Trickstyve
#1
Hej.

På Rolexfoumet på FB er der en lang tråd om mange som har været udsat for tyveri af ure direkte fra deres håndled. Skriver lige indlægget fra trådstarer:

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Røveri / tricktyveri af ure.


I slut oktober blev jeg kontaktet, af ven jeg har handlet nogle ure med. Han fortalte at hans Panerai PAM576 i 18K han havde købt af mig 6 mdr tidligere var blevet stjålet. 

Han havde været i byen med 8 andre venner, og da de var kommet ud af Cafe Victor kl 02 en lørdag nat, var han blevet skubbet blødt i brystet af en mand på gaden, samtidig tog han fat i hans arm, og en anden mand sparkede ham blødt over benet. På et split sekund, var han røvet – han viste med det samme at noget var galt, men de 3 mænd som havde udført røveriet, var allerede i hurtig løb på vej væk. Gruppen prøvede at hente dem, men de var for hurtige. 
Det var lige et ur til over 200.000 kr som var væk på ganske kort tid. 

Politiet har været inde over, og der er overvågnings billeder fra flere kamera i gaden. 
Men tænk, at de røver en mand som er samme med 8 andre!

December måned: en ven er på vej hjem fra Lusso ved siden af Cafe Victor. Humøret er højt og hans kone som er ædru, skal køre deres bil hjem. De er lige kommet ud, da han bliver mødt af 3 mænd, som bl.a vil give ”high fives” og på gebrokken svensk griner og prøver at få en samtale i gang. Konen, kan mærke at hun ikke trives i dette selskab, så hun beder sin mand sætte sig ind i bilen, så de kan komme hjem. Han sætter sig i passagersædet, og den ene mand følger med ham ind – der kan offeret mærke, at der sker noget med hans hånd, og at der bliver taget hårdt fat. Uret, et Rolex Daytona i 18K guld bliver revet af ham. Til trods for at offeret er gl. Professionel atlet og fortsat er i top form, kan han ikke følge disse 3 mænd – de løber fra ham, uret er væk.

Nu synes jeg at der er et mønster i disse hændelser. Og allerede 4 dage efter, får jeg et opkald fra Schweiz. En gl. Ven har været i Kbh med en kunde. En onsdag aften står de foran hotel D’Angleterre og snakker. De bliver mødt af 3 mænd, som på engelsk spørger om vejen til Cafe Victor…. Da han peger, bliver hans Audemars Piguet Montoya flået af armen. Han står bare tilbage, og gør ikke noget. Hans tanker går mest på at de nok har knive etc! Uret er væk.

3 dage efter får jeg info om, at en bekendt og hans ven er på vej over Kgs. Nytorv. De bliver antastet af 3 mænd som joker og prøver at være venlige. 30 sek efter er hans Patek Nautilus væk.

Samme weekend, en advokat fra indre KBH er på vej hjem. Foran hotel D’Angleterre bliver han mødt af 3 mænd ( tror nok det er de samme ). Han opdager ikke meget og efter en kort samtale går han videre. 
Minutter efter mærker han, at uret mangler. Et Linde Werdelin i 18K guld som er væk.

Sidste offer jeg har talt med, er på vej hjem med en kammerat. De går over Kgs. Nytorv, og kammeraten falder, der kommer 3 mænd forbi som hjælper kammeraten op. De 2 venner takker for hjælpen og går hjem. Da de er kommet hjem, opdager den ene at hans Rolex Submariner er væk!

Sidste offer jeg har hørt om, fik ikke stjålet sit ur, da han opdagede at disse 3 mænd havde gang i noget med hans hånd. Han tog kampen op, og de 3 trak sig og undskyldte med at det bare var for sjov.
Dette er blot episoder jeg har hørt om, og mennesker jeg kender. Så der må sikkert være flere tilfælde jeg ikke har hørt om!

Synes blot at I alle skal vide, at I skal passe på når I går ud, eller færdes i området omkring Kgs. Nytorv. 
Det er ikke billige ure de går efter, og jeg er sikker på at de har fundet ud af at dette er en super forretning for dem.

Jeg har ikke læst om dette i nyhederne, hvilket undre mig lidt – måske har jeg ikke læste dem godt nok, men hvis man blot lægger de beløb sammen på de ure jeg nævner her, burde det da være noget Politiet SKULLE gøre noget ved. Det bør ikke være så svært at fange dem, da der er overvågning på flere af hændelserne, og alle røverier sker i en radius af 100m! 

Nu ved jeg godt, at det ikke er Politiets spidskompetence at fange forbrydere, men lidt kunne de da godt yde, når man nu ved hvor meget krudt de bruger ligegyldige ting! Noble ”the Dobermann” kommer med mig i byen fra nu af!

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------


Der er kommet ca 214 kommentarer og 7 - 8 stykker har oplevet det. Har noget herfra hørt om det, eller set noget i medierne på nogen måde ?
[-]
  • KimT
Svar
#2
Min kollega fik stjålet sit Omega på Nørreport St. på vej hjem fra byen for ca. 6 måneder siden på nogenlunde samme måde. Der var et par stykker, der begyndte af fjolle med ham og skubbe lidt til ham - han anede uråd og begyndte at råbe op og de stak af. Det var først da han sad i toget, at han fandt ud af han manglede sit ur Icon_e_surprised
[-]
  • Rune B
Svar
#3
Citat:Jeg har ikke læst om dette i nyhederne, hvilket undre mig lidt – måske har jeg ikke læste dem godt nok, men hvis man blot lægger de beløb sammen på de ure jeg nævner her, burde det da være noget Politiet SKULLE gøre noget ved. Det bør ikke være så svært at fange dem, da der er overvågning på flere af hændelserne, og alle røverier sker i en radius af 100m!

Nu ved jeg godt, at det ikke er Politiets spidskompetence at fange forbrydere, men lidt kunne de da godt yde, når man nu ved hvor meget krudt de bruger ligegyldige ting!

Du læser for meget Nationen Icon_smil


/Mads
Svar
#4
(10-01-2017, 12:38 PM)MadsA Skrev:
Citat:Jeg har ikke læst om dette i nyhederne, hvilket undre mig lidt – måske har jeg ikke læste dem godt nok, men hvis man blot lægger de beløb sammen på de ure jeg nævner her, burde det da være noget Politiet SKULLE gøre noget ved. Det bør ikke være så svært at fange dem, da der er overvågning på flere af hændelserne, og alle røverier sker i en radius af 100m!

Nu ved jeg godt, at det ikke er Politiets spidskompetence at fange forbrydere, men lidt kunne de da godt yde, når man nu ved hvor meget krudt de bruger ligegyldige ting!

Du læser for meget Nationen Icon_smil


/Mads

Det er en del af tråden, som han linker til fra facebook  Icon_blink

Men, det ville nu ikke kræve det store politiarbejde, at få opsnuset disse personer, og smidt dem på porten.
Svar
#5
Der må vel være et signalement af de tre dejlige fyre?
Med venlig hilsen

Borgbjerg
Svar
#6
Citat:Men, det ville nu ikke kræve det store politiarbejde, at få opsnuset disse personer, og smidt dem på porten.

Lad os bare sige det så Icon_blink
Svar
#7
I den  mængde - uden at man hører nada fra andre medie... (???)
Jeg ved at jeg få pis i kog hos alle gæve selvtægtsmænd men den her lyder lidt som nogle af de urbane legender der findes så mange af.
Uden tvivl der findes folk som dog har mistet deres klokker på den beskreven måde. Men den her historie, beskreven af - tydeligt nok - en high roller som personligt kender alle de her personer som i historien mister deres små kvart million kroners ure og som har tid og lyst til at skrive alenlang fristil på FB. Nej. Det hænger ikke sammen.
Lyder mere som en fantasifyld arbejdsløs som har masser af tid til at læse EB´s "Nationen", har sans for hverdags dramatik og går med en lille novelleforfatter i maven.
Just my 2cts.

Vh. John


(10-01-2017, 05:30 PM)MadsA Skrev:
Citat:Men, det ville nu ikke kræve det store politiarbejde, at få opsnuset disse personer, og smidt dem på porten.

Lad os bare sige det så  Icon_blink
Mvh. John - nu under det sorte flag*.
(*Jolly Roger, ikke IS !  Icon_blink )
Svar
#8
Jeg følger tråden på Facebook og den er god nok John. Det er en rimelig kendt urtosse (som du helt sikkert også kender) der startede den og der er voldsomt mange der efterfølgende melder ind med deres egne oplevelser - både med tyveri, forsikring og politi. Seneste udvikling i tråden er orskellige journalister der viser interesse.
[-]
  • keldw
Svar
#9
Jeg kan personligt bekræfte, at historierne er gode nok. Jeg har arbejdet i det område i ca. 8 år, og den slags tyverier har alle dage, i særligt det område, været et issue. Har snart ikke tal på, hvor mange gange jeg har trawlet overvågningsbånd igennem sammen med politifolk. Vi havde hvor jeg arbejdede, et fint, omend ikke overvældende resultatgivende, samarbejde med politiet ifht. tricktyverier mm. Meget foregår om natten hvor "spottere" på cafeer, barer og natklubber udser sig mål. Gerne folk der er både berusede og bærer et dyrere ur af den ene eller anden art.

Af de nævnte eksempler herover, kender jeg flere af de personer der er blevet frarøvet. Alene i december mistede to af mine nære bekendte deres ure, netop på Kgs. Nytorv. Desværre er det ikke kun "uskyldige" tricktyverier der foregår i det område. To af mine venner gik ud fra Lusso og gik op af gaden mod Kgs. Nytorv hvor den ene vil tisse ved en opgang. Mens han står med det hele ude så at sige og uden varsel, får han et skud tåregas i ansigtet efterfulgt af et knytnæveslag og da han ikke længe efter kommer til sig selv, må han erkende at hans guld AP er borte sammen med gerningsmanden.

Kender nu osse ham der skrev det oprindelige indlæg i Rolex Gruppen, og han er bestemt ikke fantasifuld arbejdsløs. Snarere tværtimod.
Keld
Svar
#10
(11-01-2017, 08:16 AM)KimT Skrev: Jeg følger tråden på Facebook og den er god nok John. Det er en rimelig kendt urtosse (som du helt sikkert også kender) der startede den og der er voldsomt mange der efterfølgende melder ind med deres egne oplevelser - både med tyveri, forsikring og politi. Seneste udvikling i tråden er orskellige journalister der viser interesse.

@ KimT: OK Kim - så må jeg krybe på korset og sige "sorry folks". Jeg tror absolut på dine udtalelser.
Kunne du ikke nævne den her "rimelig kendt urtosse" siden alle med FB kan straks finde ud af hvem det er ? Har ikke FB konto.
@ Keldw: Må jeg være så nysgerrig og spørge hvad det er du arbejder med ? (Når du nu selv nævner din gøren på det samme område i 8 år og de utallige gange du har trawlet overvågningsbånd igennem med politifolk). Og når trådstarteren på FB er tilsyneladende en kendt urnørdt som jeg også kender, pls, ud med navnet ! Når det nu står der er det vist ikke mere en statshemmelighed ?

Sorry at høre om alle de her tricktyverier !

Vh. John
Mvh. John - nu under det sorte flag*.
(*Jolly Roger, ikke IS !  Icon_blink )
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: