Den store hvorfor...

[TioMalo]

Hvorfor ?

Hvorfor samler vi, voksne (?) mænd små tikkende tingester som faktisk ikke har den store praktiske betydning eller nyttegrad og som koster mange penge?
Indtil fornylig svarede jeg altid at "analog præcisionsteknik fascinerer mig og de ure jeg går med ser skønne ud". Jeg kan stadigvæk nikke genkendende til begge påstande men kun halvhjertet. Efter at have gået et - par måneder med en moddet japser for et - par tusinder kroner (og uret taber sikkert ca. 30 - 45 sek.i døgnet) og følt samme barnlig glæde ved at se det på håndledet, har fået mig at tvivle lidt om mine og vores motiver at have nogle hundreder K stående i ure... Sagen er ikke af praktisk betydning hvis man har købt billigt ind og ved at hvis det hele skulle sælges, kan man få det samme for dem i dag. Eller måske tjene nogle tusinder ;-)
Efter at have double wristed (skammer mig at indrømme det) og efter at have vist et Rolex og et moddet Seiko til nogle ikke-urvidende eller interesserede medmennesker og efter at have spurgt hvad ser bedste ud og hvilket er det dyreste af de to, blev de sidste rester af "flash-trang" pillet af mig. Jo, i en varierende grad nyder vi at folk ser vores dyre klokker (det kan så variere meget: Helt fra close-to-zero til 100%, men den er altid der). De fleste syntes at Seiko så bedre ud og var sikkert det dyreste (contra en Rolex Sub eller GMT Master) blev det klart at der ikke var nogen i nabolaget jeg kunne dupere med Rolex (OK, et - par vidste at Rolex var det der "verdens bedste og dyreste ur, men er dit nu ikke bare en kopi ?").
Så er der selvfølgeligt urtosserne. Der hvor jeg residerer for tiden er der ikke nogle omkring. Og når jeg kigger forbi Kbh eller Aarhus og egentlig møder nogle, synes de altid et eller andet kritisk om mine Rollierne. Så ikke hellere der kan man dupere nogen.
Jeg kan så redde min sag ved at sige at "jeg har jo altid haft en Rolex, i hvert fald siden jeg blev 13 år gammel og jeg er så vandt til at have et på armen" men ville det så ikke vare same-same hvis jeg var vandet til at gå med et billigt ur af bestemt mærke ?
Det som slog mig nok mest var indrømmelsen af at prisen og nydelsen i dette kategori ikke hang sammen.
Den som spørger lidt undrende at "hvorfor går du rund med en klokke som har udsalgspris af omkring 50K og hvorfor ejer flere af dem ????" bliver mere og mere reelt for mig.

Så, jeg spørger jer: HVORFOR går du med et ur svarende prismæssig for en akademikers månedsløn. Og svarene som "det ser godt ud" eller "jeg er fascineret af teknikken" købes ikke som hele svaret. Jo, begge elementer ER der, men herrejøsses, prisen in mente MÅ der være en anden vigtig grund.
Eller, har jeg trukket af natpotten og havnet i en eksistentiel krise ??

Hvad er din grunde ? 

Hilsen John

[Miwes]

Hej John

Sagt på forhånd er der sikkert så mange grunde som der er ur-tosser, men for mit eget vedkommede er en af grundende de kim der er lagt til spire fra mine unge dage, hvor jeg faktisk synes et ur var vigtigt i det daglige, hvor der ikke var internet og smarte telefoner...der var ikke engang et display på en sådan sort knogle.

Mine første ure var nødvendige og ikke på nogen måde i den dyre ende af skalaen, hvilket også betød en rimelig udskiftning fra år til år. Senere i livet ville jeg stadig gerne gå med ur og måske et samler gen har været styrende for den evige jagt, men i midten af livet med små børn, var der ikke de store penge til udskejelser og de ure jeg købte var stadig i den billige ende af skalaen og klarede opgaven.

Først her i de senere år (55 årig), hvor der egentlig ikke er brug for et ur på håndledet, har jeg fået lov til at udfolde mig lidt omkring den fascination jeg har omkring ure og må sige at det er blevet til et par intensive år med køb af ure. Nu er jeg så landet med hvad der for mig er lidt af et drømmeur...Pam 243 og nyder det hver gang jeg bærer det på håndledet. Så man kan vel sige at "tiden" er skyld i jeg er landet med et ur til 40-50 tusser, men et egentlig behov er der ikke, blot et livs-langt ønske om en dag at få noget jeg vil kalde for drømme-ur.

[bjorn_e58]

Hej John.

"Hvorfor?" spørger du. Samme spørgsmål kunne rettes til kvinder, der køber dyre tasker; min hustru har en veninde, der har over 50 tasker, hvor de billigste vel koster 10k. Men det giver bare heller ikke nogen mening, at svare på "hvorfor?" der.

Så svaret bliver under alle omstændigheder helt personligt og subjektivt.

Jeg har det som du, at jeg ikke kan argumentere på nogen rimelig måde overfor langt de flest jeg kender/møder, at jeg har nogle hundrede K anbragt i en håndful Rolex'er. Men min hustrus veninde forstår det udmærket! Overfor alle andre er jeg ligeglad. Jeg har dem ikke for at nogen andre skal sige "Ih og Åh", og jeg har heller ikke behov for at spørge andre, om det ene er bedre/pænere/dyrere end det andet. Hvis jeg spørger nogen, når jeg har mit €1000 Meistersinger med kun en viser på, er det faktisk det, der giver mest feedback på grund af den manglende minut-viser.

Når mit valg er faldet på Rolex, og jeg gerne vil have flere af dem, er det helt sikkert det, som Rolex betragter som deres helt store succes: Deres branding.

Jeg går ikke spor op i, om andre bemærker eller kommenterer mine ure, og jeg kommer sjældent ind på snakken om, hvad de koster. Jeg er også kommet forbi perioden med salg/køb/bytte for jeg har nu et udvalg, som jeg sætter pris på, og som fint dækker mit behov - eller rettere, som dækker mine lyster - for et rent behov for at set, hvad klokken er kunne jo nemt og meget billigere dækkes på anden måde.

Er "fordi jeg kan" eller "fordi jeg har lyst til det" ikke svar nok på dit spørgsmål "hvorfor?". Masser af mennesker gør masser af ting, som jo streng taget ikke er nødvendige. Nogen går på Noma, nogen køber Porsche, nogen sejler jorden rundt, nogen køber kunst, osv. osv. Er det ikke nok, at man gør det fordi man kan og har lysten? Jeg er også medlem af godt en håndfuld forskellige foreninger "fordi jeg har lyst". Vi behøver vel ikke have saglige grunde for alt, hvad vi gør?

/Bjørn.

[stenstrupigen]

Jeg har prøvet, som en del andre også har, forskellige ure. Som 12 årigt et Omega Seamaster De Ville og 4 postordre ure til 150 - 200 kr og Casio og Pulsar til 300 - 800 kr og 3 nye Omegaer og nyt Tudor og et Rolex Oyster Quartz.

Nu har jeg mange andre mærker fra min webshop og da jeg havde Rolex solgte jeg lidt fra butikken og havde et par stykker selv. Men da Rolexuret og er nyt Raymond Weil Nubocco blev stjålet købte jeg et Omega Seamaster Guld/Stpl chrono, og de sidtse 15 månder har jeg købt Schaumburg, MTM, Dieavs, West End Watches- U-boat og nogle Seikoure og fået solgt det 3 dobbelte takket nogle få superkunder.

Sagen er den at nu vil jeg hellere have 10 forskellige ure end 2 ure, eksempelvis Omega og Rolex. Hvorfor ? Ganske enkelt af 3 årsager.

1. grund:

Schaumburg er ure hvor passion er høj for dem som fremstiller dem, og fordi de bad mig sælge deres ure. Desuden laver de special skiver og special måde at vise klokken på på nogle af deres ure.

2. grund:

Alle de ure jeg har som er mekaniske (7 stk.), ligger inden for + 1 til + 8 sekunder i døgnet, med undtagelse et gammel vintage Seiko fra 1976, som ligger på - 20 sekunder i døgnet efter at Mølbak gav det fuld service. Måske er det det bedste det kan gå. Jeg et et 2.000 kr Seiko som jeg har haft i 2 år. De sidste 18 måneder har det ligget mellem et tab på 35 til 50 sekunder om måneden. Det går jo lige så godt som et Rolex eller Patek, men måske kun et par år, og de går da hele tiden. De er på watchwinders alle de mekaniske ure.

3. grund:

Hvis man pludselig får muligheden for mange ure, lad os sige til halv pris og andre mærker (mikromærker), vil de fleste se at de giver en utrolig glæde hvis man er interesseret i ure. Jeg gider ikke så meget dyre mærker, da jeg ikke har brug for den opmærksomhed. Men når det skal være et dyrt mærke som Rolex så skal det være et datejust fra 1968 mit fødeår.

Sandheden er at mange gerne vil købe et dyrt ur fordi det er dyrt. Det med Rolex lange historie tænker en stor del ikke over. Nogle ved ikke engang at de kan trække uret op manuelt. Nogle urmagere siger, at Rolex og Omega bliver købt at det er fordi folk ikke gider skifte ur ud mere i deres liv. Nå ja. Måske. Men de tænker ikke over at efter 5 - 10 år skal uret til service og man undvære det lige så lang tid som det ville tage at købe nogle billige ure og prøve dem alle af. Altså men beholder det samme ur en livstid men skal alligevel undvære det, som om det var gået i stykker 2 - 5 gange i éns livstid hvis man går med det hver dag. Men skal heller ikke tage fejl af at dyre mærker bliver dyre og dyre at give service, og det er typisk 5 - 15 % stigning i servicepriser fra år til år, og de store mærker har mange restruetioner om hvem må lave urerne og have nem adgang til reservedele. Brietling er nok et af de værste mht det. Scwatchgroup er begyndt på noget af det samme dog ikke helt så galt som Brietling. Jeg ved ikke med Panarai, men jeg vil tro at de også er ret strenge. Jeg har hørt at Klarlund tager 12.000 kr. for service af et nyere Seadweeler. Måske de andre AD så tager 8.000 kr. Priserne er skruet godt op og især efter SCF. er steget i værdi, foruden de lønninger urmagere mv skal have i Schweitz.
De dyre mærker ønsker jo nærmest monopol lignede tilstande så de kan skrue prisen som de vil nu folk har deres ure.

Af 14 ure har jeg et Omega og vil gerne have et Rolex fra 1968, men kun fordi jeg synes de et det pæneste fra den tid grundet at det skal være mindst 36 mm stor og til en pris inden for de 20.000 kr. Omega Speedmaster kunne også være sjovt, men jeg har 3 ure, der skal trækkes op manuelt, så dem vil jeg ikke have flere af.

[gmt-geek]

(23-06-2015, 01:12 PM)bjorn_e58 Skrev: ..............  Hvis jeg spørger nogen, når jeg har mit €1000 Meistersinge med kun en viser på, er det faktisk det, der giver mest feedback på grund af den manglende minut-viser.  

/Bjørn.

mega off topic....

men bjørn sådan en MeisterSinger er sq også lækker! 

jeg overvejer stærkt deres nyere Cirkularis med deres nye 5 dages "inhouse" værk - virkelig en lækker klokke - dog er prisen også en del højere end tidligere modeller - men sådan er det jo....

jeg skal prøve den her om lidt over en mdr. på en week tur så må vi se om den holder for mig in real....

vh. jon

[jez]

......

[Claus_K]

Sandheden for mit vedkommende er - at det gør jeg faktisk heller ikke længere  

Jeg har været meget aktiv her (med over 1.500 poster), og har vel ejet knap 100 mekaniske ure, med flere i den "respektable ende". Men efter mange år, er jeg nået til en erkendelse af at disse ure ikke betyder det samme for mig længere. Jeg har et par "respektable" ure tilbage, som jeg aldrig går af med - men det er mere pga. affektionsværdien, end af den "horologiske fascination" (hvad det så end er   )

Forstå mig ret. Jeg er stadig glad for armbåndsure. Jeg er glad for den ur-historik jeg har med fra barndommen, glad for det mekaniske aspekt, og glad for muligheden for at have et "mande-smykke".

I skrivende stund sidder jeg da også med et SevenFriday på min arm. Men netop et SevenFriday (eller et lækkert Seiko, eller et Meistersinger som også nævnes i denne tråd), gør mig ligeså begejstret, som et vintage Daytona, eller et nyt Nautilus. Bevares, jeg ville da gerne eje dem begge, men når jeg tænker på hvad de koster, og hvad jeg ellers kan få for pengene - så kan det slet ikke stå mål med udgiften.

For et par år tilbage besluttede jeg at sælge ud og i stedet sætte pengene i en ældre Porsche. Jeg kørte i den hver dag (datid, fordi den siden er blevet udskiftet til en endnu sjovere bil), jeg havde et stort smil på, og stor glæde ved bilen og de oplevelser og bekendskaber, som naturligt fulgte med. Nogenlunde samtidigt begyndte jeg at få et negativt syn på det snobberi (og deraf følgende priser) som (nogle gange) præger vores hobby. Det kulminerede for noget tid siden da jeg erfarede at AP sælger visse gummiremme for adskillige tusinde kroner. Jeg fik startet en debat herinde, som delte vandene. Folk konkluderede hvad de ville - og min konklusion blev, at der generelt er gået for meget snobberi i vores hobby - og at tingene er røget ud af proportioner. Urene stiger og stiger, uden anden nævneværdig grund, end at folk er villige til at betale. Et glimrende kommercielt argument, men ikke særlig tæt op ad de traditionelle og horologiske værdier.

For ikke længe siden pointerede musikeren John Mayer omtrent det samme overfor IWC, i et såkaldt "åbent brev". Mayer kritiserede dem for at gå på kompromis med deres traditionelle designs og i stedet gå målrettet efter at tilfredsstille det asiatiske marked. IWC var modige nok til at erkende offentligt, at det handler mere om salgsmål og aktionære, end om at følge traditioner - hvilket blot var yderligere vand på min mølle (igen, jeg forstår det godt, jeg synes bare det er ærgerligt). At Mayer selv, så har en merchandise-serie bestående af nøgleringe, halstørklæder, mobilcovers, mm. - er en helt anden snak (moral er godt, dobbeltmoral er....). 

Hvor om alting er, er jeg således endt der, hvor jeg stadig har en stor glæde ved 'det mekaniske ur' - men at glæden på ingen måde afhænger af hvor anerkendt eller populært uret er i de "horologiske kredse". Ligesom flere herinde kan jeg købe stort set det ur jeg lyster - lysten er der bare ikke, og de samme penge er allerede brugt på noget andet (legetøj). Jeg tvivler på at jeg beholder mit SevenFriday i længden - men når det ryger afsted, har jeg været lige så glad for det, som jeg har været for ure, som kostede 10 gange så meget.

Det blev lidt langt - sorry

[Black Seal]

+ 1 ClausK - vi har jo nærmest fulgt hinanden ind i denne verden. Husker stadig kaffen på Ingolfs Kaffebar hvor du og konen ankom på motorcykel.

Jeg er som dig også ved at trække mig lidt tilbage og afbryde et ellers godt samleje med urene.

Snob effekten vil ingen nok acceptere og den foregår nok ikke her, hvis man laver en måling, men ak den lever.

Jeg går praktisk talt hele tiden med mine Helberg's, som folk nok lidt griner af, da man da ikke kan lave et ur til den pris i en ordentlig kvalitet. Men ak igen det kan man.

Så jeg følger dig hele vejen.




Sent from my iPhone using Tapatalk

[Krüger]

Jeg købte i sin tid et Rolex fordi jeg er håbløs romantiker og elsker tanken om at eje noget som jeg sætter mit eget præg på og som en dag kan gå i arv.

Når det så er sagt, kan jeg også sagtens følge nogle af tankerne fra de andre brugere herinde. Da jeg startede med min interesse for snart 10 år siden smed jeg 20.000 efter et ur og kunne aldrig drømme om at skulle kaste mere efter det. Men ak, jeg måtte hurtigt sande at jeg ikke kunne overholde dette og så rullede lavinen og det blev i sandhed til en "mere vil ha mere" lavine.... Flere og dyrere var vidst nogenlunde kriterierne. I dag er jeg bakket en del og finder faktisk større fornøjelse i at finde de små sjove fabrikanter, fremfor at bruge tid på de meget kendte og eget dyre sager.

[olof]

En spaendende traad. Jeg er nu selv i de sidste par uger (!!!) gaaet med et Yema kvarts dykkerur fra 90erne, som endda har en skive der ikke er saerlig paent mere.
(http://i39.servimg.com/u/f39/18/36/02/84/yema_s10.jpg)
Og har overvejet at saelge den stoerste del af min samling. Men jeg ved nu godt - saa snart jeg starter, tager dem ud og kigger paa dem for at beslutte mig, hvad der skal vaek og hvad skal beholdes, ja altsaa...