12-12-2021, 06:37 PM
Så kommer anden del af mit tool-nørderi, og jeg skal måske lige komme med en lille disclaimer: Det bliver nok lidt ekstra langt og for nogle måske endda en anelse vulgært. Nu er du advaret, men god fornøjelse alligevel.
Denne uge skal det handle om den seneste tilføjelse i samlingen, mit Doxa sub 300T Professional.
Først lidt baggrundshistorie for, hvorfor lige netop det ur har draget mig.
Både min hustru og jeg er ret vilde med Matthew McConaughey, og ikke af helt så forskellige årsager, som man skulle tro. Jeg gad godt se ud som ham, og min hustru, ja … hun gad godt, jeg så ud som ham.
De, der har set filmen Sahara, kan måske genkalde sig en scene, hvor han i bar overkrop stiger op af havet og svinger sit lange hår med et funklende smil, mens solen glinser i hans veltrænede krop. Ikke bare hans udseende er spot on, men også navnet er på plads: Dirk Pitt. Kunne man forestille sig et mere hypermaskulint navn? Jeg kan i hvert fald stadig genkalde mig lyden af min hustru, der forsøger at styre sit mundvand.
Enhver ægtemand med respekt for sig selv vil gøre alt, hvad der står i hans magt for at glæde sin særligt udvalgte, og jeg er ingen undtagelse.
Jeg kunne godt bruge seks dage om ugen i træningscentret i forsøget på at opnå den samme krop som Dirk Pitt/McConaughey, men … Jeg forstuvede engang min venstre ankel i en oldboys kamp og er så bange for, at den skade springer op igen, at det vist er bedst, at jeg holder mig i ro et par år endnu.
Jeg kunne også lade håret gro. Så kunne jeg gøre det vådt og svinge det fra side til side, med mit bedste smil på læben. Men jeg har så forfærdeligt høje tindinger, at det næppe kaster meget (indset selv et passende eller upassende udtryk) af sig. Jeg kunne også skifte navn til et eller andet supermaskulint Dirk Pitt-agtigt, men jeg tror ikke den går i nutidens Danmark. En hurtig søgning på DST viser, at det mest populære drengenavn i 2020 var Sofus-Valentin.
Så transformationen til opfyldelsen af min hustrus fantasi har desværre haft lange udsigter … indtil en dag, hvor jeg genså Sahara. For hvad mit ellers ret trænede øje havde overset ved de første mange gennemsyn af filmen, var en lille orange genstand spændt om håndleddet på vores actionhelt. Du har måske allerede gættet det, og ja helt korrekt, Dirk Pitt bærer et Doxa Sub Professional i filmen.
Der var derfor kun én ting at gøre: På nettet, lægge en bestilling, justere i familiens julegavebudget og så ellers vente på DHL. Hvad gør man ikke for sin bedre halvdel?
I kan måske forestille jer min kones reaktion, da jeg overraskede hende med mit nye Doxa på armen.
Figuren, Dirk Pitt er skabt af forfatteren Clive Cussler. Cussler arbejdede i slutningen af tresserne i en dykkerbutik, og da det blev tid til at sige farvel, fik han et ur i afskedsgave af indehaveren. Uret var et Doxa Sub 300T Professional, og Cussler blev så begejstret for uret, at han lod sin helt, Dirk Pitt bære uret i bøgerne, og gjorde endda noget ud af også at give uret sin egen plads i fortællingerne. Og på sin vis var Cussler med til at give Doxa en kultstatus blandt mange af hans læsere.
Skal jeg være helt ærlig, er jeg ikke så stor fan af Cusslers bøger, de bliver ganske enkelt en anelse for, ja … hypermaskuline (navnet på en af hans andre protagonister er f.eks. Kurt Austin – Det er sgu også et mandigt navn). Jeg kan dog sagtens forstå, hvorfor så mange er draget af hans actionfyldte og fantastiske undersøiske verdensudfoldelse.
Jeg kunne måske også i min introduktion til Doxa have fremhævet Jacques Cousteau, virkelighedens største undervandsforsker. Han var angiveligt stor fan af uret og havde flere af dem. Jeg synes dog, at Cusslers forevigelse gennem sine bøger taler til min egen romantisering af hele denne hobby.
Doxas historie er lang og som så mange andre mærker på visse områder temmelig kedelig, så her er en kort version: En gang i 1800-tallet var der en urmager, der var i familie med en anden kendt urmager. Han grundlagde et firma, fandt et eller andet ord på græsk, som han synes passede til navnet. Mere end hundrede år senere ramte kvartskrisen, og mærket blev opkøbt og overlevede ved at sælge middelmådige, intetsigende ure til primært det asiatiske marked.
Min egen begejstring for mærket opstod helt i starten af interessen, og her taler vi kun de forskellige iterationer af sub 300 modellen.
Sidenote:
I forhold til sub 300 modellerne, er der en sammenhæng mellem farve og navn: Orange hedder Professional, Gul er Divingstar, Sort er Sharkhunter (Cousteaus foretrukne), Sølv er Searambler, Blå er Carribean og turkise er Aquamarine.
Det var et af de ure, man kun stødte på en gang i mellem på diverse fora, og altid omgivet af en vis ”mystik” (i mangel på bedre ord). Og udseendet var for mig et af de mere modige, med den pudeformede urkasse, hævede, todelte lünette, mærkværdige navne og sine farverige urskiver. Særligt den orange fangede mig.
Der skulle dog gå otte år, inden jeg sådan lidt tilfældigt fik solgt et andet ur og tænkte, ”nu skal det prøves”. Det har jeg bestemt ikke fortrudt. Det er uden tvivl det ur jeg gennem tiden har fået flest kommentarer til.
I stedet for selv at udfolde sub 300 modellens historie, vil jeg tillade mig at kreditere Kim/Doxa300 for hans nu seks år gamle post, som uden tvivl fortjener en genlæsning/ ny læsning. Hans posts har været med til at vække min egen interesse:
http://urdebatten.dk/showthread.php?tid=80322
Som supplement til Kims tråd vil jeg tilføje følgende.
Doxa gik som så mange andre stort set nedenom i 70´erne. Mærket blev så opkøbt af Jenny familien, som primært fokuserede på at lave de, i mine øjne, intetsigende ure til det asiatiske marked.
I slut 90´erne blev Jenny familien kontaktet af en fyr ved navn, Rick Marei, en samler med en brændende passion for de originale dykkerure. Rick stod i de følgende år i spidsen for salg og genudgivelsen af sub 300 modellerne (og nogle afledte udgaver deraf.). Urene i Mareis tid findes primært som forskellige LE-modeller.
Marei stoppede samarbejdet med Doxa i 2019, bl.a. til fordel for hans eget arbejde med Synchron. Jenny familien tog heldigvis stafetten og er den dag i dag fortsat med at producere sub 300 modellerne, om end i en mere kommercialiseret form.
Man kan i min optik således dele sub 300 modellerne op i tre perioder:
- Før kvartskrisen
- Fra Marei-æraen
- De nyeste udgaver fra Jenny familien.
Der er naturligvis stor forskel på, hvor eftertragtet de forskellige udgaver er, og mange af Mareis udgaver, er godt oppe i pris.
Mit eget er den nyeste udgave, som næppe kommer til at stige meget i værdi, i forhold til de to øvrige.
Designmæssigt er der ikke den store forskel, og om der er forskel i byggekvaliteten vil tiden vise. Værket er et ETA 2824, hvilket for mig er det perfekte valg til et tool-ur: gennemprøvet, holdbart og til at få serviceret.
Uret er 42 mm i diameter og 14 mm højt, hvilket er mit max. Men det føles ikke så stort, takket være udformning på kassen og den forholdsvis lille skive. På armen føles det mindre end et speedmaster pro. Jeg kan ikke udtale mig om lænken, da jeg aldrig går med lænke.
Alt i alt et ur, der tjekker alle tool-bokse, med historien på plads og et design, der uden tvivl skiller sig ud, selvom det kun vil være nørder som os, der ved, hvad der gemmer sig bag den orange skive.
Tak fordi, I læste med.
M.v.h. Thomas
Denne uge skal det handle om den seneste tilføjelse i samlingen, mit Doxa sub 300T Professional.
Først lidt baggrundshistorie for, hvorfor lige netop det ur har draget mig.
Både min hustru og jeg er ret vilde med Matthew McConaughey, og ikke af helt så forskellige årsager, som man skulle tro. Jeg gad godt se ud som ham, og min hustru, ja … hun gad godt, jeg så ud som ham.
De, der har set filmen Sahara, kan måske genkalde sig en scene, hvor han i bar overkrop stiger op af havet og svinger sit lange hår med et funklende smil, mens solen glinser i hans veltrænede krop. Ikke bare hans udseende er spot on, men også navnet er på plads: Dirk Pitt. Kunne man forestille sig et mere hypermaskulint navn? Jeg kan i hvert fald stadig genkalde mig lyden af min hustru, der forsøger at styre sit mundvand.
Enhver ægtemand med respekt for sig selv vil gøre alt, hvad der står i hans magt for at glæde sin særligt udvalgte, og jeg er ingen undtagelse.
Jeg kunne godt bruge seks dage om ugen i træningscentret i forsøget på at opnå den samme krop som Dirk Pitt/McConaughey, men … Jeg forstuvede engang min venstre ankel i en oldboys kamp og er så bange for, at den skade springer op igen, at det vist er bedst, at jeg holder mig i ro et par år endnu.
Jeg kunne også lade håret gro. Så kunne jeg gøre det vådt og svinge det fra side til side, med mit bedste smil på læben. Men jeg har så forfærdeligt høje tindinger, at det næppe kaster meget (indset selv et passende eller upassende udtryk) af sig. Jeg kunne også skifte navn til et eller andet supermaskulint Dirk Pitt-agtigt, men jeg tror ikke den går i nutidens Danmark. En hurtig søgning på DST viser, at det mest populære drengenavn i 2020 var Sofus-Valentin.
Så transformationen til opfyldelsen af min hustrus fantasi har desværre haft lange udsigter … indtil en dag, hvor jeg genså Sahara. For hvad mit ellers ret trænede øje havde overset ved de første mange gennemsyn af filmen, var en lille orange genstand spændt om håndleddet på vores actionhelt. Du har måske allerede gættet det, og ja helt korrekt, Dirk Pitt bærer et Doxa Sub Professional i filmen.
Der var derfor kun én ting at gøre: På nettet, lægge en bestilling, justere i familiens julegavebudget og så ellers vente på DHL. Hvad gør man ikke for sin bedre halvdel?
I kan måske forestille jer min kones reaktion, da jeg overraskede hende med mit nye Doxa på armen.
Figuren, Dirk Pitt er skabt af forfatteren Clive Cussler. Cussler arbejdede i slutningen af tresserne i en dykkerbutik, og da det blev tid til at sige farvel, fik han et ur i afskedsgave af indehaveren. Uret var et Doxa Sub 300T Professional, og Cussler blev så begejstret for uret, at han lod sin helt, Dirk Pitt bære uret i bøgerne, og gjorde endda noget ud af også at give uret sin egen plads i fortællingerne. Og på sin vis var Cussler med til at give Doxa en kultstatus blandt mange af hans læsere.
Skal jeg være helt ærlig, er jeg ikke så stor fan af Cusslers bøger, de bliver ganske enkelt en anelse for, ja … hypermaskuline (navnet på en af hans andre protagonister er f.eks. Kurt Austin – Det er sgu også et mandigt navn). Jeg kan dog sagtens forstå, hvorfor så mange er draget af hans actionfyldte og fantastiske undersøiske verdensudfoldelse.
Jeg kunne måske også i min introduktion til Doxa have fremhævet Jacques Cousteau, virkelighedens største undervandsforsker. Han var angiveligt stor fan af uret og havde flere af dem. Jeg synes dog, at Cusslers forevigelse gennem sine bøger taler til min egen romantisering af hele denne hobby.
Doxas historie er lang og som så mange andre mærker på visse områder temmelig kedelig, så her er en kort version: En gang i 1800-tallet var der en urmager, der var i familie med en anden kendt urmager. Han grundlagde et firma, fandt et eller andet ord på græsk, som han synes passede til navnet. Mere end hundrede år senere ramte kvartskrisen, og mærket blev opkøbt og overlevede ved at sælge middelmådige, intetsigende ure til primært det asiatiske marked.
Min egen begejstring for mærket opstod helt i starten af interessen, og her taler vi kun de forskellige iterationer af sub 300 modellen.
Sidenote:
I forhold til sub 300 modellerne, er der en sammenhæng mellem farve og navn: Orange hedder Professional, Gul er Divingstar, Sort er Sharkhunter (Cousteaus foretrukne), Sølv er Searambler, Blå er Carribean og turkise er Aquamarine.
Det var et af de ure, man kun stødte på en gang i mellem på diverse fora, og altid omgivet af en vis ”mystik” (i mangel på bedre ord). Og udseendet var for mig et af de mere modige, med den pudeformede urkasse, hævede, todelte lünette, mærkværdige navne og sine farverige urskiver. Særligt den orange fangede mig.
Der skulle dog gå otte år, inden jeg sådan lidt tilfældigt fik solgt et andet ur og tænkte, ”nu skal det prøves”. Det har jeg bestemt ikke fortrudt. Det er uden tvivl det ur jeg gennem tiden har fået flest kommentarer til.
I stedet for selv at udfolde sub 300 modellens historie, vil jeg tillade mig at kreditere Kim/Doxa300 for hans nu seks år gamle post, som uden tvivl fortjener en genlæsning/ ny læsning. Hans posts har været med til at vække min egen interesse:
http://urdebatten.dk/showthread.php?tid=80322
Som supplement til Kims tråd vil jeg tilføje følgende.
Doxa gik som så mange andre stort set nedenom i 70´erne. Mærket blev så opkøbt af Jenny familien, som primært fokuserede på at lave de, i mine øjne, intetsigende ure til det asiatiske marked.
I slut 90´erne blev Jenny familien kontaktet af en fyr ved navn, Rick Marei, en samler med en brændende passion for de originale dykkerure. Rick stod i de følgende år i spidsen for salg og genudgivelsen af sub 300 modellerne (og nogle afledte udgaver deraf.). Urene i Mareis tid findes primært som forskellige LE-modeller.
Marei stoppede samarbejdet med Doxa i 2019, bl.a. til fordel for hans eget arbejde med Synchron. Jenny familien tog heldigvis stafetten og er den dag i dag fortsat med at producere sub 300 modellerne, om end i en mere kommercialiseret form.
Man kan i min optik således dele sub 300 modellerne op i tre perioder:
- Før kvartskrisen
- Fra Marei-æraen
- De nyeste udgaver fra Jenny familien.
Der er naturligvis stor forskel på, hvor eftertragtet de forskellige udgaver er, og mange af Mareis udgaver, er godt oppe i pris.
Mit eget er den nyeste udgave, som næppe kommer til at stige meget i værdi, i forhold til de to øvrige.
Designmæssigt er der ikke den store forskel, og om der er forskel i byggekvaliteten vil tiden vise. Værket er et ETA 2824, hvilket for mig er det perfekte valg til et tool-ur: gennemprøvet, holdbart og til at få serviceret.
Uret er 42 mm i diameter og 14 mm højt, hvilket er mit max. Men det føles ikke så stort, takket være udformning på kassen og den forholdsvis lille skive. På armen føles det mindre end et speedmaster pro. Jeg kan ikke udtale mig om lænken, da jeg aldrig går med lænke.
Alt i alt et ur, der tjekker alle tool-bokse, med historien på plads og et design, der uden tvivl skiller sig ud, selvom det kun vil være nørder som os, der ved, hvad der gemmer sig bag den orange skive.
Tak fordi, I læste med.
M.v.h. Thomas
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)
