Og så til noget HELT andet
#1
Thjaa, jeg må jo erkende, at jeg ikke er særlig flittig med at være på urforum, men det kom lige over mig, da jeg har fået ryddet op i diverse skumle gemmesteder.  Og så dukkede der selvfølgelig også et par ure op. Jeg har muligvis vist dem her før, men de er alligevel noget helt andet, end det vi ellers render rundt med om vores håndled:

İmage

Og der er skam også nogle historier bag dem alle tre.

Det russiske lommeur købte jeg af en russer for 25 DM blot nogle få måneder efter at muren var faldet. Han havde benyttet lejligheden til at få skaffet noget vestlig valuta, og var taget til Berlin. Om det var det tidligere øst eller vest kan jeg ikke huske.

Heuer stopuret er fra da min svigermor døde for vel godt ti år siden. Min svoger kendte min interesse for ure, så han syntes afgjort, at det skulle være mit. Bemærk det lidt sjove, at minuttet er endelt i 100-dele i stedet for sekunder, hvilket gør det nemmere at regne på.

Og så endelig sygeplejeuret, som jeg har fra min egen mor, der døde for godt tyve år siden. Hun var faktisk ikke sygeplejerske, så jeg ved egentlig ikke, hvor hun havde det fra, men da hun ikke ofte gik med armbåndsur, havde hun ofte dette i stedet for. 

Selvom de nok alle kunne trænge til en tur hos en urmager, går de altså, når de bliver trukket op.

/Bjørn
Svar
#2
Min morfar havde et lommeur, som jeg ved vejs ende håbede at ingen ville have. Men det var der ikke, så enten var det blevet smidt ud eller en anden i familien havde fået det.

Men det ville have været sjovt at have, og gå rundt med engang imellem.

Sendt fra min SM-S911B med Tapatalk
[-]
  • cfnissen
Svar
#3
Sjovt med lommeure. Man tænker jo umiddelbart at det hører fortiden til.

For to år siden var jeg til en mini-gtg (som også handlede om champagne-smagning) og der blev jeg mindet om at lommeure stadig bliver lavet og kan være ret vilde.

En af deltagerne havde medbragt et nyindkøbt Patek-lommeur. Billederne nedenfor er vildt dårlige, men man kan alligevel godt fornemme kvaliteten.

Sjovt at se og utroligt smukt, men også lidt mærkeligt.

Claus

İmage
İmage
İmage
İmage


Sent from my iPad using Tapatalk

[-]
  • pbr, PHO
Svar
#4
Også lidt inaktiv her. Men dette her er jo det det drejer sig om. Glæden ved håndværket. Det ypperste.
Og taler vi High end så var der en tid Danmark var netop det.

Mit beskede bidrag og lille samling Jurgensen.

İmage


Sent from my iPhone using Tapatalk
[-]
  • cfnissen
Svar
#5
Doxa,

Du mindede mig lige om et andet gtg, hvor vi dels hørte on Urban Jūrgensen-historien og dels kiggede på nogle af lommeurene.

Vilde sager. Tak for reminderen!

Claus

İmage
İmage
İmage
İmage
İmage
İmage
İmage
İmage
İmage


Sent from my iPad using Tapatalk

Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)