Jeg har hæftet mig ved nedenstående kompendies titel:
Titlen kan oversættes til:
Troppe opmålingstjeste
Astronomisk retnings- og stedsbestemmelse med teodolit
Her er det væsentligste instrument teodoliten. (Se nedenstående)
Foran bilen, på det gule stativ - ses en teodolit.
Instrumentet er en kikkert, der kan dreje vandret og lodret.
På indbyggede skalaer i instrumentet kan gradretningen til et sigtet punkt aflæses (horisontal- og vertikal vinkel)
Teodoliten anvendes til at løse artilleriets klassiske problem, "Hvor fanden er vi, og hvor er fjenden?"
Når en artilleristilling forberedes, stedsbestemmes dens position med teodoliten.
I landmålingspraksis, kan det gøres ved at sigte til 2 eller flere kendte punkter, f.eks. kirketårne, fabriksskorstene eller andre stedsbestemte punkter fra kortet.
Står man i punkt P, og sigter til et (kendt)kirketårn "K" og en (ligeledes kendt) fabriksskorsten "F", kan man bestemme vinkelen, hvorunder man ser linien KF.
Da punkterne K & F er kendte fra kortet, kender man også (kan beregne) afstanden mellem F & K
Det betyder at man i trekantberegning PKF kender 2 parametre. Det er velkendt, at man skal kende 3 parametre for at løse en trekantligning.
I stedet løser man 2 ligninger med 3 ubekendte, og får 2 løsninger.
De 2 løsninger vil være spejlet om linien KF. Den uanvendelige løsning forkastes, og man kender sit opstillingspunkt.
I geodæsien er denne metode kendt som en tilbageskæring.
Når man kender (koordinaterne til) sit opstillingspunkt, kan man også beregne verdenshjørnerne, og dermed i hvilken retning man skal afgive ild.
En anden metode er, at måle fra 2 kendte punkter til et ubekendt. Denne metode kaldes en fremskæring.
Princippet for fremskæring anvendes i artilleriets afstandsmåler rangefinder(engelsk), Entfernungsmesser(tysk).
I kystartilleriet anvendtes afstandsmålere på op til 10 m basislængde.
I hver ende af denne basis fandtes en linseåbning, hver repræsenterende et "kendt" punkt, med den ligeledes kendte afstand 10 m imellem.
Ved en stereoskopisk mekanisk beregning, udlæste måleren afstand til mål, eller sendte målingen til en ildledercentral.
Etableres en artilleristilling i buldrende mørke om natten, kommer urene til anvendelse.
Jeg vil antage, at teodoliten også anvendes til stjerneobservation.
Herefter kommer de (i brugervejledningen) nævnte tabeller og regneskiver til anvendelse.
I praksis vil en indskydning finde sted.
På baggrund af tilbagemelding fra en artilleriobservatør, der registrerer nedslagspunktet, vil afstand (elevation) og retning blive justeret.
En kanon, man ofte ser afbilledet er ww2's berømteste (mest berygtede), den tyske 88 mm kanon. (kaldet: Acht Komma Acht)
Her vil man ofte se en af mandskabet betjene en mandbåret afstandsmåler med en basis på ca. 1 m.
Det er navnlig når 88'eren anvendtes som FLAK (FLuegzeug Abwehr Kanone).
På grund af sin enorme mundingshastighed, fandt 88'eren også anvendelse som PAK (Panzer Abwehr Kanone) og ligeledes som KWK (Kampf Wagen Kanone) i den berømte Tigertank.
Man skal ikke lade sig forvirre af, at man ofte ser 88'eren afbilledet med næsten vandret løb.
Det er i situationer, hvor den anvendes som PAK, med direkte sigtet ild.
Anvendt som konventionelt artilleri, havde 88'eren en horisontal rækkevide på 14 km.
Dette er sammenligneligt med nutidens 105 haubits, der rækker 11 km og en 155 mm haubits, der rækker godt 14 km.
Anvendt som FLAK, havde 88'eren et øvre loft på godt 11 km. Granatens rejse til denne højde tog ca. 21 sekunder, hvorfor et omhyggeligt beregnet forsigte var nødvendigt.
Longbear's grej (og tillykke) er således til løsning af artilleristens klassiske problem, "Vi kan ikke se fjenden, og må derfor vide hvor vi står, og hvor verdenshjørnerne er....
- før vi åbner for hyggesprederen".
------------------------------
For fuldstændighedens skyld.
Den afbillede teodolit er fuldelektronisk med indbygget afstandsmåler, og kaldes i dette udstyr for en: Totalstation, (den måler alle parametre og lagrer dem elektronisk).
Til overflod er Fräulein LEICA udstyret med ATR (Automatic Target Recognition), således at den selv sigter ind på målprismet (i daglig tale kaldet, Frikadellen)
Yderligere kan Fräulein LEICA udstyres med et radiolink, således at hun kan fjernbetjenes.
I visse tilfælde vandrer Geodoc således rundt i/ved vandløbene, mens Fräulein LEICA står på en bakketop og følger prismet med snurrende servomotorer.
Når fjolset (mig) vader ind bag et krat, bliver Fräulein LEICA ulykkelig, og bipper som signal om, "Jeg kan ikke finde dig!".
Så skifter jeg til joystick styring, og retter teodoliten ind. Det lettes ved, at Fräulein LEICA i denne situation tænder 2 laserdioder.
Når man stirrer ind i både en rød og en gul lysprik, har man øjnene lige i sigtelinien, og kan genoprette tracking.
Med venlig hilsen - Geodoc
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)
