24-08-2015, 08:42 PM
Ville egentlig bare oploade et par billeder fra haven, men tænkte hvorfor ikke lave et lille review af uret. Jeg holder selv af at læse andre brugeres anmeldelser af ure, så må man også spytte lidt i selv. (Du kan bare scrolle ned til billederne, hvis det ikke har interesse. Det blev et temmelig langt indlæg. Ordene løb vist af med mig 
)
Min urinteresse startede for alvor for to et halvt år siden, da jeg overvejede at købe et "ordentligt" ur. Min urviden var temmelig begrænset, måske til en håndfuld af de store mærker, men heldigvis begyndte jeg at læse lidt på nettet inden jeg farede ud og hældte pengene i en urbutikkernes kasser. Takket være en masse surfing, især på forums blev min horologiske horisont udvidet og jeg var hooked. Det var også derigennem at jeg faldt over Sinn, og valget af det første "rigtige" blev et U1. Men som et elskende par der finder hindanden i folkeskolen, så var det måske lidt for tidligt, og min appetit ikke helt stillet. Jeg måtte skifte ud og en tur forbi bl.a. Breitling, lidt mere Sinn og Omega, inden jeg for tre måneder siden fandt tilbage til et Sinn U1(T).
Jeg er helt vild med Sinn, hvilket skyldes deres kompromisløse tilgang til deres ure. Nogen vil kalde dem overengineered, men så længe der er mening med galskaben, så er jeg solgt. Deres tilgang kommer også til udtryk i mange af deres designs, som er tydelig industrielle i deres udtryk. Jeg tror, at man enten elsker eller hader det, gæt hvor jeg ligger
Det er ikke mærke man ser på håndledet ude i det fri. Jeg har det ihvertfald endnu tilgode, om det så er positivt eller negativt, må man selv om.
Dette ur er som skrevet U1´eren, som for mig er deres mest ikoniske ur, og indbegrebet af Sinns ånd. Det er et 1000M dykker ur lavet i ubådsstål med et skivelayout og visere, som jeg har læst nogen beskrive som komiske.
Hvorfor overhovedet bygge et ur, som har en wr på 1000m? Tja formenlig fordi, at man gerne vil tjene nogle penge, men formentlig også fordi man kan. Og Sinn kan. De kan fordi de stræber for at lave et uovertruffen produkt. Kald det overengineered, gimmick eller bare fjollet, men man kommer ikke udenom kvaliteten i deres produkt, og hvis man dykker længere ned i deres produkter, ligger der masser af tanker og arbejde bag ideerne.
Modelnavnet U1 er en direkte tilknytning til stålet der er brugt, hvilket er den samme type stål, som anvendes i det tyske ubådsbyggeri. Dette gør uret særligt modstandsdygtigt mod korrosion, særlig antimagnetisk og op til fire gange hårdere end konv stål. Hertil kommer at denne udgave er T-versionen som oveni har fået Sinn særlige hærdning, kaldet "tegiment". Jeg har tidligere haft et Sinn 857utc, som også havde denne hærdede overflade. Selvom det ur var fem år gammelt, havde det ikke så meget som et eneste brugsspor. Dette samme gælder dette U1, som er to et halvt år. Derfor vil jeg påstå, at tegiment teknologien ikke bare er gimmick, men bestemt pengene værd.
Udseendesmæssig er man enten solgt eller ej. Den matte grå overflade minder næsten om titanium. De tykke firkantede visere har deres form ud fra et dykkerhensyn, men alligevel synes jeg at det designmæssigt er genialt. Uret har ikke nogen skæmmende HeV, hvilket understreger det rene design.
Jeg har læst flere brugere påstå, at uret virker mindre end de 44mm, den er i diameter. Det synes jeg er lidt noget vås. Et ur på 44mm er i min verden et stort ur, uanset hvordan man vender og drejer det, men... komforten er bestemt høj trods størrelse og vægt på 113 gram. Dette skyldes dels, at hornene er korte, hvilket gør at remmen tvinger uret mere fast på armen. Kronen er placeret kl. 4, så den ikke gnaver i håndledet. Dertil kommer at bagkassen er temmelig flald, så uret ikke "vælter" på armen. Endeligt er uret "kun" 14,3 mm højt, hvilket er temmelig godt for et 1000m dykkerur.
Værket er et Selitta SW200-1, som er en klon af ETA 2824-2, som de tidligere brugte. Sinn bruger eftersigende, hvad der svarer til "top-grade" udgaven, og værket er jo en kendt arbejdshest, som er nemt at servicere. Jeg har da også kun stillet på uret to gange på de tre måneder jeg har haft det. Så uden at kende de nøjagtige specs, er jeg godt tilfreds.
På den negative side vil jeg lige nævne, at lumen er overraskende svag, især når man lige kommer fra et Seamaster. Dette skyldes, hvad jeg har kunne læse mig til, at Sinn bruger en luminova, som holder den hvide farve længst muligt, og takket være designet er det ikke noget problem at læse klokken i de tidlige morgen timer.
Gummiremmen er ikke gummi, men silikone og selvom den er behagelig og kraftig, så samler den en del støv. Spændet er i virkelig lækker kvalitet, men lidt til den store side.
Jeg har læst en del anmeldelser, som beskrev et problem med ydercoatiningen på glasset, idet dette hurtig bliver ekstremt fedtet. Det var også et problem på den første U1 jeg havde, men overhovedet ikke noget jeg oplever ved dette. Måske har Sinn oppet det element i mellemtiden.
Man skal passe på at bruge ordet keeper herinde, men jeg har svært ved at se noget ur vælte dette af armen, som et allround ur, som får 90 procent af armtiden
M.v.h. Thomas
[url=http://s936.photobucket.com/user/Olgasdreamboy/media/Mobile%20Uploads/DSC_0344_zpsdza7wlqs.jpg.html][/url]
)Min urinteresse startede for alvor for to et halvt år siden, da jeg overvejede at købe et "ordentligt" ur. Min urviden var temmelig begrænset, måske til en håndfuld af de store mærker, men heldigvis begyndte jeg at læse lidt på nettet inden jeg farede ud og hældte pengene i en urbutikkernes kasser. Takket være en masse surfing, især på forums blev min horologiske horisont udvidet og jeg var hooked. Det var også derigennem at jeg faldt over Sinn, og valget af det første "rigtige" blev et U1. Men som et elskende par der finder hindanden i folkeskolen, så var det måske lidt for tidligt, og min appetit ikke helt stillet. Jeg måtte skifte ud og en tur forbi bl.a. Breitling, lidt mere Sinn og Omega, inden jeg for tre måneder siden fandt tilbage til et Sinn U1(T).
Jeg er helt vild med Sinn, hvilket skyldes deres kompromisløse tilgang til deres ure. Nogen vil kalde dem overengineered, men så længe der er mening med galskaben, så er jeg solgt. Deres tilgang kommer også til udtryk i mange af deres designs, som er tydelig industrielle i deres udtryk. Jeg tror, at man enten elsker eller hader det, gæt hvor jeg ligger
Det er ikke mærke man ser på håndledet ude i det fri. Jeg har det ihvertfald endnu tilgode, om det så er positivt eller negativt, må man selv om.
Dette ur er som skrevet U1´eren, som for mig er deres mest ikoniske ur, og indbegrebet af Sinns ånd. Det er et 1000M dykker ur lavet i ubådsstål med et skivelayout og visere, som jeg har læst nogen beskrive som komiske.
Hvorfor overhovedet bygge et ur, som har en wr på 1000m? Tja formenlig fordi, at man gerne vil tjene nogle penge, men formentlig også fordi man kan. Og Sinn kan. De kan fordi de stræber for at lave et uovertruffen produkt. Kald det overengineered, gimmick eller bare fjollet, men man kommer ikke udenom kvaliteten i deres produkt, og hvis man dykker længere ned i deres produkter, ligger der masser af tanker og arbejde bag ideerne.
Modelnavnet U1 er en direkte tilknytning til stålet der er brugt, hvilket er den samme type stål, som anvendes i det tyske ubådsbyggeri. Dette gør uret særligt modstandsdygtigt mod korrosion, særlig antimagnetisk og op til fire gange hårdere end konv stål. Hertil kommer at denne udgave er T-versionen som oveni har fået Sinn særlige hærdning, kaldet "tegiment". Jeg har tidligere haft et Sinn 857utc, som også havde denne hærdede overflade. Selvom det ur var fem år gammelt, havde det ikke så meget som et eneste brugsspor. Dette samme gælder dette U1, som er to et halvt år. Derfor vil jeg påstå, at tegiment teknologien ikke bare er gimmick, men bestemt pengene værd.
Udseendesmæssig er man enten solgt eller ej. Den matte grå overflade minder næsten om titanium. De tykke firkantede visere har deres form ud fra et dykkerhensyn, men alligevel synes jeg at det designmæssigt er genialt. Uret har ikke nogen skæmmende HeV, hvilket understreger det rene design.
Jeg har læst flere brugere påstå, at uret virker mindre end de 44mm, den er i diameter. Det synes jeg er lidt noget vås. Et ur på 44mm er i min verden et stort ur, uanset hvordan man vender og drejer det, men... komforten er bestemt høj trods størrelse og vægt på 113 gram. Dette skyldes dels, at hornene er korte, hvilket gør at remmen tvinger uret mere fast på armen. Kronen er placeret kl. 4, så den ikke gnaver i håndledet. Dertil kommer at bagkassen er temmelig flald, så uret ikke "vælter" på armen. Endeligt er uret "kun" 14,3 mm højt, hvilket er temmelig godt for et 1000m dykkerur.
Værket er et Selitta SW200-1, som er en klon af ETA 2824-2, som de tidligere brugte. Sinn bruger eftersigende, hvad der svarer til "top-grade" udgaven, og værket er jo en kendt arbejdshest, som er nemt at servicere. Jeg har da også kun stillet på uret to gange på de tre måneder jeg har haft det. Så uden at kende de nøjagtige specs, er jeg godt tilfreds.
På den negative side vil jeg lige nævne, at lumen er overraskende svag, især når man lige kommer fra et Seamaster. Dette skyldes, hvad jeg har kunne læse mig til, at Sinn bruger en luminova, som holder den hvide farve længst muligt, og takket være designet er det ikke noget problem at læse klokken i de tidlige morgen timer.
Gummiremmen er ikke gummi, men silikone og selvom den er behagelig og kraftig, så samler den en del støv. Spændet er i virkelig lækker kvalitet, men lidt til den store side.
Jeg har læst en del anmeldelser, som beskrev et problem med ydercoatiningen på glasset, idet dette hurtig bliver ekstremt fedtet. Det var også et problem på den første U1 jeg havde, men overhovedet ikke noget jeg oplever ved dette. Måske har Sinn oppet det element i mellemtiden.
Man skal passe på at bruge ordet keeper herinde, men jeg har svært ved at se noget ur vælte dette af armen, som et allround ur, som får 90 procent af armtiden
M.v.h. Thomas
[url=http://s936.photobucket.com/user/Olgasdreamboy/media/Mobile%20Uploads/DSC_0344_zpsdza7wlqs.jpg.html][/url]
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)
