Og de fortjener modvinden.
Uret er jo smukt, men prissætningen er lavet i New York, hvor money talks og bullshit walks.
At de så ovenikøbet sætter Hodinkee på skiven helt alene er jo også et signal om hvordan de efterhånden ser sig selv.
Vi andre ser dem som placeret et uheldigt sted mellem journalistisk, ur-forhandler og ur-producent. Svært at tro på at det ikke er pengene, der vinder/bestemmer når de skal lave nye ting eller prioritere.
Jeg har altid været en stor fan af dem, deres skriverier og - ikke mindst - personerne bag. Men selv jeg er ved at blive lidt træt.
Jeg savner bid og dybde i artiklerne som de havde ‘i gamle dage’. En gang imelllem ruller nogle af dem sig ud (f.eks. Jack Forster, Jim Thompson) med dybt interessante og velskrevne artikler, som du ikke finder andre steder, men der er langt mellem snapsene.
Nå, jeg har ikke helt afskrevet dem endnu, men jeg er klart mere skeptisk overfor deres skriverier.
Og så kan man jo gå på eBay eller alle mulige andre steder og finde de originale rejseure til en helt anden pris og med en helt anden karisma. Jeg har f.eks. to Ados derhjemme, begge Jaeger-LeCoultre, den ende endda med dobbelt signatur. Dem kan jeg så nyde i ro og fred.
Og omvendt må man også tage hatten af for den forretning/position de har fået opbygget. Deres salg af brugte ure er f.eks. ganske imponerende hvis man ser hvor hurtigt urene bliver solgt. Og 96 x rejseur gav også lige en halv million dollar i omsætning på urimeligt kort tid. Den forretning gad jeg godt have en del af.
Claus