Tudor BB 58 - OG Tudor/Rolex associationen
#1
Hej med jer.

Jeg er ny som bruger her på forummet men jeg har altid læst med.

Jeg har en række ure der bruges i rotation, og mit dilemma lige nu er at jeg er brændt virkelig varm på BB 58 efter at have læst en del reviews og set billeder/video.

Dilemmaet er som følger:

Tudor er jo oprindeligt et billigere alternativ til Rolex (det var vel hele hensigten med brandet oprindeligt) men i de senere år synes jeg Tudor har fået success med eget navn sfa. Pelagos, BB osv. Dog kommer vi ikke uden om, at BB 58 har MANGE ligheder med Sub 14060.

Jeg vil rigtig gerne have jeres input ift. Tudor brandet som i ser det idag og også ift. BB 58 - er det stadig Rolex Lillebror, Fattigmandsrolex, Homage, Kopi osv., eller mener i at forskelligheder, kvalitet, indmad, design mv. er så forskelligt at man på ingen måde (mentalt) skal forsvare at gå efter et BB 58?  Icon_e_biggrin1

Jeg håber spørgsmålet giver mening - jeg er ikke helt afklaret med mig selv om hvorvidt jeg synes BB 58 er for tæt på Subben og iøvrigt om Tudor er kommet ud af Rolex skyggen.
Svar
#2
Jeg synes bestemt, at Tudor er kommet ud af Rolex skygge og har sin helt egen identitet. Ja, nogen af deres modeller ligner Rolex, men som et af de få mærker, der laver dykkerure, der ligner Rolex, har de faktisk en legitim årsag til at gøre det Icon_e_biggrin1 Det er stadig et billigere alternative til Rolex, men det er bestemt ikke dårligt, især ikke efter at priserne på Rolex er gået lettere amok.
Med venlig hilsen

Lars

https://www.instagram.com/sralhb/
[-]
  • cfnissen
Svar
#3
(07-01-2019, 10:38 AM)Larsb Skrev: Jeg synes bestemt, at Tudor er kommet ud af Rolex skygge og har sin helt egen identitet. Ja, nogen af deres modeller ligner Rolex, men som et af de få mærker, der laver dykkerure, der ligner Rolex, har de faktisk en legitim årsag til at gøre det  Icon_e_biggrin1  Det er stadig et billigere alternative til Rolex, men det er bestemt ikke dårligt, især ikke efter at priserne på Rolex er gået lettere amok.

Sjovt "take" på Tudors ure - at de faktisk har en legitim årsag til at låne Rolex DNA!

Ikke andre der kan hjælpe mig? Jeg er så meget i tvivl. Alternativet er at jeg nok ender med at købe et 14060 (igen) - jeg synes også bare det er lidt det kedelige sikre valg  Icon_e_surprised
[-]
  • Larsb
Svar
#4
Jeg ved ikke om det er til nogen hjælp men i sidste ende er det jo et spørgsmål om smag, behag, følelser og muligvis pengepung om man vælger Rolex eller Tudor. Jeg synes Rolex design er klart skarpere og med et bedre materiale valg end det jeg ser fra Tudor. Tudor som så mange andre mærker siger mig ikke så meget, så for mig er det ikke et spørgsmål om enten Tudor eller Rolex. Du hænger dig meget i dette lillebror syndrom og det forsvinder nok ikke bare sådan lige. Du bliver først glad for den BB58 den dag du ikke tænker Rolex når du ser på Tudor. Hvis du var klar til Tudor nu havde du nok ikke lavet dette opslag. Sådan tænker jeg.
Mvh
Klaus
Mvh Klaus
[-]
  • Larsb
Svar
#5
Hej Watchon,

Sjovt spørgsmål, i den forstand at det da fik mig til at tænke lidt.

Først og fremmest er jeg den glade ejer af et BB58. Det er købt fordi jeg synes det har en dejlig retro-følelse som følge af størrelse, farvevalg på skive/visere/bezel, ingen crown guards osv.

İmage

På mange måder minder det mig om et andet vellykket retro-ur, nemlig Jaeger-LeCoultres Tribute to Deep Sea

İmage

Se her, hvor godt retro kan være...

İmage

Så er der spørgsmålet om koblingen til Rolex. Jeg læser dit oplæg som at du kommer fra Rolex og ser Tudor som det billigere alternativ. Jeg kommer nok fra den anden side og ser Tudor som det tætteste jeg skal på Rolex.

Jeg ser Tudor som et mærke, der i de seneste år har arbejdet hårdt og bevidst på at skabe lidt luft til Rolex. Nye produkter med reference til det historiske bagkatalog, hvor fx. BB58 prøver at lægge sig op ad deres gamle ref. 7924.

Jeg kan godt lide ‘det nye Tudor’, som også udvikler nye in-house værker mv. Jeg synes også deres prissætning og at man ikke skal med på hysteriet om adgang til stålmodeller er meget tiltalende.

Og - hvor nødigt jeg end vil indrømme det - så borger familieskabet med Rolex nok også for noget omkring kvalitet, der også spiller med i købsbeslutningen.

Jeg kan så også huske Tudor for en periode for mange år siden, hvor det var tydeligt i design og synlig kvalitet, at mærket blot var en billigere version af Rolex. Men de dage er forbi i mine øjne.

Jeg er endda på mit andet Tudor. Det, der fik mig ind i folden var Black Bay Bronze modellen, hvor det er tydeligt at Tudor leger med historien om klassiske dykkerure fra Rolex, men meget dygtigt finder sit eget udtryk gennem materialer, farver og remme.

İmage

Så for mig er Tudor det bedste af begge verdener. Langt nok fra Rolex til at skabe sit eget udtryk og tæt nok på Rolex til at nyde godt af fx. den historisk gode kvalitet i produktet.

....og sådan laver vi alle vores mentale regnestykker for at få tingene til at passe ;-)

Køb det BB58 og nyd det. Det er et fantastisk ur.

Claus



Sent from my iPad using Tapatalk

[-]
  • base924, Larsb, Madeno1
Svar
#6
(06-01-2019, 10:10 PM)Watchon Skrev: ...er det stadig Rolex Lillebror, Fattigmandsrolex, Homage, Kopi osv., eller mener i at forskelligheder, kvalitet, indmad, design mv. er så forskelligt at man på ingen måde (mentalt) skal forsvare at gå efter et BB 58?  Icon_e_biggrin1

Det er absolut ikke "lillebror, fattigmands, homage eller kopi" men et efterhånden stærkt selvstændigt mærke. Personligt ville jeg foretrække et Tudor frem for et Rolex, også selv om at jeg havde råd til det dyrere Rolex. Jeg er dog lidt enig i det KlausM skriver ift. om du er "klar" til Tudor, når du stadig har de tvivl/tanker.
[-]
  • cfnissen
Svar
#7
For mig er Tudor et bevidst tilvalg.

Jeg synes de spiller på næsten alle områder.

Pelagos er monster fedt no nonsence dykkerur i titanium som du ikke finder hos Rolex.

Blackshield med keramisk urekasse og sit eget design. 

Jeg har bevidst valgt Rolex fra, da jeg mener de skider på deres kunder, med den måde de sælger deres ure på.

Feks Batman og Pepsi GMT. Det er pt direkte latterligt.

Tænk at man i 2019 kan fremvise et luxusur på ens hjemmeside og henvise til et forhandlernetværk..

Når du henvender dig i butikken, så kan de hverken fremvise uret eller sælge dig et.

De kan oplyse dig om at du måske kan komme på en megalang og langsom venteliste..

Måske kan du slet ikke skrives op.. Måske kan du (Hvis du kender nogen fancy mennesker)

Du kan til gengæld sagtens få fat i uret.. Du skal så bare lige betale 200 %  Icon_computer

Vi taler ikke om et unikum eller Mona Lisa portræt.

Bare et luksus ur
Mvh Kim 
[-]
  • cfnissen, KOP, Larsb
Svar
#8
(08-01-2019, 04:49 AM)KlausM Skrev: Jeg ved ikke om det er til nogen hjælp men i sidste ende er det jo et spørgsmål om smag, behag, følelser og muligvis pengepung om man vælger Rolex eller Tudor. Jeg synes Rolex design er klart skarpere og med et bedre materiale valg end det jeg ser fra Tudor. Tudor som så mange andre mærker siger mig ikke så meget, så for mig er det ikke et spørgsmål om enten Tudor eller Rolex. Du hænger dig meget i dette lillebror syndrom og det forsvinder nok ikke bare sådan lige. Du bliver først glad for den BB58 den dag du ikke tænker Rolex når du ser på Tudor. Hvis du var klar til Tudor nu havde du nok ikke lavet dette opslag. Sådan tænker jeg.
Mvh
Klaus

Tak for alle jeres svar.

KlausM nu sad jeg og læste hvad du skrev, og tænkte egentlig "God pointe, jeg ikke er klar til Tudor", men så smider CFNISSEN lige en billedtråd, og hvor er det smukt det BB58. Sjovt nok synes jeg at Seamaster 300m med "fake patina" er plat, men Gilt skiven kan et eller andet. Og umiddelbart, når man lige scroller ned og møder BB58 på Nato så er det måske i virkeligheden ret langt fra Subbens design, måske er det stadig min mentale tilstand der tynger Tudor her i huset! 

Jeg kan høre at mange faktisk er med på Tudor-vognen her, om ikke andet kan det nok flippes igen med et mindre tab hvis jeg fortryder. 

P.s. jeg drøftede igår splittelsen med konen, og hun sagde "husk nu hvor træt du var af dit rolex" (som var 14060) - med henvisning til at jeg brokkede mig lidt over de kommentarer jeg samlede op løbende: jantelovs-rolex-er-jo-dyrt-nå-har-du-et-rolex bemærkninger  (Ja jeg bor i det mørke jylland). Det "problem" ville et BB58 nok løse  Icon_blink
[-]
  • cfnissen, Larsb
Svar
#9
Hørte et fantastisk udtryk for nylig...

Tudor = Working mans Rolex
Mvh Kim 
Svar
#10
(08-01-2019, 06:07 PM)Watchon Skrev: .... så smider CFNISSEN lige en billedtråd, og hvor er det smukt det BB58. Sjovt nok synes jeg at Seamaster 300m med "fake patina" er plat, men Gilt skiven kan et eller andet. Og umiddelbart, når man lige scroller ned og møder BB58 på Nato så er det måske i virkeligheden ret langt fra Subbens design, måske er det stadig min mentale tilstand der tynger Tudor her i huset!...

Kan du SÅ komme afsted. Synes de andre input også dækker Tudor’s moderne/nutidige position. Navlestrengen til Rolex er klippet nok til at der er solid forskel.

Om det skal være NATO eller læder skal du nok lige checke. Du skal ikke undervurdere læderremmen. Den giver et solidt, underspillet look. NATO’en får dog nogle andre farver frem. Så cool.

Og jeg er helt enig i at man ikke skal være kunde hos et firma, der ikke hjælper en med at blive det. Hele det kunstige efterspørgselscirkus er en kæmpe turn-off for mig. Gælder også for min holdning til et andet kendt high-end mærke, i øvrigt.

Claus




Sent from my iPad using Tapatalk

[-]
  • Larsb, Stoffer
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)