23-03-2008, 04:39 PM
Jeg besluttede for noget tid siden, at jeg vil investere i et kvalitetsur. Jeg opstillede i den forbindelse følgende kriterier, som mit kommende ur skal opfylde:
1) Uret skal være robust (gerne ovre i toolwatch genren)
2) Uret skal kunne anvendes både til arbejde (jakkesæt) og fritid (ski, mountainbike, badning mv.)
3) Uret skal størrelsesmæssigt ligge på 40 - 42 mm
4) Uret skal være godt til at holde værdien
Jeg har ingen ambitioner om at opbygge en ursamling og tændes mere af tanken om det ene ur, som følger en i tykt og tyndt og ikke forlader armen.
Jeg vil have det bedst med at købe uret som nyt hos en autorisret forhandler, og jeg vil være parat til at bruge op imod 80.000 kr. på uret.
Med baggrund i de ovenfor anførte kriterier begyndte jeg for noget tid siden mine undersøgelser af urmarkedet. Som det formentlig også er tilfældet for mange andre "begyndere", var fokus til at begynde med primært på Rolex, Omega og IWC, da det var disse urmærker, som jeg umiddelbart kendte. Senere hen er fokus gået mere i retning af JLC, AP og VC.
Efter at have konsulteret diverse hjemmesider (herunder urform.dk) det seneste halve år har jeg skåret listen ned til følgende ure:
1) VC Overseas Chrono
2) AP RO Chrono
Selvom begge ovenstående ure appellerer meget til mig, er jeg ikke 100% sikker på, at de er de rigtige ure for mig. Blandt andet har jeg flere steder læst mig frem til, at man må forvente et væsentlig værdifald i det øjeblik, man træder ud af forretningen. Endvidere er urene måske knap så sporty, som jeg oprindeligt havde forestillet mig, hvorimod de begge to vil fungere perfekt med jakkesæt. Endelig har jeg i min søgen også stiftet bekendtskab med inhouse ctr. non-inhouse diskussionen, hvor jeg alt andet lige (og uden at kunne begrunde det nærmere) vil foretrække et ur med inhouse værk.
Ovenstående indvendinger mod de to ure har betydet, at jeg er gået lidt i stå i mine købsplaner og er lettere frustreret, da jeg gerne vil være 100% sikker på mit valg, henset til størrelsen af det beløb, jeg skal have op af lommen.
Det bemærkes, at jeg i min søgen også har overvejet følgende ure: AP ROO (droppet - uret er for stort til mit håndled), JLC EWC og de nye diver modeller (droppet - blandt andet fordi urene er for store til mit håndled), Rolex (droppet - modellerne tiltaler mig meget, men jeg har droppet dem, da jeg tror de vil virke for prangende i visse arbejdssituationer, hvor lidt mere diskrete brands vil være at foretrække) og diverse IWC modeller.
Ovenstående er mine "begynder" overvejelser uden nærmere kendskab til urverdenen. Jeg hører gerne, om der er nogen herinde, som kan komme med noget indspil, som kan bringe mig videre i mine overvejelser, herunder eventuelle ure, som jeg ikke nævner ovenfor, som kan være interessante for mig mv.
Afslutningsvis skal jeg nævne, at jeg i lyset af, at jeg endnu ikke synes, at jeg har identificeret det perfekte ur, har overvejet (og efterhånden hælder meget til) at gå på kompromis med mine egne kriterier og i stedet købe ikke et men derimod to ure, nemlig (1) en Rolex Seadweller som det robuste og sporty ur til fritidsbrug og (2) en AP RO 15300 som det dressy sportsur til arbejdsbrug. Med et sådant valg vil jeg efter min opfattelse få det bedste af to verdener (bortset fra, at jeg indimellem skal skifte ur). Indspil hertil høres også gerne.
Det var en lang smøre. Håber på at modtage lidt feedback.
MVH
ABC

![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)