotor, selvom en motor med overliggende knastaksel er meget mere elegant.
Så til spørgsmålet, "Skønheden eller Udyret?" vil jeg svare, "Ja! - begge dele, navnlig når skønheden er sublim og udyret er voldsomt"
Med venlig hilsen - Geodoc
Re: "Det lange farvel” til en grimrian. - Geodoc - 09-09-2010
@Hannover - Tak for dine pæne ord
- og hvor har du ret i beskrivelsen af det gennemførte, elaborerede, sublime og optimering af tolerancer.Selv måtte jeg "arbejde en hel del med mig selv" for at åbne for quartz værkerne, omend det i praksis kun er 0,1% af quartz værkerne, der er interessante. (Definition fra WUS High End Quartz forum)
Med venlig hilsen - Geodoc
Re: "Det lange farvel” til en grimrian. - baun - 09-09-2010
Tak for det flotte indlæg/artikkel.
Jeg har ikke så meget at tilføje udover en ting.
En yderligere kvalitet hos Omegas værker vil jeg dog godt nævne. ikke fordi jeg selv er ekspert, men jeg har læst historien om Omegas 5xx serie og vil godt gengive noget af indholdet her.
Omegas 5xx serie rummer en rimelig finish og ser rimelig pænt ud, men det er en bi-ting. Det helt væsentlig og det der adskiller fra rigtig mange andre værker produceret på samme tid er dels materiale valg og dels at delene er præcist lavet og passer meget nøjagtigt sammen.
Når Omega kunne sende kæmpestore batch til COSC samtidig og få alle godkent var det især fordi Omega havde check på produktion og især kvalitet.
Der er også netop det der gør at de gamle 5xx værker bare går og går. Slidet minimeres af gode materialer og præcise udstansninger/tilpasninger.
vh Baun
Re: "Det lange farvel” til en grimrian. - KimT - 09-09-2010
hannover_dk Skrev:geodoc - du skal vide, at der er mange, inkl. deres ydmyge, som sætter pris på dine "artikler". Fyldt med viden, et blink i øjet, og personlighed. TAKJeg stemmer lige i her, med et +1
Uden overhovedet at kunne følge med på Jeres "nørd" niveau, så nyder jeg altid at læse dine indlæg
Re: "Det lange farvel” til en grimrian. - Geodoc - 09-09-2010
Baun Skrev:Tak for det flotte indlæg/artikkel.Tak Baun & Kim T
Jeg har ikke så meget at tilføje udover en ting.
En yderligere kvalitet hos Omegas værker vil jeg dog godt nævne. ikke fordi jeg selv er ekspert, men jeg har læst historien om Omegas 5xx serie og vil godt gengive noget af indholdet her.
Omegas 5xx serie rummer en rimelig finish og ser rimelig pænt ud, men det er en bi-ting.
Det helt væsentlig og det der adskiller fra rigtig mange andre værker produceret på samme tid er dels materiale valg og dels at delene er præcist lavet og passer meget nøjagtigt sammen.
Når Omega kunne sende kæmpestore batch til COSC samtidig og få alle godkent var det især fordi Omega havde check på produktion og især kvalitet.
Der er også netop det der gør at de gamle 5xx værker bare går og går. Slidet minimeres af gode materialer og præcise udstansninger/tilpasninger.
vh Baun
Der et engelsk princip, der hedder: KIS, "Keep it simple"
- Som danske har vi lidt problem med det engelske ord, Simple - og har en tendens til at oversætte det til Simpelt, til hvilket der klæber en betydning af frastødende.
Vi bør anvende oversættelsen, Enkelt. - og det var netop i enkelhedens skønhed, at Omega's kaliber 30 T2 havde en fordel.
På grund af det enkle design var det let at præcisions fremstille værkerne og at justere dem.
Hermed har vi endnu et eksempel på, at skønhed også kan være enkel - og ikke nødvendigvis må basere sig på det komplicerede eller vanskelige.
Med venlig hilsen - Geodoc
Re: "Det lange farvel” til en grimrian. - hannover_dk - 09-09-2010
Baun Skrev:Når Omega kunne sende kæmpestore batch til COSC samtidig og få alle godkent var det især fordi Omega havde check på produktion og især kvalitet.Det er jo i den grad bevist i praksis her 40 år efter. Her er ikke så meget at diskutere
Der er også netop det der gør at de gamle 5xx værker bare går og går. Sliddet minimeres af gode materialer og præcise udstansninger/tilpasninger.
vh Baun
vh
Re: "Det lange farvel” til en grimrian. - Jesper B - 09-09-2010
Geodoc Skrev:Der et engelsk princip, der hedder: KIS, "Keep it simple"Nu er det absolut ikke for at være en flueknepper, men fordi jeg også er tilhænger af dette princip, vil jeg lige henlede opmærksomheden til den korrekte (og mere humoristiske) udgave - nemlig KISS:
Keep It Simple, Stupid.
[url]"http://en.wikipedia.org/wiki/Keep_it_simple_stupid" onclick="window.open(this.href);return false;">http://en.wikipedia.org/wiki/Keep_it_simple_stupid[/url]
Undskyld, hvis jeg er for meget nu.