Depositum
#1
Hvis man f.eks betaler et depositum på 6.000 DKK for et dyrt ur, for at en sælger skal ”holde” uret i en aftalt periode på f.eks 3 uger, og man så selv bakker ud af aftalen når aftalen er ved at udløbe – Er det da fair at bede om at få det fulde depositum tilbage eller må man forvente at det er tabt helt eller delvis??

Jeg ved godt hvad jeg mener, men hvad mener i?
Svar
#2
Jeg ville forvente at få hele beløbet retur, men det afhænger selvfølgelig af, hvad man har aftalt. Til gengæld ville jeg aldrig indgå en aftale om at reservere et ur i så lang en periode.
JK
Svar
#3
Medmindre, det fremgår klart og tydeligt på forhånd, af sælgers handelsvilkår, at depositum fortabes, hvis handelen ikke bliver til noget, eller at man kun får det delvist retur, så må udgangspunktet være, at depositum tilbagebetales !!

Et depositum er jo reelt kun en delvis forudbetaling (medmindre andet er aftalt) på en handel ............ og hvis handelen ikke bliver til noget, så bør det tilbagebetales !
/Peter


"The darkest places in Hell are reserved for those who maintain their neutrality in times of moral crisis" - Dante Alighieri, "Divine Comedy"
Svar
#4
Min tanke går så bare på at man som sælger også har holdt et ur i en længere periode og måske afvist andre forgæves. Det er jo heller ikke iorden. Hvad skulle formålet med et depositum så være? Det må vel være en gensidig sikkerhedsstillelse?

Ordbogen siger:

depositum substantiv, intetkøn
BØJNING -met eller (uofficielt) -et, deposita (eller -mer), depositaene (eller -merne)
UDTALE [deˈpoˀsitɔm] pluralis, deposita: [-sita] tip
OPRINDELSE fra latin depositum, perfektum participium af deponere 'henlægge, lægge fra sig'
Skjul Betydning
Betydninger

1.
pengesum som deponeres som sikkerhed i forbindelse med aftale om eller kontrakt på lån eller leje af noget, og som tilbagebetales medmindre aftalen misligholdes ofte i forbindelse med overtagelse af lejlighed el.lign.

Meningen med et depositum er, at udlejeren er økonomisk garderet, hvis du ødelægger noget eller stikker af uden at betale husleje håndb-underv.87

1.a
pengesum som forudbetales ved bestilling af en vare, og som sikrer at varen ikke sælges til en anden
Svar
#5
(26-02-2016, 04:08 PM)Krüger Skrev: Min tanke går så bare på at man som sælger også har holdt et ur i en længere periode og måske afvist andre forgæves. Det er jo heller ikke iorden. Hvad skulle formålet med et depositum så være? Det må vel være en gensidig sikkerhedsstillelse?


Netop, hvad ville formålet med depositum så være ?

@ pbr :Et depositum er jo reelt kun en delvis forudbetaling (medmindre andet er aftalt) på en handel ............ og hvis handelen ikke bliver til noget, så bør det tilbagebetales !

Jeg ved at praksis med depositum fungerer omvendt - dvs. udgangspunktet er at man ikke få depositum retur, hvis man fortryder aftalen. Medmindre andet er aftalt (= delvis refundering)
Køberen har jo reserveret varen til køberen og der ligger en rimelig mulighed for at han har afvist andre købere.

Mvh. John
Mvh. John - nu under det sorte flag*.
(*Jolly Roger, ikke IS !  Icon_blink )
[-]
  • Claus Tukjær
Svar
#6
Det skal vel på forhånd aftales, hvad der skal ske ved afbrydelse af handel. Evt noget med tidsfrist.
Og beløbets størrelse i forhold til den totale pris.
Den fraspringende køber skal da kunne mærke, at han sprang fra, og sælger kompenseres for ulempe.
/
Kristen
Svar
#7
Ja det mener jeg jo så også.... Ellers er der da ingen grund til at tage et depositum. Det må være en gensidig sikkerhedsstillelse og ikke bare en der tilgodeser køber. Man kan vel heller ikke bestille en bil og smide depositum og så bare springe fra når kortet skal svinges og regne med at den æder forhandleren - Og i øvrigt også lige refunderer depositummet. Tror man ville blive bedt pænt om at skide i havet.
Svar
#8
Jeg vil som regel andrig holde noget for nogen uden én eller anden kompensation skulle køber hoppe fra. Ellers kan jeg ikke helt se meningen.
Typisk ville jeg tage en tusse eller to for et ur.
Mvh
Klaus
Mvh Klaus
Svar
#9
Alle pengene er tabt! Længere er den ikke.
[-]
  • Claus Tukjær
Svar
#10
Pengene er tabt. Netop fordi sælger ikke har haft mulighed for at sælge til andre i mellemtiden. Jeg reservere for kr. 1.500 og i max. 30 dage (står også på hjemmesiden). Men det er yderst sjældent det sker. Bruger det da også mest til at tjekke om kunden er seriøs. Vil man reservere og ikke betale depositum, er interessen nok ikke så stor.
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)