18-10-2009, 11:33 PM
Baun, begrebet dressur eller fräckur (uden at kende herkomsten af det svenskklingende "fräckur", ville jeg gætte på at det godt kunne komme fra producenten H.R. Ekegren som ansatte tidligere patekansatte og selvstændige værkproducent Eduard Koehn(Ed Koehn), som var en yderst respeketeret producent af ultratynde værker, men måske andre kender historien bag?? - Hannover ??) er sådan set opstået før armbåndsurenes tilblivelse. surfer man lidt rundt på eksempelvis, antique-watch.com(vælg øverste link:indexes of antique watches and movements, og på næste side nederste link til venstre: date(all). Se eventuelt også [url]"http://www.bogoff.com" onclick="window.open(this.href);return false;">http://www.bogoff.com[/url]" onclick="window.open(this.href);return false; eller [url]"http://www.finertimes.com" onclick="window.open(this.href);return false;">http://www.finertimes.com[/url]" onclick="window.open(this.href);return false;
herefter kommer en alenlang liste og generelt når dress watch fremkommer, så nævnes typisk også slim eller thin eller lignende. dressure som lommeure havde deres tid fra slutningen af 1800 til ca. 1940 (vælg eventuelt 1900-1940). Alt dette er naturligvis langt før seamasterens tid. Fra omkring 1940 og frem forsatte dressurene som armbåndsure. Hvorfor urene var tynde er sådan set allerede besvaret i mit tidligere indlæg.
Googler man lidt rundt på wikipedia o.l for at finde definetionen på et dressur, vil man nok typisk støde på begreber som time-only, enkel skive o.s.v. Værd er dog at bemærke, at dette ikke er definerende for hvad et dressur skal/bør være, men konstanterende for hvad det er/var. Et værk uden sekundviser eller datovisning kan af naturlige årsager konstrueres tyndere end et med. Deraf er fleste som de er, IKKE fordi at de skal holde sig inden for visse afgrænsninger.
Et Omega seamaster fra 60´erne ser cirka ud som 90% af andre ure fra dengang (kronografer o.a. komplikationsure ej medregnet) også fra "finere" producenter som patek philippe, audemars Piguet osv. Dette design benævnes typisk på udenlandske foraer som "classic". En model som Calatrava fra PP findes både som klassisk, typisk med værket cal.27sc e.l. og er propertionalt at sammenligne med manuelle seamastere. Calatravaen findes også ultratyndt med hobnail bezel og det F.piguet baserede cal.175/177. Denne Calatrava ville beregnes som et dressur, mens førnævnte alstså beregnes som klassisk.
Som jeg har kunnet læse mig frem til på omegaforumer omkring constellation, så var det vist tænkt som en DeLuxe udgave af seamasteren, både optisk, men også med hensyn til nøjagtighed o.a. Personligt husker jeg begrebet Deluxe i mine spæde dage i 70´erne. Der var jo stort set ikke det som ikke også kom i DeLuxe udgave. begrebet var vel analogt med det vi i dag ville kalde topmodel. Hvad jeg også har kunnet læse mig frem til er, at Constellation også blev fremstillet med cal.700, som er samme værk som PP cal.175/177. Denne constellation gad jeg gerne se, for grundværket, et F.Piguet cal.21 måler imponerende 1,71 mm (1,77mm i pp-dress), så jeg er temmelig sikker på at denne constellation sorterer under deciderede dressure.
Og så iler vi videre til CFO. Nu nævnes der jo at urene gradvist bliver mindre igen. Det er jeg ikke enig i. Lad mig foreslå at urene sammen med værkerne over hele linien (samtlige urtyper) er vokset ca. 3-4 mm, og der forbliver de også formentlig. Men tilsidesatte urtyper som eksempelvis den klassiske, bl.a. 60´er seamasteren, er i fremgang igen, ligesom egentlige dressure, deraf opleves nok tendensen at urene "krymper". Kendetegnede for disse ure er at skiven går stort ud til kant som i gamle dage. disse kommer dog næppe at have samme ydre mål som divere og sportsure, som enten benytter fast- eller drejekrans. Oprindeligt var netop urets skive (på eng. face) et udtryk for urets størrelse, det var dog ikke altid så nemt at måle skiven med buet glas, så var det jo enklere at måle urkassens diameter uden stillekrone, som var stort set analog med skivediameter. Men nye typer ure, hvor ydre diameter voksede i forhold til skivediameter har fuldstændig skævvredet denne måleform. Du kan sammenligne det med at måle ydre mål på en slalomskistøvle str.42 og et par laksko str.42. forskellige ydre mål på forskellige typer sko/støvle, men samme størrelse nevertheless. samme er vel gældende for de forskellige urtyper (marriage fraregnet), samme skivestørrelse, men forskellige ydre mål.
Marriageurene er jo en niche for sig selv. Efter at det generelt blev accepteret puste nyt liv i flotte lommeursværker, som brutalt blev frarøvet deres hjem af skrupelløse guldomsmeltere (ordet findes i ordbogen!!), med moderne store armbåndsurkasser, så andre fidusen og relativt uinteressante unitasværker i abnorme urkasser med abnorme skivediametre så dagens lys og hittede som instant coffee. Denne type ure har dog lidet med den generelle udvikling at gøre.
herefter kommer en alenlang liste og generelt når dress watch fremkommer, så nævnes typisk også slim eller thin eller lignende. dressure som lommeure havde deres tid fra slutningen af 1800 til ca. 1940 (vælg eventuelt 1900-1940). Alt dette er naturligvis langt før seamasterens tid. Fra omkring 1940 og frem forsatte dressurene som armbåndsure. Hvorfor urene var tynde er sådan set allerede besvaret i mit tidligere indlæg.
Googler man lidt rundt på wikipedia o.l for at finde definetionen på et dressur, vil man nok typisk støde på begreber som time-only, enkel skive o.s.v. Værd er dog at bemærke, at dette ikke er definerende for hvad et dressur skal/bør være, men konstanterende for hvad det er/var. Et værk uden sekundviser eller datovisning kan af naturlige årsager konstrueres tyndere end et med. Deraf er fleste som de er, IKKE fordi at de skal holde sig inden for visse afgrænsninger.
Et Omega seamaster fra 60´erne ser cirka ud som 90% af andre ure fra dengang (kronografer o.a. komplikationsure ej medregnet) også fra "finere" producenter som patek philippe, audemars Piguet osv. Dette design benævnes typisk på udenlandske foraer som "classic". En model som Calatrava fra PP findes både som klassisk, typisk med værket cal.27sc e.l. og er propertionalt at sammenligne med manuelle seamastere. Calatravaen findes også ultratyndt med hobnail bezel og det F.piguet baserede cal.175/177. Denne Calatrava ville beregnes som et dressur, mens førnævnte alstså beregnes som klassisk.
Som jeg har kunnet læse mig frem til på omegaforumer omkring constellation, så var det vist tænkt som en DeLuxe udgave af seamasteren, både optisk, men også med hensyn til nøjagtighed o.a. Personligt husker jeg begrebet Deluxe i mine spæde dage i 70´erne. Der var jo stort set ikke det som ikke også kom i DeLuxe udgave. begrebet var vel analogt med det vi i dag ville kalde topmodel. Hvad jeg også har kunnet læse mig frem til er, at Constellation også blev fremstillet med cal.700, som er samme værk som PP cal.175/177. Denne constellation gad jeg gerne se, for grundværket, et F.Piguet cal.21 måler imponerende 1,71 mm (1,77mm i pp-dress), så jeg er temmelig sikker på at denne constellation sorterer under deciderede dressure.
Og så iler vi videre til CFO. Nu nævnes der jo at urene gradvist bliver mindre igen. Det er jeg ikke enig i. Lad mig foreslå at urene sammen med værkerne over hele linien (samtlige urtyper) er vokset ca. 3-4 mm, og der forbliver de også formentlig. Men tilsidesatte urtyper som eksempelvis den klassiske, bl.a. 60´er seamasteren, er i fremgang igen, ligesom egentlige dressure, deraf opleves nok tendensen at urene "krymper". Kendetegnede for disse ure er at skiven går stort ud til kant som i gamle dage. disse kommer dog næppe at have samme ydre mål som divere og sportsure, som enten benytter fast- eller drejekrans. Oprindeligt var netop urets skive (på eng. face) et udtryk for urets størrelse, det var dog ikke altid så nemt at måle skiven med buet glas, så var det jo enklere at måle urkassens diameter uden stillekrone, som var stort set analog med skivediameter. Men nye typer ure, hvor ydre diameter voksede i forhold til skivediameter har fuldstændig skævvredet denne måleform. Du kan sammenligne det med at måle ydre mål på en slalomskistøvle str.42 og et par laksko str.42. forskellige ydre mål på forskellige typer sko/støvle, men samme størrelse nevertheless. samme er vel gældende for de forskellige urtyper (marriage fraregnet), samme skivestørrelse, men forskellige ydre mål.
Marriageurene er jo en niche for sig selv. Efter at det generelt blev accepteret puste nyt liv i flotte lommeursværker, som brutalt blev frarøvet deres hjem af skrupelløse guldomsmeltere (ordet findes i ordbogen!!), med moderne store armbåndsurkasser, så andre fidusen og relativt uinteressante unitasværker i abnorme urkasser med abnorme skivediametre så dagens lys og hittede som instant coffee. Denne type ure har dog lidet med den generelle udvikling at gøre.
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)