23-12-2021, 06:02 PM
Så blev det tid til tredje del af følgetonen.
Denne gang skal det handle om mit Tudor 79270 Prince Date, (ikke at forveksle med Big Block Oysterdate eller Prince Oysterdate eller Tiger Prince Date, men mere om de forskellige referencer senere).
Når vi nu skal snakke Tudor, kommer vi ikke uden om et af livets store, eksistentielle spørgsmål: ”Hvad er Tudor egentlig for en størrelse?”
Lad os starte med at få elefanten ud af rummet. Tudor, siger du? Er det ikke bare for dem, der i virkeligheden helst vil have et Rolex, men bare ikke har råd?
Sådan, nu er det sagt, og deler du den holdning, så få det lige ud af systemet, inden du læser videre, eller lad være, det er op til dig selv.
Fakta er, at man hverken kan se eller læse en Tudor-anmeldelse uden at skulle igennem hele Hans Wildorfs livshistorie og hvordan Rolex’ søster mærke blev … zzzzz.
Nok om det. Tudor og Rolex vil for evigt være forbundet på samme måde som Audi og VW (Nåh ja, lige en disclaimer, der kommer flere bilsammenligninger).
Jo, jeg gad på sin vis godt have et Rolex Sub 14060. Hvis jeg solgte lidt og flyttede rundt på nogle ting, var det også inden for økonomisk rækkevidde.
For mig vil Sub´en altid være det ultimative tool-ur, hvis man altså kunne skure tiden tilbage til dengang, alting var bedre og billigere.
I dag har jeg dog svært ved at forsvare, at et no-nonsens tool-ur skal koste over halvfjerds til firs tusinde kroner, uanset den kvalitet der ligger bag.
For dælen, nu fik jeg mig skrevet direkte tilbage op i måsen på den elefant, jeg forsøgte at skubbe væk.
Jeg har tidligere haft et Rolex (Explorer II), og jeg husker flere gange ude i byen eller til møder med forældre, hvis livssituation ikke ligefrem har været opløftende, at jeg instinktivt sad og dækkede for uret, eller trak ærmet ud over en ekstra gang.
Det er selvfølgelig min egen lettere narcissistiske selvopfattelse der er på spil. Men en følelse er en følelse, og derfor passer Rolex bare ikke til mig (endnu).
Den følelse har jeg til gengæld ikke med mit 79270 eller dengang, jeg havde et Pelagos.
Med Tudor synes jeg, at man får tool-historie og DNA i et prisleje, hvor jeg i det mindste føler, jeg kan være med.
Men er det svar nok? For hvad er Tudor for en størrelse, og hvad er dens plads i ur-verdenen?
Vi vender tilbage til bilerne og til dengang, hvor Tudor blev til.
Forestil jer, at Mercedes ville lave en mere prisvenlig bil for at vinde markedsandele (og her glemmer vi lige SMART-bilerne). Opskriften er lige til, tag stel, karrosseri og design fra deres allerede populære serier. Skift motoren ud med f.eks. VW´s 1,5 TSI og ændre logoet til noget monogram-agtig. Kald din nye bil for Moltke eller Oldenborg eller noget i den dur. Sæt prisen lav nok og wupti, et nyt, prisfornuftigt bilmærke er født.
Som årene går, vokser Oldenborg til at være mere og mere sit eget, og et godt alternativ til konkurrenten VW, (VW er her en analogi for Omega, hvis ikke du skulle have regnet det ud).
Ok, måske bor du i midtbyen, ruller rundt på et el-løbehjul og har ikke meget til overs for de firhjulede. Vi behøver altså en anden analogi.
Hmm. Tudor er måske også lidt ligesom hende pigen (indsæt evt. et andet valgfrit pronomen), du var forelsket i, da du var ung. Du ved hende, der altid flirtede tilpas meget til, at du rendte rundt efter hende som en hundehvalp. Men som, hver eneste gang du var tæt på at tage dig mod til at spørge, klart gav udtryk for, at hun mest bare var så glad for at have dig som en god ven. Efter et år eller to endte du formentlig i stedet med at gå efter hendes knap så tiltrækkende og lettere kiksede veninde.
Den dag i dag er du lykkelig gift med veninden, som er en fantastisk livspartner, sjov og intelligent og lader dig forfølge skøre hobbyer, som koster familien alt for mange penge.
Til gengæld mødte du din ungdomsforelskede den anden dag i Bilka. Hun så stadig godt ud, men hendes mand lignede en kæmpe idiot, og hendes unger rendte rundt og rev tingene af hylderne, uden hun gad gøre noget ved det. Du skyndte dig videre, lykkelig over at du i sin tid alligevel ikke blev fanget i kærlighedens forblændede net.
For skal jeg være ærlig: lige så vild jeg er med Tudor, lige så frustreret er jeg. Tudor insisterer på at være mærket, der gør det hele næsten rigtigt, men kun og helt bevist ”næsten”. Jeg mener: lav nu bare det dykkerur, der er 40 mm i diameter og 11,5 cm højt, i stål med sort skive, sort lünette og hvide markeringer uden alle mulige dikkedarer. Det er det masserne vil have. Kom nu, please!
Jeg var så tæt på med Pelagos, men det var simpelthen for høj og føltes som en forvokset legoklods på håndleddet.
Jeg var også lige ved at falde ned fra stolen, da jeg så det nye FDX, der har den helt rigtige højde og layout, for ikke at nævne kanten på lünetten, mums. Men, men, men, den fås kun i blå og kun med indbyggede ”springbars” – come on!!!
Med mit 79270 er jeg måske gået på kompromis med et eller andet, jeg ved bare ikke helt hvad. For jeg synes dæleme, det er et fedt ur, der ridder på historiens vingesus.
Modellen kaldes som tidligere nævnt Prince Date, og var i mange år Tudors svar på en sportskronograf, fra dengang hvor Tudor kunne tillade sig at lave et ur, der designmæssigt ikke var ”lige ved og næsten”, men ganske enkelt hugget fra storesøster.
Et andet eksempel herpå, er Tudors Submariner, der er … læs ovenstående analogi om biler.
For både kronograferne og submarinerne skinner Rolex-DNA´en tydeligt igennem, hvilket formentlig også er den primære årsag til, at priserne på disse er steget til fuldstændig uhørt højde på ingen tid. Jeg kan se, at mit også steget betydelig i værdi i den tid, jeg har haft det, og så er mit ikke engang det mest eftertragtede.
Jo mere Rolex-DNA jo højere værdi, så tilbage til det med referencerne.
De første udgaver fra midt slut halvfjerdserne er ref. 94… serien, der også er kendt som ”Big block”. Big block fordi urkassen havde en betydelig tykkelse for at kunne huse det nye, automatiske kronografværk, nogle af de senere er også kendt som Oysterdate. Disse kom typisk med bagkasser og kroner fra Rolex herunder også med logo og navn.
De næste udgaver kom i slut firserne og er ref. 791.. serien. De er kendt som Oysterdate. Disse kom også typisk med Rolex bagkasse og logo på kronen, samt i "Big Block"-urkassen
De tredje udgaver kom i midt halvfemserne og er ref. 792.. De er kendt som Prince Date (”Pre Tiger”, hvis man vil være lidt snobbet eller small Block, hvis det skal være). På disse er Rolex bagkasse og kronologo skiftet ud til fordel for Tudors eget navn og logo. På skiven er ”Oysterdate” ligeledes skiftet ud med ”Prince Date”
I slutningen af halvfemserne indgik Tudor et samarbejde med Tiger Woods, hvilket ledte til udgivelse af ref. 792… hvor der på skiven stod ”Tiger”. Disse var en overgang ikke helt så eftertragtede, men nu er de også kommet med på bølgen.
(Jeg har valgt ikke at gå dybere ind i Monte Carlo referencerne, da det er en helt anden fortælling.)
Mit har den fulde reference 79270 og det sidste ”…70” har at gøre med, hvilken lünette uret har. Mit har en 12-timers visning, der kan drejes begge veje.
Værket er et Valjoux 7750, et værk der næppe kræver megen introduktion. En pålidelig arbejdshest, der holder tidens tand og burde kunne serviceres i mange år frem. Uret er udstyret med tri-lock, hvilket betyder at både krone og pushere skrues fast, hvilket gav uret en vandtæthed på 100m.
Uret er et 40mm sportskronograf i stål med panda skive, der trods højden på omkring 15mm sidder godt på armen. Det er vel hvad man kan kalde ”neo-vintage”, og som veninden til hende du egentlig var forelsket i, er jeg ikke i tvivl om, at det er et ur, man ikke kan undgå at forelske sig mere og mere i.
Selvom det måske nok er et tool-ur i ordets egentlige forstand, så bruger jeg det nu primært som et slags ”dress-ur”.
Skulle Tudor opfylde mit ønske om en 40mm dykker i stål med sort skive og lünette, og med en urkasse, der ikke minder om en legoklods, så kan det selvfølgelig være, at man må skifte ud til fordel for en yngre model. Indtil da vil jeg betragte mig selv som værende godt gift.
Tak fordi du læste med. Skriv gerne en kommentar til, hvad dit syn er på Tudor, måske vi endda kan starte en lettere ophedet debat.
M.v.h. Thomas
Denne gang skal det handle om mit Tudor 79270 Prince Date, (ikke at forveksle med Big Block Oysterdate eller Prince Oysterdate eller Tiger Prince Date, men mere om de forskellige referencer senere).
Når vi nu skal snakke Tudor, kommer vi ikke uden om et af livets store, eksistentielle spørgsmål: ”Hvad er Tudor egentlig for en størrelse?”
Lad os starte med at få elefanten ud af rummet. Tudor, siger du? Er det ikke bare for dem, der i virkeligheden helst vil have et Rolex, men bare ikke har råd?
Sådan, nu er det sagt, og deler du den holdning, så få det lige ud af systemet, inden du læser videre, eller lad være, det er op til dig selv.
Fakta er, at man hverken kan se eller læse en Tudor-anmeldelse uden at skulle igennem hele Hans Wildorfs livshistorie og hvordan Rolex’ søster mærke blev … zzzzz.
Nok om det. Tudor og Rolex vil for evigt være forbundet på samme måde som Audi og VW (Nåh ja, lige en disclaimer, der kommer flere bilsammenligninger).
Jo, jeg gad på sin vis godt have et Rolex Sub 14060. Hvis jeg solgte lidt og flyttede rundt på nogle ting, var det også inden for økonomisk rækkevidde.
For mig vil Sub´en altid være det ultimative tool-ur, hvis man altså kunne skure tiden tilbage til dengang, alting var bedre og billigere.
I dag har jeg dog svært ved at forsvare, at et no-nonsens tool-ur skal koste over halvfjerds til firs tusinde kroner, uanset den kvalitet der ligger bag.
For dælen, nu fik jeg mig skrevet direkte tilbage op i måsen på den elefant, jeg forsøgte at skubbe væk.
Jeg har tidligere haft et Rolex (Explorer II), og jeg husker flere gange ude i byen eller til møder med forældre, hvis livssituation ikke ligefrem har været opløftende, at jeg instinktivt sad og dækkede for uret, eller trak ærmet ud over en ekstra gang.
Det er selvfølgelig min egen lettere narcissistiske selvopfattelse der er på spil. Men en følelse er en følelse, og derfor passer Rolex bare ikke til mig (endnu).
Den følelse har jeg til gengæld ikke med mit 79270 eller dengang, jeg havde et Pelagos.
Med Tudor synes jeg, at man får tool-historie og DNA i et prisleje, hvor jeg i det mindste føler, jeg kan være med.
Men er det svar nok? For hvad er Tudor for en størrelse, og hvad er dens plads i ur-verdenen?
Vi vender tilbage til bilerne og til dengang, hvor Tudor blev til.
Forestil jer, at Mercedes ville lave en mere prisvenlig bil for at vinde markedsandele (og her glemmer vi lige SMART-bilerne). Opskriften er lige til, tag stel, karrosseri og design fra deres allerede populære serier. Skift motoren ud med f.eks. VW´s 1,5 TSI og ændre logoet til noget monogram-agtig. Kald din nye bil for Moltke eller Oldenborg eller noget i den dur. Sæt prisen lav nok og wupti, et nyt, prisfornuftigt bilmærke er født.
Som årene går, vokser Oldenborg til at være mere og mere sit eget, og et godt alternativ til konkurrenten VW, (VW er her en analogi for Omega, hvis ikke du skulle have regnet det ud).
Ok, måske bor du i midtbyen, ruller rundt på et el-løbehjul og har ikke meget til overs for de firhjulede. Vi behøver altså en anden analogi.
Hmm. Tudor er måske også lidt ligesom hende pigen (indsæt evt. et andet valgfrit pronomen), du var forelsket i, da du var ung. Du ved hende, der altid flirtede tilpas meget til, at du rendte rundt efter hende som en hundehvalp. Men som, hver eneste gang du var tæt på at tage dig mod til at spørge, klart gav udtryk for, at hun mest bare var så glad for at have dig som en god ven. Efter et år eller to endte du formentlig i stedet med at gå efter hendes knap så tiltrækkende og lettere kiksede veninde.
Den dag i dag er du lykkelig gift med veninden, som er en fantastisk livspartner, sjov og intelligent og lader dig forfølge skøre hobbyer, som koster familien alt for mange penge.
Til gengæld mødte du din ungdomsforelskede den anden dag i Bilka. Hun så stadig godt ud, men hendes mand lignede en kæmpe idiot, og hendes unger rendte rundt og rev tingene af hylderne, uden hun gad gøre noget ved det. Du skyndte dig videre, lykkelig over at du i sin tid alligevel ikke blev fanget i kærlighedens forblændede net.
For skal jeg være ærlig: lige så vild jeg er med Tudor, lige så frustreret er jeg. Tudor insisterer på at være mærket, der gør det hele næsten rigtigt, men kun og helt bevist ”næsten”. Jeg mener: lav nu bare det dykkerur, der er 40 mm i diameter og 11,5 cm højt, i stål med sort skive, sort lünette og hvide markeringer uden alle mulige dikkedarer. Det er det masserne vil have. Kom nu, please!
Jeg var så tæt på med Pelagos, men det var simpelthen for høj og føltes som en forvokset legoklods på håndleddet.
Jeg var også lige ved at falde ned fra stolen, da jeg så det nye FDX, der har den helt rigtige højde og layout, for ikke at nævne kanten på lünetten, mums. Men, men, men, den fås kun i blå og kun med indbyggede ”springbars” – come on!!!
Med mit 79270 er jeg måske gået på kompromis med et eller andet, jeg ved bare ikke helt hvad. For jeg synes dæleme, det er et fedt ur, der ridder på historiens vingesus.
Modellen kaldes som tidligere nævnt Prince Date, og var i mange år Tudors svar på en sportskronograf, fra dengang hvor Tudor kunne tillade sig at lave et ur, der designmæssigt ikke var ”lige ved og næsten”, men ganske enkelt hugget fra storesøster.
Et andet eksempel herpå, er Tudors Submariner, der er … læs ovenstående analogi om biler.
For både kronograferne og submarinerne skinner Rolex-DNA´en tydeligt igennem, hvilket formentlig også er den primære årsag til, at priserne på disse er steget til fuldstændig uhørt højde på ingen tid. Jeg kan se, at mit også steget betydelig i værdi i den tid, jeg har haft det, og så er mit ikke engang det mest eftertragtede.
Jo mere Rolex-DNA jo højere værdi, så tilbage til det med referencerne.
De første udgaver fra midt slut halvfjerdserne er ref. 94… serien, der også er kendt som ”Big block”. Big block fordi urkassen havde en betydelig tykkelse for at kunne huse det nye, automatiske kronografværk, nogle af de senere er også kendt som Oysterdate. Disse kom typisk med bagkasser og kroner fra Rolex herunder også med logo og navn.
De næste udgaver kom i slut firserne og er ref. 791.. serien. De er kendt som Oysterdate. Disse kom også typisk med Rolex bagkasse og logo på kronen, samt i "Big Block"-urkassen
De tredje udgaver kom i midt halvfemserne og er ref. 792.. De er kendt som Prince Date (”Pre Tiger”, hvis man vil være lidt snobbet eller small Block, hvis det skal være). På disse er Rolex bagkasse og kronologo skiftet ud til fordel for Tudors eget navn og logo. På skiven er ”Oysterdate” ligeledes skiftet ud med ”Prince Date”
I slutningen af halvfemserne indgik Tudor et samarbejde med Tiger Woods, hvilket ledte til udgivelse af ref. 792… hvor der på skiven stod ”Tiger”. Disse var en overgang ikke helt så eftertragtede, men nu er de også kommet med på bølgen.
(Jeg har valgt ikke at gå dybere ind i Monte Carlo referencerne, da det er en helt anden fortælling.)
Mit har den fulde reference 79270 og det sidste ”…70” har at gøre med, hvilken lünette uret har. Mit har en 12-timers visning, der kan drejes begge veje.
Værket er et Valjoux 7750, et værk der næppe kræver megen introduktion. En pålidelig arbejdshest, der holder tidens tand og burde kunne serviceres i mange år frem. Uret er udstyret med tri-lock, hvilket betyder at både krone og pushere skrues fast, hvilket gav uret en vandtæthed på 100m.
Uret er et 40mm sportskronograf i stål med panda skive, der trods højden på omkring 15mm sidder godt på armen. Det er vel hvad man kan kalde ”neo-vintage”, og som veninden til hende du egentlig var forelsket i, er jeg ikke i tvivl om, at det er et ur, man ikke kan undgå at forelske sig mere og mere i.
Selvom det måske nok er et tool-ur i ordets egentlige forstand, så bruger jeg det nu primært som et slags ”dress-ur”.
Skulle Tudor opfylde mit ønske om en 40mm dykker i stål med sort skive og lünette, og med en urkasse, der ikke minder om en legoklods, så kan det selvfølgelig være, at man må skifte ud til fordel for en yngre model. Indtil da vil jeg betragte mig selv som værende godt gift.
Tak fordi du læste med. Skriv gerne en kommentar til, hvad dit syn er på Tudor, måske vi endda kan starte en lettere ophedet debat.
M.v.h. Thomas