Store ure - hvorfor?

[baun]

Makita - jeg tror du beskriver en særlig del af dresurene - de særlig tynde og særlig fine.

Jeg forstår måske ikke hele din forklaring, men hvis jeg gør siger du vist nok at alle Omegas Constellations fra 1952 - til 1970 ikke er dress ure.

De er vel alle 34-36 mm i diameter og 10 - 12 mm høje. værkerne er vel ca 4.5 mm.

Jeg mener det er dressure, men erkender da at finere urfabrikanter har lavet tyndere og mere elegante dressure!

vh Baun

[CFO]

Mit originale spørgsmål gik mere på hvorfor - og ikke "for og imod" store ure.

...er det ikke bare sådan, at før i tiden havde man et ur for at se tiden - og idag har man et ur for at se ... "uret" - teknisk er der vel ingen grund til store ure - altså bortset fra at man skal kunne læse hvad der står på skiven....

Det er da ingen skam at være forfængelig, eller med på moden - jeg har selv et stort ur fordi jeg synes det ser godt ud - selvom mit håndled nok skulle være en smule større for virkelig at "bære" det

Jeg har ikke været med på ur-vognen længe nok til at kunne se hvor udviklingen kommer fra og hvor den er på vej hen. Men jeg synes da det er interessant at se vintageurene, som jo ofte er forholdsvis små (mange undtagelser, jeg ved det ), er vildt populære - men når man køber nyt skal det helst være "en mursten".

[baun]

CFO Skrev:...er det ikke bare sådan, at før i tiden havde man et ur for at se tiden - og idag har man et ur for at se ... "uret" - teknisk er der vel ingen grund til store ure - altså bortset fra at man skal kunne læse hvad der står på skiven....
.

Nej - uret har hele tiden været mandens vigtigste smykke. Og altid være lige så meget til pynt som til gavn!

Men dengang det var svær og dyrt at lave amrbåndsurene små, viste man jo stil og økonomisk overskud ved at købe et særlig tynd og fint ur!

Efter quarts urene gjorde det billigt at lave tynde og elegante ure mistede det sin prestige værdi - og man måtte finde på noget andet - det er så at det er mekanisk og af særlig fine/dyre mærker osv.

vh Baun

[makita]

Baun, begrebet dressur eller fräckur (uden at kende herkomsten af det svenskklingende "fräckur", ville jeg gætte på at det godt kunne komme fra producenten H.R. Ekegren som ansatte tidligere patekansatte og selvstændige værkproducent Eduard Koehn(Ed Koehn), som var en yderst respeketeret producent af ultratynde værker, men måske andre kender historien bag?? - Hannover ??) er sådan set opstået før armbåndsurenes tilblivelse. surfer man lidt rundt på eksempelvis, antique-watch.com(vælg øverste link:indexes of antique watches and movements, og på næste side nederste link til venstre: date(all). Se eventuelt også [url]"http://www.bogoff.com" onclick="window.open(this.href);return false;">http://www.bogoff.com[/url]" onclick="window.open(this.href);return false; eller [url]"http://www.finertimes.com" onclick="window.open(this.href);return false;">http://www.finertimes.com[/url]" onclick="window.open(this.href);return false;

herefter kommer en alenlang liste og generelt når dress watch fremkommer, så nævnes typisk også slim eller thin eller lignende. dressure som lommeure havde deres tid fra slutningen af 1800 til ca. 1940 (vælg eventuelt 1900-1940). Alt dette er naturligvis langt før seamasterens tid. Fra omkring 1940 og frem forsatte dressurene som armbåndsure. Hvorfor urene var tynde er sådan set allerede besvaret i mit tidligere indlæg.

Googler man lidt rundt på wikipedia o.l for at finde definetionen på et dressur, vil man nok typisk støde på begreber som time-only, enkel skive o.s.v. Værd er dog at bemærke, at dette ikke er definerende for hvad et dressur skal/bør være, men konstanterende for hvad det er/var. Et værk uden sekundviser eller datovisning kan af naturlige årsager konstrueres tyndere end et med. Deraf er fleste som de er, IKKE fordi at de skal holde sig inden for visse afgrænsninger.

Et Omega seamaster fra 60´erne ser cirka ud som 90% af andre ure fra dengang (kronografer o.a. komplikationsure ej medregnet) også fra "finere" producenter som patek philippe, audemars Piguet osv. Dette design benævnes typisk på udenlandske foraer som "classic". En model som Calatrava fra PP findes både som klassisk, typisk med værket cal.27sc e.l. og er propertionalt at sammenligne med manuelle seamastere. Calatravaen findes også ultratyndt med hobnail bezel og det F.piguet baserede cal.175/177. Denne Calatrava ville beregnes som et dressur, mens førnævnte alstså beregnes som klassisk.

Som jeg har kunnet læse mig frem til på omegaforumer omkring constellation, så var det vist tænkt som en DeLuxe udgave af seamasteren, både optisk, men også med hensyn til nøjagtighed o.a. Personligt husker jeg begrebet Deluxe i mine spæde dage i 70´erne. Der var jo stort set ikke det som ikke også kom i DeLuxe udgave. begrebet var vel analogt med det vi i dag ville kalde topmodel. Hvad jeg også har kunnet læse mig frem til er, at Constellation også blev fremstillet med cal.700, som er samme værk som PP cal.175/177. Denne constellation gad jeg gerne se, for grundværket, et F.Piguet cal.21 måler imponerende 1,71 mm (1,77mm i pp-dress), så jeg er temmelig sikker på at denne constellation sorterer under deciderede dressure.

Og så iler vi videre til CFO. Nu nævnes der jo at urene gradvist bliver mindre igen. Det er jeg ikke enig i. Lad mig foreslå at urene sammen med værkerne over hele linien (samtlige urtyper) er vokset ca. 3-4 mm, og der forbliver de også formentlig. Men tilsidesatte urtyper som eksempelvis den klassiske, bl.a. 60´er seamasteren, er i fremgang igen, ligesom egentlige dressure, deraf opleves nok tendensen at urene "krymper". Kendetegnede for disse ure er at skiven går stort ud til kant som i gamle dage. disse kommer dog næppe at have samme ydre mål som divere og sportsure, som enten benytter fast- eller drejekrans. Oprindeligt var netop urets skive (på eng. face) et udtryk for urets størrelse, det var dog ikke altid så nemt at måle skiven med buet glas, så var det jo enklere at måle urkassens diameter uden stillekrone, som var stort set analog med skivediameter. Men nye typer ure, hvor ydre diameter voksede i forhold til skivediameter har fuldstændig skævvredet denne måleform. Du kan sammenligne det med at måle ydre mål på en slalomskistøvle str.42 og et par laksko str.42. forskellige ydre mål på forskellige typer sko/støvle, men samme størrelse nevertheless. samme er vel gældende for de forskellige urtyper (marriage fraregnet), samme skivestørrelse, men forskellige ydre mål.

Marriageurene er jo en niche for sig selv. Efter at det generelt blev accepteret puste nyt liv i flotte lommeursværker, som brutalt blev frarøvet deres hjem af skrupelløse guldomsmeltere (ordet findes i ordbogen!!), med moderne store armbåndsurkasser, så andre fidusen og relativt uinteressante unitasværker i abnorme urkasser med abnorme skivediametre så dagens lys og hittede som instant coffee. Denne type ure har dog lidet med den generelle udvikling at gøre.

[hannover_dk]

Bliver for kompliceret hvis kun ure under ex 3,5 mm er dress- Jeg lever videre i den gamle opfattelse, forkert eller ej, at dress er lavet generelt med formålet at bruges til jakkesæt med bare tid og evt tid + dato og ingen tool ingredienser som kronograf, div brede kredse eller dykker ure med deres kranse osv.

Jeg vil godt kalde et constellation fra 1965 for dress ur.

Mine Eterna 3000 er uden glas 4 mm og med 6 mm - og det med urkasse på 4 mm kræver en værkshøjde på 3,4 mm som er ok tyndt for en rotor automat og vist kalder jeg det dress.
Jeg ville nødigt derud at for at kvalificere til dress, så skal det være manuelle optræk eller forbeholdt nogle ultra-få automater.

vh

[hannover_dk]

Når vi taler - hvorfor store - og mode og alt det der, så må vi vel være ærlige og indrømme det også har lidt med alder at gøre, hvis vi tager et bredt udsnit af mænd.
Der vil man givet (blandt mindre ur-intereserede) finde ganske mange på 50 og op, med kvartsure, flade glas, 36-37 mm store og selv blandt ur-intereserede, nok flere med 34-38 mm ure end man finder i aldersgruppen 20-35.

Det er derfor ikke så underligt at unge i højere grad efterspørger store ure synes jeg. Vi andre/ældre - er jo også vokset mere op med de små lækre

Selv er jeg til det meste, men har før sagt det, jeg vil nok ikke gå ud til nogen jeg mener er ur-glade og under 40 år, med mindre end 38-39 mm på armen, så ja ja, jeg hyler også gerne lidt med dem jeg er blandt, men jeg ville heller ikke troppe op in 46 mm klods på arbejde

vh

[Tukjær]

Mr. Korsbek! Skrev:Synes personligt, at folk er lidt konservative ved altid at bære et lille omega, eller rolex, når der er så mange fede mærker derude.

Enig.

Men er man så ikke også konservativ, hvis man kun bærer ure på 44+?

Jeg har haft ganske meget fornøjelse ved at bære Rolex på 40mm og Oris på 47mm. Foretrækker dog nu 40-44mm.... Jeg har stadig lidt svært ved at vælge ure fra fordi de er for store....

[makita]

hannover_dk Skrev:Bliver for kompliceret hvis kun ure under ex 3,5 mm er dress- Jeg lever videre i den gamle opfattelse, forkert eller ej, at dress er lavet generelt med formålet at bruges til jakkesæt med bare tid og evt tid + dato og ingen tool ingredienser som kronograf, div brede kredse eller dykker ure med deres kranse osv.

Jeg vil godt kalde et constellation fra 1965 for dress ur.

Mine Eterna 3000 er uden glas 4 mm og med 6 mm - og det med urkasse på 4 mm kræver en værkshøjde på 3,4 mm som er ok tyndt for en rotor automat og vist kalder jeg det dress.
Jeg ville nødigt derud at for at kvalificere til dress, så skal det være manuelle optræk eller forbeholdt nogle ultra-få automater.

vh

Jeg ville absolut også kalde dit Eterna 3000 for et dress ur. Nu refererede artiklen som jeg saksede fra til værkets højde minus viserakslen (3,5 mm), ikke urkassens højde, og selv for automatikværker er det ikke længere enestående dimensioner. Urkassens udformning skulle i forlængelse deraf naturligvis gerne reflektere værkets propertioner. Baun nævner 1,2 cm som er cirka samme kassehøjde som mit chunky Tag Heuer dykkerur og formentlig samme højde som 90% af de klassiske automatikure der fandtes på markedet i 60´erne. Så er alle ure jo dressure, som ikke ellers er enten divere eller toolure?? Hvad skete der med klassisk, art noveau, art deco, osv?

vel første gang begrebet " dress watch" så dagens lys var stadigvæk før armbåndsurenes fremkomst, og refererede til lommeure af ekstra tynde propertioner, men dengang før vidste man så åbenbart ikke bedre. Dengang som i dag blev også andre typer lommeure, Half hunter, full hunter and so on fremstillede i guld, var ornamenterede o.s.v. Men dressure det var de nu ikke. Kategorien dressure har derfor intet at gøre med materialevalg o.a. Et AP Royal Oak i roseguld med diamantkrans er stadigvæk et sportsur, ikke et dressur. At et ur står godt til dress, som et Constellation Pie Pan i guld unægteligt gør og ditto førnævnte RO, er dog ikke ensbetydende med at de hører under kategorien dressure. Hvis du mener at et Rolex Datejust ligeledes er et dressur, så kunne jeg meget godt tænke mig at vide, hvad du ville kategorisere et Rolex Cellini som.

[CFO]

Baun Skrev:

CFO Skrev:...er det ikke bare sådan, at før i tiden havde man et ur for at se tiden - og idag har man et ur for at se ... "uret" - teknisk er der vel ingen grund til store ure - altså bortset fra at man skal kunne læse hvad der står på skiven....
.

Efter quarts urene gjorde det billigt at lave tynde og elegante ure mistede det sin prestige værdi - og man måtte finde på noget andet - det er så at det er mekanisk og af særlig fine/dyre mærker osv.

vh Baun

...det virker næsten indlysende plausibelt! hvorfor tænkte jeg ikke på det.....

[baun]

Nå den dress ur debat får vi vist ikke løst her.

Jeg kalder mine almindelige ure fra 50 og 60'erne som primært er lavet til at bære til pænt brug for dress ure - og mon ikke de fleste også vil forstå det?

Mht. til at være konservativ i valget af ur og størrelse af uret er jeg helt enig. Man skal give sig selv lov til at prøve det hele. Ikke bare en dag eller 2 - men minimum en måned.

Er man vant til at bære et ur på 34 mm - og så pludselig får et ur på der er 3 gange så tungt og 42 mm i diameter vil det selvfølgelig mærkes "forkert".

Derfor har jeg også 5-10 ret store ure - og har yderligere haft et par endnu større ure, som jeg har gået ganske meget med indimellem.

Som sagt mener jeg også et et dykker - Vintage Seamaster 300 fx., passer fortræffeligt til fritid og afslappet tøj - og på en natoren er det faktisk også ganske ok at gå med.

Min Seamaster JEDI er en klods, som jeg nyder en week-end engang imellem, men jeg vil ikke sige at den er en nydelse rent komfortmæssigt.

Noget af det behageligste overhoved er min Vintage Seamaster 120 - 37 mm i en Cushion kasse og med krans virker den faktisk ret stor - og på en natorem er den bare så rar at bære. Den har jeg haft på det meste af week-enden på jagter lørdag og søndag - og idag røg den også på - Nice at bære!


vh Baun