TAK til Jer ALLE!
#1
TAK fordi I alle er her på forum! I er med til at berige min dag, ved hvert eneste besøg jeg gør her på siden!! Jeg holder særligt af, at vi kan være i alle mulige retninger - på snart sagt alle måder - og at vi kan gøre det med gensidig respekt og forståelse for hinanden, og det vi hver især føler for!!!

For Jer handler alt om at forstå, og at gøre det at forstå til det centrale omkring urene. Det er helt igennem fantastisk at opleve, hvor meget lige netop dette betyder for opretholdelsen af forum, og det at blive klogere på både hinanden og de interesser, vi hver især har som særskilte. 

Jeg er SÅ glad for, at vi aldrig havner der, hvor denne gamle "brokrøv" til tider endte:

Folk forstaae mig saa lidt, at de ikke engang forstaae mine Klager over, at de ikke forstaae mig."
                                                                                                                                                  , Kierkegaard
TAK, fordi I alle er så villige til at FORSTÅ frem for alt andet!

Og magter du lidt Fynsk nostalgi, så tjek med her:

https://www.youtube.com/watch?v=-qaajjSb...jX&index=8

Nalle har altid haft en særlig plads i mit hjerte  Icon_drunken  TAK fordi du var med SÅ langt
De venligste hilsner, John
Svar
#2
Godt og positivt indlæg - TAK Joepete Icon_Up
Et "flueben" i "LIKE", syntes jeg var en anelse for spartansk, så "here goes" hvorfor jeg glædede mig over dit indlæg.
Det er netop "at forstå", der er drivkraften i min urinteresse.

jeg er en hund efter at forstå, hvordan disse små bitte dele i urværket "falder i hak" og leverer den forventede ydelse...
... hvordan disse små dele forarbejdes, hvad enten det er i hånden eller ved CNC, og hvordan mestrene i historisk tid har udvist genie til forbedring af mekanikken.

Ligeledes er indlæg om emner, der ikke står mit hjerte nært - aldeles velkomne, for de bidrager til en forståelse af, hvad der fascinerer andre.
Det kan så blive til inspiration for egne dispositioner, eller det modsatte;
... men er i hvert fald bidragende til forståelse af, hvorfor andre ynder emner, der ikke umiddelbart falder mig lige for.

Jeg har selv bestræbt mig på, at beskrive hvorfor et ur, princip, metode eller hvad.... optager mig.
Ikke for at besværge andre, eller overtale nogen til at have samme interesse; men simpelthen for at forklare hvad der fascinerer mig ved det aktuelle emne.

Det kan så bidrage til inspiration, eller frastøde andre - men det kan i det mindste give forståelse af:
"Hvorfor den underlige mand i Silkeborg, dykker ned i nørdede emner". - Og det er i grunden ikke så galt Icon_study
Med venlig hilsen - Geodoc
[-]
  • KimT, Lars, Sub-erman
Svar
#3
To indlæg (JoePete og Geodoc) om det spændende ved at have en næsten altopslugende interesse.
Nej det er i grunden ikke så galt, det er faktisk en præcis betegnelse for hvad interessen (bør) drives af.  Icon_flag
P.N.
[-]
  • KimT
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)