09-09-2010, 02:00 PM
"Det lange farvel” til en grimrian.
Nogle værker har deres egen særlige berømmelse, liv og historie.
Genkendelsens klokke ringer sikkert hos ganske mange ur interesserede, når de hører, ”Lemania 5100”.
I overensstemmelse med overskriften, må det erkendes, at det brede kendskab til Lemania 5100 skyldes, at kaliberen både er berømt og berygtet.
Producent og anvendere af værket, samt tilhængere/modstandere ”lagde arm” i en rum tid før ”Lemania 5100 blev historie”. Det blev ”et langt farvel”.
Omega og Lemania 5100.
I Ω sammenhæng har kaliberen benævnelsen 1045. Dens historie i Ω skulle være begyndt i 1973, der er Ω’s 125 års jubilæum.
Jubilæumsuret, ”Speedmaster 125” skulle have været bestykket med 1045; men kaliberen var ikke produktionsklar.
Det blev i stedet kaliber 1040, der i de kun 2.000 stk. ”Speedmaster 125” er kronometerjusteret og bærer benævnelsen 1041.
Kaliber 1045 var forkætret allerede fra starten. Værket var optimeret til billig industriel produktion og samling, og som følge heraf absolut ingen skønhedsåbenbaring.
I værkets forskellige udførelser/udgaver var der en varierende mængde plastikdele.
I dette link: Watchscape.tempusvivendi.com: Lemania 5100 parts, illustreres de forskellige plastikmængder, som de forskellige fabrikater valgte at lade værket udstyret med.
Lemania 5100 opbygning.
Nedenstående billede viser partslisten. (kilde: Omega-fanatic.com)

Nederst i billedet ses skruerne, mere eller mindre gennemgående og med afstandsstop samt de regulære afstandsstykker, der illustrerer værkets lagkage struktur.
Denne opbygning medførte en anseelig tykkelse (højde) på 8,2 mm, hvilket er 0,3 mm højere end Valjoux 7750 – faktisk et af urhistoriens højeste automatic kronograf værker.
… og ligeledes en opbygning, der er besværlig at skrue i og som de færreste urmagere ynder.
Omega’s (1045) version af Lemania 5100 indeholdt et behersket antal plastdele, men var som det fremgår af illustrationen (heller) ingen skønhedsåbenbaring.


Flere billeder af ”grimrianen” på: watchscape.tempusvivendi: Omega1045
På billederne kan man observere 2 ”pølseformede” plastik dele, der er stødpuder, der kan opfange aksiale bevægelser (rystelser), som den store halvcirkulære rotor kan udføre ved kraftige chok.
I det hele taget fik værket stor anvendelse i militære applikationer, netop på grund af sin enkle og robuste – men aldeles prunkløse konstruktion.
I årene 1974 – 87 anvendte Omega kaliber 1045 i flere forskellige Speedmasters: Speedmaster automatic cal. 1045, by Chuck Maddox.
Den mest berømte Lemania 5100 bestykkede Speedmaster er Omega Speedmaster Automatic Ref: ST 376.0822, (link fra Omega-addict.)
Chuck Maddox og Lemania 5100.
At Chuck Maddox var en stor ynder af Lemania 5100, lægger han ikke skjul på: Why I like the 5100
Lemania 5100’s ”lange farvel” strakte sig over næsten 5 år, hvor Swatch Group i slutningen af 90’erne begyndte at lægge besværligheder i vejen for andre brugere af 5100, og efterhånden kun leverede til firmaer med en uomgængelig (militær) kontrakt.
I januar 2005 var det uigenkaldeligt forbi. – Om det endelige punktum skrev Chuck Maddox i sin blog: Bittersweet Lemania 5100 news, last 500 pieces procured by Sinn – hvorfra citeres:
It's a sad day for fans of the less than beautiful but incredibly versatile, strong, reliable and durable movement.
It's a bloody shame that Swatch group is killing off this movement dispite pleas from manufactures who use it and fans of the movement who would continue to buy them.
… og afslutningsvis:
We keep the flame from here on out boys and girls... Those of us who are fortunate enough to own them need to care to preserve them for posterity.
The rest of you don't know what you're missing. – Chuck
Nu kan det så godt være, at der sidder en ”5100 træt” urmager derude, og tænker: ”Jeg ved udmærket, hvad i går glip af.”
– men at det var et helt specielt værk, kan der næppe herske uenighed om.
Finalen.
Den allersidste finale, blev foranstaltet af Sinn, med Lemania 5100 i en limiteret udgave af Sinn 142.
Anledningen var at celebrere 20 året for den tyske astronaut Professor Reinhard Furrer, der i 1985 med sin Sinn 142 var den første, der anvendte en automatic kronograf i rummet.
Hertil knytter sig en pudsig historie: … der har karakter af, at alle WIS slet ikke kan lade være med at prøve at regne ud, hvilket ur en fotograferet person bærer.
Og ganske rigtigt: i urkredse cirklede man længe om spørgsmålet, ”Var det nu også en Sinn 142, som Reinhard Furrer anvendte, dengang i 1985?”
(En kort biografi om den legendariske Reinhard Furrer. )
Lemania 5100 første automatic i rummmet?
Artiklen om Furrer’s Sinn 142 findes på Watchuseek: Reinhard Furrer wore a Sinn 142 in space, or did he?.
Her er billedet, der rejste tvivl om hvilket ur. (uret på Furrer’s venstre arm).

… det er en ganske grundig artikel, med en uventet konklusion, som også Chuck Maddox giver forfatteren ret i.
Prøv at læse hvilken Lemania, der var den første automatic kronograf i rummet; når nu meget tyder på, at det ikke var 5100. (suk)
Dersom man sætter pris på et lidt specielt værk, kunne Lemania 5100 måske være noget.
Det er jo ikke et horologisk pragteksemplar; men ganske beundringsværdigt på grund af sine andre kvaliteter, enkelhed, robusthed.
Og så er der jo prisen, der lægger kraftig afstand til de dårende dejlige, komplicerede, finisherede horologiske mirakler.
… foruden at det ser da lidt blæret ud med minuttælleren i centrum af uret
Med venlig hilsen – Geodoc
Nogle værker har deres egen særlige berømmelse, liv og historie.
Genkendelsens klokke ringer sikkert hos ganske mange ur interesserede, når de hører, ”Lemania 5100”.
I overensstemmelse med overskriften, må det erkendes, at det brede kendskab til Lemania 5100 skyldes, at kaliberen både er berømt og berygtet.
Producent og anvendere af værket, samt tilhængere/modstandere ”lagde arm” i en rum tid før ”Lemania 5100 blev historie”. Det blev ”et langt farvel”.
Omega og Lemania 5100.
I Ω sammenhæng har kaliberen benævnelsen 1045. Dens historie i Ω skulle være begyndt i 1973, der er Ω’s 125 års jubilæum.
Jubilæumsuret, ”Speedmaster 125” skulle have været bestykket med 1045; men kaliberen var ikke produktionsklar.
Det blev i stedet kaliber 1040, der i de kun 2.000 stk. ”Speedmaster 125” er kronometerjusteret og bærer benævnelsen 1041.
Kaliber 1045 var forkætret allerede fra starten. Værket var optimeret til billig industriel produktion og samling, og som følge heraf absolut ingen skønhedsåbenbaring.
I værkets forskellige udførelser/udgaver var der en varierende mængde plastikdele.
I dette link: Watchscape.tempusvivendi.com: Lemania 5100 parts, illustreres de forskellige plastikmængder, som de forskellige fabrikater valgte at lade værket udstyret med.
Lemania 5100 opbygning.
Nedenstående billede viser partslisten. (kilde: Omega-fanatic.com)

Nederst i billedet ses skruerne, mere eller mindre gennemgående og med afstandsstop samt de regulære afstandsstykker, der illustrerer værkets lagkage struktur.
Denne opbygning medførte en anseelig tykkelse (højde) på 8,2 mm, hvilket er 0,3 mm højere end Valjoux 7750 – faktisk et af urhistoriens højeste automatic kronograf værker.
… og ligeledes en opbygning, der er besværlig at skrue i og som de færreste urmagere ynder.
Omega’s (1045) version af Lemania 5100 indeholdt et behersket antal plastdele, men var som det fremgår af illustrationen (heller) ingen skønhedsåbenbaring.


Flere billeder af ”grimrianen” på: watchscape.tempusvivendi: Omega1045
På billederne kan man observere 2 ”pølseformede” plastik dele, der er stødpuder, der kan opfange aksiale bevægelser (rystelser), som den store halvcirkulære rotor kan udføre ved kraftige chok.
I det hele taget fik værket stor anvendelse i militære applikationer, netop på grund af sin enkle og robuste – men aldeles prunkløse konstruktion.
I årene 1974 – 87 anvendte Omega kaliber 1045 i flere forskellige Speedmasters: Speedmaster automatic cal. 1045, by Chuck Maddox.
Den mest berømte Lemania 5100 bestykkede Speedmaster er Omega Speedmaster Automatic Ref: ST 376.0822, (link fra Omega-addict.)
Chuck Maddox og Lemania 5100.
At Chuck Maddox var en stor ynder af Lemania 5100, lægger han ikke skjul på: Why I like the 5100
Lemania 5100’s ”lange farvel” strakte sig over næsten 5 år, hvor Swatch Group i slutningen af 90’erne begyndte at lægge besværligheder i vejen for andre brugere af 5100, og efterhånden kun leverede til firmaer med en uomgængelig (militær) kontrakt.
I januar 2005 var det uigenkaldeligt forbi. – Om det endelige punktum skrev Chuck Maddox i sin blog: Bittersweet Lemania 5100 news, last 500 pieces procured by Sinn – hvorfra citeres:
It's a sad day for fans of the less than beautiful but incredibly versatile, strong, reliable and durable movement.
It's a bloody shame that Swatch group is killing off this movement dispite pleas from manufactures who use it and fans of the movement who would continue to buy them.
… og afslutningsvis:
We keep the flame from here on out boys and girls... Those of us who are fortunate enough to own them need to care to preserve them for posterity.
The rest of you don't know what you're missing. – Chuck
Nu kan det så godt være, at der sidder en ”5100 træt” urmager derude, og tænker: ”Jeg ved udmærket, hvad i går glip af.”
– men at det var et helt specielt værk, kan der næppe herske uenighed om.
Finalen.
Den allersidste finale, blev foranstaltet af Sinn, med Lemania 5100 i en limiteret udgave af Sinn 142.
Anledningen var at celebrere 20 året for den tyske astronaut Professor Reinhard Furrer, der i 1985 med sin Sinn 142 var den første, der anvendte en automatic kronograf i rummet.
Hertil knytter sig en pudsig historie: … der har karakter af, at alle WIS slet ikke kan lade være med at prøve at regne ud, hvilket ur en fotograferet person bærer.
Og ganske rigtigt: i urkredse cirklede man længe om spørgsmålet, ”Var det nu også en Sinn 142, som Reinhard Furrer anvendte, dengang i 1985?”
(En kort biografi om den legendariske Reinhard Furrer. )
Lemania 5100 første automatic i rummmet?
Artiklen om Furrer’s Sinn 142 findes på Watchuseek: Reinhard Furrer wore a Sinn 142 in space, or did he?.
Her er billedet, der rejste tvivl om hvilket ur. (uret på Furrer’s venstre arm).

… det er en ganske grundig artikel, med en uventet konklusion, som også Chuck Maddox giver forfatteren ret i.
Prøv at læse hvilken Lemania, der var den første automatic kronograf i rummet; når nu meget tyder på, at det ikke var 5100. (suk)
Dersom man sætter pris på et lidt specielt værk, kunne Lemania 5100 måske være noget.
Det er jo ikke et horologisk pragteksemplar; men ganske beundringsværdigt på grund af sine andre kvaliteter, enkelhed, robusthed.
Og så er der jo prisen, der lægger kraftig afstand til de dårende dejlige, komplicerede, finisherede horologiske mirakler.
… foruden at det ser da lidt blæret ud med minuttælleren i centrum af uret
Med venlig hilsen – Geodoc

![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)