Består Urdebattens brugergruppe primært af direktører?
#11
(19-02-2018, 10:31 AM)Miwes Skrev:
(19-02-2018, 06:51 AM)Krellef Skrev: Det er fantastisk, at I går så meget op i jeres hobby, og jeg synes at det er endnu mere fantastisk, hvor pænt I tager mit oplæg i #0 - på visse andre fora var jeg blevet svinet til, og havde formentlig fået at vide at sådan noget ikke ragede mig, og at jeg skulle se at få mig et ordentligt arbejde, hvis jeg var nødt til at komme med sådanne oplæg.

Så tak for jeres åbentsindede tilgang til min nysgerrighed  Icon_+1

Hvad med dig....hvor ligger du henne i det her ur-nørderi og jeg er da også lidt nysgerrig på hvad du laver  Icon_blink

Jeg er nok ikke nær så "nørdet" som andre herinde - og det er ikke nedladende ment Icon_e_biggrin1

Jeg har f.eks ikke lyst til at eje adskillige ure, da jeg synes bedre om idéen om at finde "Det rigtige ur" der kan opfylde alle mine ønsker - på den måde sparer jeg penge, som jeg i forvejen ikke har for mange af, og jeg skal ikke bestemme mig for, hvilket ur jeg vil have på en pågældende dag Icon_lol

...og så kommer jeg slet ikke så fine steder, at sådan noget som et dress-ur er nødvendigt Icon_sign

Hvad jeg laver til hverdag? Jeg har et fleksjob på ganske få timer om ugen her i Randers. Jeg har en lagerfunktion hos en socialøkonomisk virksomhed Icon_smil
Grail: Pequignet Royale Paris Ref: 9010173
[-]
  • cfnissen, Smilla
Svar
#12
Det er netop sagen i en nøddeskal, for du kan sagtens starte hvor du er lige nu og der findes masser af fede ure til få tusinde og måske er du også så målrettet at du rammer det for dig perfekte ur, men jeg gætter på at du efter et stykke tid lige bliver inspireret til noget mere.... Icon_blink

Jeg har min rader indstillet på ure i alle prisklasser og velvidende at der er begrænsninger, så har jeg for længst passeret grænsen for det perfekte ur og er på evig jagt...fordi det er så fedt at jage Icon_Up

Mit perfekte ur for tiden er denne flyver til 3000,- kr som jeg engang kiggede på i en noget dyrere udgave i form af IWC, og ja dengang kunne jeg have valgt denne IWC klokke, men det blev til et Panerai og i dag ville jeg vælge anderledes, men sådan har min ur-rejse været og ville ikke være foruden.

Som helt ung drømte jeg om ure og der var ikke plads i familiens budget med små børn og hus (det er aldrig blevet til en bil) og senere i livet kom så en mulighed for at skyde et større beløb i et ur og så tog det fart derfra. I dag har jeg kun en lille kasse + det løse og jeg hygger mig gevaldig med mine ure, som starter fra 800,- og op til 50.000, så selv om man er en "nørd" bestemmer man jo selv omfanget .

Det betyder så ikke at jeg kun kigger ure indenfor det prisleje, men nyder artikler og billeder af ure til mange gange min max. grænse.

Nyder forøvrigt de mere specielle ure som er de rene kunstværker og der er måske kun lavet nogle få udgaver, men at se det håndværk Icon_not
Med venlig hilsen Michael

Elsker når ure kommer med en historie
[-]
  • cfnissen, Larsb
Svar
#13
Jeg er udlært købmand og ejer nu kronometer.dk med min kone, samtidig med at jeg laver hjemmeside for et granitfirma.
Jeg er minidirektør om du vil med en samlet brutto løn på 24.000 kr. om måneden.

Det drejer sig ikke så meget om hvad man tjener, men hvor meget man bruger Icon_e_biggrin1 Ok. Jeg er også godt gift på alle måder Icon_lol
[-]
  • cfnissen, Larsb
Svar
#14
(19-02-2018, 11:52 AM)Krellef Skrev: Jeg har f.eks ikke lyst til at eje adskillige ure, da jeg synes bedre om idéen om at finde "Det rigtige ur" der kan opfylde alle mine ønsker -
Jeg bliver nok nødt til at bedrøve - eller måske snarere forberede - dig på, at du risikerer at blive ramt af den samme bacille, som mange af vi andre er. Da jeg købte mit først "rigtige ur" (en Rolex GMT) for ca 15 år siden troede jeg også, at NU havde jeg langt om længe både fundet og fået råd til det rigtige ur. At så skulle det være det. Men det kom ikke til at holde stik. Om man skal tilføje et "desværre" eller "heldigvis" skal jeg ikke afgøre, men risikoen for at det første på ingen måde bliver det sidste er afgjort til stede. Man udvikler sig jo, og det vil du givetvis også. Det betyder jo ikke, at du ikke skal sørge for at det første også er det rigtige, for den dejlige del af processen har de fleste af os været igennem. Jeg kan stadig godt huske følelsen, og jeg kan da også stadig huske, at uret var på 24/7. Men efter er par uger kom det på natbordet om natten, hvor der før blot havde ligget noget kedeligt quartz halløj.

Du skriver iøvrigt, at du var bange for vores reaktion. DET behøver du ikke være; vi er skam flinke mennesker med en fælles interesse for ure. Og ethvert seriøst indlæg får seriøse svar.

/Bjørn.
[-]
  • cfnissen, Larsb
Svar
#15
Så meget som mange af jer brugere ser ud til at interessere jer for jeres passion, kan jeg kun håbe på at blive "bidt" lige så hårdt. Jeg gør i forvejen en del i Pc'er samt "head-fi", altså hovedtelefoner og tilbehør dertil. Når det kommer til PC'er tillader jeg mig at drømme lidt mere, end jeg gør om f.eks. ure, da jeg har væsentligt mere viden på det område, og derfor har et større "perspektiv" når det kommer til, hvad jeg gerne vil ende ud med af udstyr.

Jeg kan genkende "indlæringsvanskelighederne" angående ure, fra da jeg jeg begyndte at interessere mig for PC'er - det her med at én måske nævner, at der sidder et "5m85"-urværk i et ur, og at jeg som relativt ny i denne verden skal Google mig frem til, hvad søren det må være.

Jeg gør det samme med hardware i dag - jeg ved f.eks. at det er AMD's Threadripper-CPU'er der passer i en TR4-sokkel, og ikke Intel's Core i9 - det vil for den "u-indviede" også være sort snak.
Grail: Pequignet Royale Paris Ref: 9010173
[-]
  • cfnissen, Larsb
Svar
#16
Heller ikke direktør her - uddannet håndværker, men blev “presset” ind på boligmarkedet i en meget tidlig alder (19 år) af en bedrevidende fader - og hvad jeg den gang synes var spild af tid og penge, viste sig hurtigt at være en fænomenal investering. Dette gjorde så at der var lidt mere til sjov og spas, som så blev til et Rolex Seadweller som første rigtige ur. Derefter er det mere eller mindre gået hak i hak - gammelt ud, og nyt ind. Kan kun finde ud af at have et ur af gangen, så der er blevet byttet/handlet lystigt i de sidste 14 år, både med + og - i handlerne. 
Men spændende tråd du fik startet, altid sjovt at se hvad der gemmer sig bag navne og ure.

Kamstrup
[-]
  • cfnissen, Larsb
Svar
#17
Ej heller direktør, jeg er en kontornusser som startede med at købe ure i slut teenageårene, købt og solgt lidt Fortis, Oris og Seiko til jeg til sidst fik råd til drømmeuret som var et Omega Seamaster 300 Chrono.. Jeg troede egentligt også det skulle blive ved det og troede f.eks. aldrig jeg skulle eje et Rolex...Men man bliver bidt af hobbyen og ens horisont flytter sig hele tiden og nu overvejer jeg at sælge det meste for at få et ur med evighedskalender eller et fint alarm ur

Sendt fra min SM-G935F med Tapatalk
[-]
  • cfnissen, Larsb
Svar
#18
Jeg starter på uni til sommer, så heller ingen direktør her Icon_blink
[-]
  • cfnissen, Larsb
Svar
#19
Ikke andet end hvis du starter som direktør. Icon_blink

Jeg har af egen af erfaring i dag fået den generelle opfattelse at,
Man skal ikke fokusere på hvad man har råd til eller ikke har råd til,
det skal (for mig) handle interessen som også er den der samler en med andre herinde.

Jeg har selv begået den fejl før at være på endeløs jagt efter det næste ur,
Som altid generelt var dyrere end det forrige. 

Det ville jeg ud af så derfor lavede jeg mit eget "fedt ur til max 5k" projekt.
Hvor jeg over en periode købte 2 meget forskellige ure.

Jeg var godt klar over at det højest sandsynlig ikke var ur jeg ville beholde,
Men jeg ville se om de gav mig den uskyldige ur glæde som jeg søgte i langt dyrere ure.

Det lidt overraskende resultat var at de gav den for mig rigtige glæde
Alt taget med i betragtning (også prisen) og et af dem fortryder jeg faktisk lidt i dag at jeg solgte 
hvilke jeg ellers aldrig gør med nogle af mine ure.

Derfor vil jeg i dag påstå at alle som har viljen til at arbejde for det,
Kan i deres budget landet et fedt ur.

Så det er bare med samle viden (en stor del af glæden)
Samt afklare hvor meget du kan/vil afsætte til projektet

God jagt. Icon_Up
Yoshikazu Akahane. 28/+50.
[-]
  • omegafan
Svar
#20
(25-02-2018, 10:26 AM)Stensbjerg Skrev: Ikke andet end hvis du starter som direktør. Icon_blink

Jeg har af egen af erfaring i dag fået den generelle opfattelse at,
Man skal ikke fokusere på hvad man har råd til eller ikke har råd til,
det skal (for mig) handle interessen som også er den der samler en med andre herinde.

Jeg har selv begået den fejl før at være på endeløs jagt efter det næste ur,
Som altid generelt var dyrere end det forrige. 

Det ville jeg ud af så derfor lavede jeg mit eget "fedt ur til max 5k" projekt.
Hvor jeg over en periode købte 2 meget forskellige ure.

Jeg var godt klar over at det højest sandsynlig ikke var ur jeg ville beholde,
Men jeg ville se om de gav mig den uskyldige ur glæde som jeg søgte i langt dyrere ure.

Det lidt overraskende resultat var at de gav den for mig rigtige glæde
Alt taget med i betragtning (også prisen) og et af dem fortryder jeg faktisk lidt i dag at jeg solgte 
hvilke jeg ellers aldrig gør med nogle af mine ure.

Derfor vil jeg i dag påstå at alle som har viljen til at arbejde for det,
Kan i deres budget landet et fedt ur.

Så det er bare med samle viden (en stor del af glæden)
Samt afklare hvor meget du kan/vil afsætte til projektet

God jagt. Icon_Up

Enig, et ur til 5k eller mindre for den sags skyld, kan sagtens give lige så meget glæde eller mere en et meget dyrere ur. Der er så meget ud over selve uret der giver glæde. Hele jagten, mærkets historie, horologien, det sociale (for eksempel her på siden eller på facebook) og mange andre ting. Det er en hobby med mange aspekter.

Men det ville nu stadig være dejligt at vinde i lotto og lande ure i den helt tunge ende, indtil da må jeg nøjes med at savle over billeder Icon_lol
[-]
  • Larsb
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)