19-01-2016, 10:48 PM
er jeg blevet opfordret til at genindsætte mit indlæg om min oplevelse i JLC butikken på Bond Street, og gør det med glæde, men jeg gemte det desværre ikke da jeg slettede det, så jeg har efter bedste evne genskrevet det, og denne gang med billeder. (+ en bonus historie efter billederne af Navitimerne)
Af hjertet tak for de mange opfordringer…
Det var en af de dage.
Jeg spadserede -igen tilfældigvis- forbi den nyåbnede JLC Flagshipstore på Bond Street, og stod og trykkede næsen flad mod vinduet, jeg gad egentlig ikke rigtigt gå ind, men tog mig sammen og gjorde det alligevel.
Det skulle vise sig at blive et godt valg. Jeg blev modtaget i døren af en ung mand, der meget høfligt spurgte hvad han kunne gøre for mig.
Jeg ville egentlig bare browse i 5 minutter, og så ellers videre igen, men sagde til ham at jeg var en stor fan, og løftede op i ærmegabet.
Så gik det stærkt, han kaldte på sin "boutique manager", og bad hende ta' over, en smuk kvinde i starten af 30'erne, med et asiatisk twist, og iklædt en stramt siddende sort kjole og elegante højhælede sorte sko (selvom jeg har passeret de 54, så kan den mundering stadig tænde mig anytime).
Hun startede med at spørge hvad hun kunne tilbyde mig at drikke. Jeg havde egentlig ikke lyst til noget, men yndig som hun var fik hun mig overtalt, en kop kaffe og et stykke konditorkage blev serveret.
Så satte vi os ned og begyndte at sludre om løst & fast, rejser, familie, børn, London etc .etc., vi ku' ha' været gamle slyngveninder. På intet tidspunkt prøvede hun at imponere mig med JLC ure, eller at opfordre mig til, så meget som bare at vise interesse for mit næste urkøb.
Bagefter viste hun mig forretningen og kollektionen.
Jeg nævnte for hende at jeg samlede på gamle BreitlingNavitimer ure, at jeg havde gjort det i 15 år, og fortalte hende lidt om det. Det viste sig så at hun havde arbejdet for Breitling, og var meget interesseret i at høre mere om det, og så blev det spændende. Den unge mand der havde taget imod mig i døren sluttede sig til os.
Jeg startede med at fortælle dem at jeg havde publiceret min samling i The British Horological Journal, forside, bagside og 8 sider inde i bladet, så lagde de sig fladt ned, det er kæmpestort derovre. Jeg har altid et eksemplar med når jeg rejser i forbindelse med ure, men desværre lå det hjemme i lejligheden vi havde lejet.
Uanset hvor mange penge man tilbyder BHI, så kan man ikke købe sig til den slags, konservative som englændere nu er.
Derefter viste jeg dem min hjemmeside http://www.kurt-b.com , der også indeholder min publicering, og løb den igennem med dem.
Hvorefter hun sagde, at hvis Breitling ikke købte min samling, så var det deres største fejl nogensinde, og at de efter hendes bedste overbevisning, skulle købe den øjeblikkeligt for at være sikre på at få den.
(Min samling er unik, den kan ikke skabes i dag da flere af urene er forsvundet, og yderligere er der ure i den som jeg kun har set ét af i de 15 år jeg har samlet på dem).
Hun viste mig et 75 stk limited Tourbillon i platin som de havde fået hjem til en kunde, man kunne se Tourbillonen fra oven, men i kassen modsat kronen, var der også indsat et lille vindue, så man kunne sidde og se den spinde rundt, et mesterværk - og en super cool & meget innovativ feature.
Jeg fik lov at ta' det på armen og spadsere lidt rundt i butikken.
Bagefter viste hun mig nedenstående, det er blevet "discontinued", og de havde fået det sidste eksemplar hjem til en norsk kunde. det er et super cool ur som jeg har været meget tæt på at købe i stål, og jeg vil ikke udelukke at jeg gør det en dag. Også dette fik jeg lov til at spadsere lidt rundt med på armen, det er et stort ur, men meget behageligt at have på.
Så kom der noget der slog benene lidt væk under mig, hun sagde hun ville give mig en speciel gave. Hun ville eksklusivt forære mig en 2 timers "private lesson" med deres in-house urmager, hvor vi sammen delvist ville skille et ur eller to ad, han ville vise og fortælle mig lidt om hvad der sker under skiven på de komplicerede ure, og bagefter ville de invitere mig på frokost.
Alt hvad jeg skulle gøre, var at informere dem om hvornår jeg havde tid, så ville de arrangere det, og - jeg var velkommen til at ta' en ven med.
Og nej - i behøver ikke at ligge billet ind, han blev ringet op straks da jeg forlod forretningen, jeg var selvsagt helt euforisk, og han takkede - ja......
Hvem sagde S E R V I C E......
Jeg skrev en lille historie om det til en god kollega, og han kom med dette ganske underholdende svar.:
"Hold da k det lyder vildt, du forstår at vade ind i folk, med din både tilbagelænede og knivskarpe udstråling, du må spørge om det ikke er muligt at købe "båndet" fra deres overvågningssystem, det kunne fedt at se/følge hele turen fra "endnu en kunde" der bare skal ose, til at de bare sidder og holder på kæber og mundvand, imens Kurt B holder hof!"
De 4 Navitimere afbilledet herunder, samt en lille bonus historie til slut.
Nu er der jo blevet skrevet mangt og meget om mig, og det er da muligt at nedenstående vil blive misforstået, fordi det jo bare drejer sig om mig og mine ure, men jeg er i skrivehumør, så jeg smider lige en oplevelse mere ind, den har intet med ovenstående at gøre, og den ligger 10 år tilbage.
Det var en fredag aften i november 2006, og min telefon ringede, det var en engelsk talende herre der ringede angående et reference 809 Cosmonaute ur jeg havde annonceret til salg.
Til dem der ikke ved det, så gik Cosmonaute uret i produktion efter at havde vundet kapløbet om at blive valgt til at skulle i rummet på håndleddet af Løjtnant Scott Carpenter med Aurora 7 i 1962, man besluttede at det skulle have 24 timers visning, da man ikke fandt det aktuelt at skulle dele tiden i 2 når man var i rummet.
Nå, vi sludrede lidt og han spurgte lidt ind til originalitet & stand. Lidt efter spurgte han venligt om han måtte præsentere sig selv, han hed Mark J. Russ https://science.jpl.nasa.gov/people/Russell/og han havde en ledende stilling hos NASA i Houston.
Årsagen til at han havde kontaktet mig var, and de skulle ha' en shuttle op, og hans gode ven, astronaut Bob Curbeam var med ombord, http://www.jsc.nasa.gov/Bios/htmlbios/curbeam.html, astronauterne havde fået lov til at ta' 2 ting med op hver, som de kunne ta' med ned igen, og Bob havde venligt tilbudt Mark den ene. Han havde besluttet at det skulle være et gammelt Cosmonaute ur, da det i tidernes morgen var blevet sat i verden af samme grund.
Vi blev hurtigt enige om at han skulle købe uret af mig, og jeg begyndte straks at hyperventilere og tænke på hvordan jeg skulle få det lokket fra ham bagefter, wow - ku' det lige ha' været noget til samlingen......!!!!!
Der var lidt over en måned til den skulle op, og de ting astronauterne skulle have med skulle i karantæne en måned før, så han fortalte mig at jeg havde 72 timer til at få det derover.
Så startede problemerne, for som jeg startede med at skrive, så var det en fredag aften. Jeg kontaktede FedEx, UPS, DHL og hvad jeg ellers kunne finde på, men der var ingen der kunne garantere levering i Houston indenfor 72 timer . Slukøret ringede jeg til Mark og fortalte ham det.
OK - sagde han så, "here's the deal" - du får fat i en flyver og kommer herover med det, jeg betaler det hele, du får en oplevelse hos NASA sammen med mig som ikke kan købes for penge, og som en bonus kommer du til at sidde til bords og spise med folk der har gået på månen.
Der sad jeg så, altså mig - Kurt, som godt kunne li' gamle Breitling ure, og følte at jeg nærmest havde fået foræret verden for mine fødder.
Tomrum ka' i følge mig ??
Jeg kiggede henholdsvis på min kone & datter. Jeg mindes ikke årsagen, men jeg kunne simpelthen ikke smide hvad jeg havde i hænderne og ringe efter en taxa, om det var fordi min datter var syg eller noget lignende ved jeg ikke, men tro mig - jeg har bidt i bordpladen mange gange siden.
Russ vendte høfligt tilbage og sagde at jeg endelig skulle kontakte ham hvis jeg en dag var i nærheden, så ville tilbuddet stå ved magt. Men det var jo aldrig blevet det samme, magien var jo forsvundet............
Et af mine egne Cosmonaute ure fra 1962 herunder
Der er flere fra kassen, her er en, og den handler lige præcis om mit første 1962 AOPA Cosmnonaute ur http://kurt-b.com/fred-dauer-an-unbeliev...-amsterdam http://kurt-b.com/fred-dauer-an-unbeliev...-amsterdam (for at slå fast hvor sjældent det er, så er det til dags dato, en periode på 15 år, kun lykkedes mig at finde 4 i god stand fra 1962)
Nå, nu har i sgu nok fået nok af mig og mine Navitimere, så jeg tjekker ud, tak fordi i tog jer tid til at læse det, håber i har nydt det ligeså meget som jeg har nydt at leve det og skrive det.............
/ Kurt B http://www.kurt-b.com http://www.kurt-b.com
Af hjertet tak for de mange opfordringer…
Det var en af de dage.
Jeg spadserede -igen tilfældigvis- forbi den nyåbnede JLC Flagshipstore på Bond Street, og stod og trykkede næsen flad mod vinduet, jeg gad egentlig ikke rigtigt gå ind, men tog mig sammen og gjorde det alligevel.
Det skulle vise sig at blive et godt valg. Jeg blev modtaget i døren af en ung mand, der meget høfligt spurgte hvad han kunne gøre for mig.
Jeg ville egentlig bare browse i 5 minutter, og så ellers videre igen, men sagde til ham at jeg var en stor fan, og løftede op i ærmegabet.
Så gik det stærkt, han kaldte på sin "boutique manager", og bad hende ta' over, en smuk kvinde i starten af 30'erne, med et asiatisk twist, og iklædt en stramt siddende sort kjole og elegante højhælede sorte sko (selvom jeg har passeret de 54, så kan den mundering stadig tænde mig anytime).
Hun startede med at spørge hvad hun kunne tilbyde mig at drikke. Jeg havde egentlig ikke lyst til noget, men yndig som hun var fik hun mig overtalt, en kop kaffe og et stykke konditorkage blev serveret.
Så satte vi os ned og begyndte at sludre om løst & fast, rejser, familie, børn, London etc .etc., vi ku' ha' været gamle slyngveninder. På intet tidspunkt prøvede hun at imponere mig med JLC ure, eller at opfordre mig til, så meget som bare at vise interesse for mit næste urkøb.
Bagefter viste hun mig forretningen og kollektionen.
Jeg nævnte for hende at jeg samlede på gamle BreitlingNavitimer ure, at jeg havde gjort det i 15 år, og fortalte hende lidt om det. Det viste sig så at hun havde arbejdet for Breitling, og var meget interesseret i at høre mere om det, og så blev det spændende. Den unge mand der havde taget imod mig i døren sluttede sig til os.
Jeg startede med at fortælle dem at jeg havde publiceret min samling i The British Horological Journal, forside, bagside og 8 sider inde i bladet, så lagde de sig fladt ned, det er kæmpestort derovre. Jeg har altid et eksemplar med når jeg rejser i forbindelse med ure, men desværre lå det hjemme i lejligheden vi havde lejet.
Uanset hvor mange penge man tilbyder BHI, så kan man ikke købe sig til den slags, konservative som englændere nu er.
Derefter viste jeg dem min hjemmeside http://www.kurt-b.com , der også indeholder min publicering, og løb den igennem med dem.
Hvorefter hun sagde, at hvis Breitling ikke købte min samling, så var det deres største fejl nogensinde, og at de efter hendes bedste overbevisning, skulle købe den øjeblikkeligt for at være sikre på at få den.
(Min samling er unik, den kan ikke skabes i dag da flere af urene er forsvundet, og yderligere er der ure i den som jeg kun har set ét af i de 15 år jeg har samlet på dem).
Hun viste mig et 75 stk limited Tourbillon i platin som de havde fået hjem til en kunde, man kunne se Tourbillonen fra oven, men i kassen modsat kronen, var der også indsat et lille vindue, så man kunne sidde og se den spinde rundt, et mesterværk - og en super cool & meget innovativ feature.
Jeg fik lov at ta' det på armen og spadsere lidt rundt i butikken.
Bagefter viste hun mig nedenstående, det er blevet "discontinued", og de havde fået det sidste eksemplar hjem til en norsk kunde. det er et super cool ur som jeg har været meget tæt på at købe i stål, og jeg vil ikke udelukke at jeg gør det en dag. Også dette fik jeg lov til at spadsere lidt rundt med på armen, det er et stort ur, men meget behageligt at have på.
Så kom der noget der slog benene lidt væk under mig, hun sagde hun ville give mig en speciel gave. Hun ville eksklusivt forære mig en 2 timers "private lesson" med deres in-house urmager, hvor vi sammen delvist ville skille et ur eller to ad, han ville vise og fortælle mig lidt om hvad der sker under skiven på de komplicerede ure, og bagefter ville de invitere mig på frokost.
Alt hvad jeg skulle gøre, var at informere dem om hvornår jeg havde tid, så ville de arrangere det, og - jeg var velkommen til at ta' en ven med.
Og nej - i behøver ikke at ligge billet ind, han blev ringet op straks da jeg forlod forretningen, jeg var selvsagt helt euforisk, og han takkede - ja......
Hvem sagde S E R V I C E......
Jeg skrev en lille historie om det til en god kollega, og han kom med dette ganske underholdende svar.:
"Hold da k det lyder vildt, du forstår at vade ind i folk, med din både tilbagelænede og knivskarpe udstråling, du må spørge om det ikke er muligt at købe "båndet" fra deres overvågningssystem, det kunne fedt at se/følge hele turen fra "endnu en kunde" der bare skal ose, til at de bare sidder og holder på kæber og mundvand, imens Kurt B holder hof!"
De 4 Navitimere afbilledet herunder, samt en lille bonus historie til slut.
Nu er der jo blevet skrevet mangt og meget om mig, og det er da muligt at nedenstående vil blive misforstået, fordi det jo bare drejer sig om mig og mine ure, men jeg er i skrivehumør, så jeg smider lige en oplevelse mere ind, den har intet med ovenstående at gøre, og den ligger 10 år tilbage.
Det var en fredag aften i november 2006, og min telefon ringede, det var en engelsk talende herre der ringede angående et reference 809 Cosmonaute ur jeg havde annonceret til salg.
Til dem der ikke ved det, så gik Cosmonaute uret i produktion efter at havde vundet kapløbet om at blive valgt til at skulle i rummet på håndleddet af Løjtnant Scott Carpenter med Aurora 7 i 1962, man besluttede at det skulle have 24 timers visning, da man ikke fandt det aktuelt at skulle dele tiden i 2 når man var i rummet.
Nå, vi sludrede lidt og han spurgte lidt ind til originalitet & stand. Lidt efter spurgte han venligt om han måtte præsentere sig selv, han hed Mark J. Russ https://science.jpl.nasa.gov/people/Russell/og han havde en ledende stilling hos NASA i Houston.
Årsagen til at han havde kontaktet mig var, and de skulle ha' en shuttle op, og hans gode ven, astronaut Bob Curbeam var med ombord, http://www.jsc.nasa.gov/Bios/htmlbios/curbeam.html, astronauterne havde fået lov til at ta' 2 ting med op hver, som de kunne ta' med ned igen, og Bob havde venligt tilbudt Mark den ene. Han havde besluttet at det skulle være et gammelt Cosmonaute ur, da det i tidernes morgen var blevet sat i verden af samme grund.
Vi blev hurtigt enige om at han skulle købe uret af mig, og jeg begyndte straks at hyperventilere og tænke på hvordan jeg skulle få det lokket fra ham bagefter, wow - ku' det lige ha' været noget til samlingen......!!!!!
Der var lidt over en måned til den skulle op, og de ting astronauterne skulle have med skulle i karantæne en måned før, så han fortalte mig at jeg havde 72 timer til at få det derover.
Så startede problemerne, for som jeg startede med at skrive, så var det en fredag aften. Jeg kontaktede FedEx, UPS, DHL og hvad jeg ellers kunne finde på, men der var ingen der kunne garantere levering i Houston indenfor 72 timer . Slukøret ringede jeg til Mark og fortalte ham det.
OK - sagde han så, "here's the deal" - du får fat i en flyver og kommer herover med det, jeg betaler det hele, du får en oplevelse hos NASA sammen med mig som ikke kan købes for penge, og som en bonus kommer du til at sidde til bords og spise med folk der har gået på månen.
Der sad jeg så, altså mig - Kurt, som godt kunne li' gamle Breitling ure, og følte at jeg nærmest havde fået foræret verden for mine fødder.
Tomrum ka' i følge mig ??
Jeg kiggede henholdsvis på min kone & datter. Jeg mindes ikke årsagen, men jeg kunne simpelthen ikke smide hvad jeg havde i hænderne og ringe efter en taxa, om det var fordi min datter var syg eller noget lignende ved jeg ikke, men tro mig - jeg har bidt i bordpladen mange gange siden.
Russ vendte høfligt tilbage og sagde at jeg endelig skulle kontakte ham hvis jeg en dag var i nærheden, så ville tilbuddet stå ved magt. Men det var jo aldrig blevet det samme, magien var jo forsvundet............
Et af mine egne Cosmonaute ure fra 1962 herunder
Der er flere fra kassen, her er en, og den handler lige præcis om mit første 1962 AOPA Cosmnonaute ur http://kurt-b.com/fred-dauer-an-unbeliev...-amsterdam http://kurt-b.com/fred-dauer-an-unbeliev...-amsterdam (for at slå fast hvor sjældent det er, så er det til dags dato, en periode på 15 år, kun lykkedes mig at finde 4 i god stand fra 1962)
Nå, nu har i sgu nok fået nok af mig og mine Navitimere, så jeg tjekker ud, tak fordi i tog jer tid til at læse det, håber i har nydt det ligeså meget som jeg har nydt at leve det og skrive det.............
/ Kurt B http://www.kurt-b.com http://www.kurt-b.com
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)
? "Kurt B holder hof" feeedt og fed oplevelse for dig og tak fordi du delte oplevelsen med os :-)
