Hvor mange slags guld?
#7
Har tidligere sakset dette til eget brug, men kan nu ikke mere huske hvor jeg har det fra.
Ved godt at det ikke besvarer spørgsmålet som sådan, men det giver da et godt billede af de forskellige typer;

Guld : Grundstof Au nr.79, vægtfylde 19,3 gram pr. 1 cm3 og benævnes i ren tilstand som finguld 999,9 0/00 eller som 24 karate.
24 karats guld er et meget blødt metal og ikke særligt velegnet til smykkefremstilling, det legeres ( iblandes ) derfor med andre metaller for at give guldet dets egenskaber : Styrke, farve og for at strække, billiggøre f.eks. smykker.
Farve : Rødguld er betegnelsen for guldlegeringer der har farve nysanserne fra rød- over gul- til lysegulguld og bestemmes af hvor stort kobber indholdet er i forhold til sølv m.fl..
Hvidgulds farve fremkommer normalt ved at tilsætte palladium i stedet for kobber, men i dag findes også andre hemmeligholdte hvidguldslegeringer for at billiggøre, idet palladium er et ret dyrt legeringsmateriale selvom det absolut er at foretrække.
Andre farver, som blå og grønne nuancer kan også kan også legeres, men ses sjældnere.

Karat er betegnelsen for hvor meget finguld der er i en mængde det legeret guld.
24 karat, finguld stemples 999,9 promille, det anses ikke for teknisk muligt at fremstille finguld 1000 0/00 rent. Anvendes ikke til smykkefremstilling da det ulegeret er for blødt.

18 karat, stemples 750, er i Danmark normalt den fineste guldlegering der anvendes til smykkefremstilling.
18K indeholder 750 0/00 finguld og 250 0/00 legeringsmateriale ( sølv, kobber m.fl.).

14 karat stemples 585, er i Danmark den mest almindelige anvendte guldlegering til smykkefremstilling.
14K indeholder 585 0/00 finguld og 415 0/00 legeringsmateriale.

8 karat, stemples 333, i Danmark den tarveligste guldlegering der anvendes til smykkefremstilling, tidligere måtte det ikke stemples som guld, idet det indeholdte mere legeringsmateriale end finguld.
8K indeholder 333 0/00 finguld og 664 0/00 legeringsmateriale
Svar


Beskeder i denne tråd
Hvor mange slags guld? - af Kristian Johansen - 11-12-2007, 02:52 PM
[Intet emne] - af Mads Gjødesen - 11-12-2007, 04:46 PM
[Intet emne] - af hannover_dk - 11-12-2007, 08:36 PM
[Intet emne] - af Mads Gjødesen - 11-12-2007, 09:32 PM
[Intet emne] - af Peter - 12-12-2007, 03:09 AM
[Intet emne] - af Kristian Johansen - 12-12-2007, 08:51 AM
[Intet emne] - af Speedy - 12-12-2007, 10:41 AM
På vej frem... - af baun - 12-12-2007, 06:45 PM



Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)