Pivot
#1
Pivot pin er hvis jeg har forstået det rigtigt akslen som spiraler sidder på…. men hvad dækker pivot helt precist over og hvad hedder delene på dansk??
Venligst
Henry Lerche Rasmussen
Icon_violin

Vulcain Owners Group
https://www.facebook.com/groups/326314512747838/
Svar
#2
İmage
Kilde: Glossary og watchmaking, HH
Som jeg har forstået det: Den tynde polerede ende af akslerne.

İmage
På billedet polerer Lars en tap på akselen for ganghjulet i et fransk rejseur.
Polering foretages med en smergelpind, der er så finkornet, at almindeligt papir virker groft i forhold.

Udtrykket er ikke udelukkende reserveret til balanceakslen (den med spiralen) - Dansk: Tap
Linkcentralens Danske navnelære har desværre ikke lige denne fagterm.

Håber ikke min forklaring er forkert, for så kommer Lars efter mig, og giver "rap over nallerne med smergelpinden" Icon_e_surprised

Med venlig hilsen - Geodoc
Svar
#3
Geodoc Skrev:İmage
På billedet polerer Lars en tap på akselen for ganghjulet i et fransk rejseur.
Polering foretages med en smergelpind, der er så finkornet, at almindeligt papir virker groft i forhold.

Udtrykket er ikke udelukkende reserveret til balanceakslen (den med spiralen) - Dansk: Tap
Linkcentralens Danske navnelære har desværre ikke lige denne fagterm.

Håber ikke min forklaring er forkert, for så kommer Lars efter mig, og giver "rap over nallerne med smergelpinden" Icon_e_surprised

Med venlig hilsen - Geodoc


Du har så evig ret, man polerer ikke med smergelpinde, man sliber, og det er noget man højst bruger på kasser eller andere grove ting...... Icon_e_confused tappene poleres med et vidiastål, hvilket der også blev brugt dengang til sidst, man kan i starten hvis tappen er meget slidt eller helt ude af facon p.g.a. håndholdt hjul imens det er blevet poleret, file med en tapfil, derefter gå over til et groft polerstål for at slutte med vidiastålet. Der kan dog være tappe der ikke skal være cylidriske, men tønde formede, polerer man dem cylidriske, sætter foringer i, vil uret højst sandsynligt ikke gå p.g.a. af for lidt tap-luft, dette ses ofte i schwartzwald urene.... Icon_e_surprised
Tilbage til spørgsmålet, hvad hedder den "tap" spiralen sidder på, på balancebroen? PLØK og den anden ende er sat fast på RULLEN, og i gamle dage blev de sat fast med en konisk stift, både på rullen og pløkken, hvilket lærlingene skulle lære dengang.... Icon_e_surprised Icon_e_surprised Icon_e_surprised
Nå, så er gallen da vist kommet ud, Torben du må hellere komme ned på et kursus hvor du selv kommer til at polere, og ikke slibe med smergelpind..... <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: --> <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: --> <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: -->
Der er næppe noget i verden en mand ikke kan lave lidt dårligere, og sælge lidt billigere.
Den som alene ser på prisen, er denne mands lovlige bytte...
John Rusel 1819-1900

Instagram: https://www.instagram.com/denrigtigeurmager/

Mvh
Lars

Svar
#4
Ja OK Lars - Det ka' ikke bli' li' godt hver gang Icon_redface Men hvis man intet vover, sker der ingenting.
Men jeg står altså til smæk både med linealen og smergelpinden.
Ku' du ikke forklare os, hvad den engelske term "pivot pin" er for noget Icon_question

Icon_redface Icon_redface Icon_redface Icon_redface Icon_redface Icon_redface Geodoc
Svar
#5
Hvis man læser engelske wikipedia om pivot ([url]"http://en.wikipedia.org/wiki/Pivot">http://en.wikipedia.org/wiki/Pivot[/url]), ses det tydeligt, at det er et af de ord, der efterhånden har en masse betydninger i forskellige sammenhænge.

Gyldendal har som første oversættelser fra engelsk ordet "tap" eller "drejetap" og nævner også "omdrejningspunkt".

Se f.eks. også [url]"http://meyersfremmedordbog.dk/ordbog?aselect=Pivot&query=pivot">http://meyersfremmedordbog.dk/ordbog?as ... uery=pivot[/url] eller gode gamle Salomonsen [url]"http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0212.html">http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0212.html[/url], hvor der tales om det punkt, hvorom kanoner kan drejes!

/Bjørn.
Svar
#6
"tap" som udtryk for en kort akselende er også mit bud - hvad enten diameteren er 0.11 eller 90mm Icon_e_biggrin
"Widia" er forøvrigt Krupp's gamle navn & varemærke for hårdmetal/wolframkarbid - de var pionerer dengang sidst i 20'erne,
jeg har ikke selv oplevet det - men har hørt der blev bearbejdet seriøst meget stål hos vor sydlige nabo dengang - og der betød
opfindelsen af hårdmetal en produktionsstigning i dreje & fræseværkstederne der ville noget.
"Wi(e)dia(mant) blev alm. brugt som navn for hårdmetal helt op til nullerne i min branche - og åbenbart lidt længere hos urmagerne Icon_e_biggrin
Svar
#7
A pivot is something that anything else can revolve on . The word pivot can be used in many contexts .
- Jeg er engelsk - bor i Danmark, forstår dansk - men foretrækker at skrive på engelsk Icon_smil
Svar
#8
Så pivot er når vi taler ure altså tappen for enden af akslerne som så må være pinden som de nævner på engelsk (Pivot pin). Jeg husker nu at Lars har nævnt vigtigheden af at de er poleret og at det desværre ikke altid bliver gjort ved service. Jeg har set at der findes ganske fine maskiner til dette job.
Ud over ure bruges pivot også i mange andre sammenhænge uden for urverdenen. Jamen så har vi lært lidt igen.

Jeg tænker på hvor mange gange sådan en tap kan poleres uden at blive for lille til stenen ?
Ud over at det må give slør vil det vej også give problemer med at holde olien i skålen eller ??
Venligst
Henry Lerche Rasmussen
Icon_violin

Vulcain Owners Group
https://www.facebook.com/groups/326314512747838/
Svar
#9
maclerche Skrev:Jeg tænker på hvor mange gange sådan en tap kan poleres uden at blive for lille til stenen ?
Ud over at det må give slør vil det vej også give problemer med at holde olien i skålen eller ??


Det er jo netop det, der kan være problemet, så derfor tjekker man altid "tap-luft", den luft der skal være rundt om tappen, du kan også tilte delen fra side til side og se om den tilter for meget. Så skal der efter poleringen, skiftes leje, og så har man et problem når delen evt senere bliver skiftet til en ny original del. Så af et onde at vælge......
Selv vil jeg sige i f.eks. et gammelt Omega 30mm kan man tillade at polere 2-3/100mm af tappen (såfremt det ikke er ganghjulstap på 0,08 mm), men altid tjekke luften, det kan jo være blevet poleret før og så brænder lokummet. Vil sige det med hvor meget der kan poleres af, kommer selvfølgelig an på tap Ø, 2-3/100 mm er på diameter over 0,9 mm. Ofte kan der ikke måles forskel på før og efter, er der dybe ridser i tappene skal hjulet skiftes, hvis man kan få det. Man kan jo komme ud for at Ø bliver for lille i forhold til akseltryk fra fjederen og i så tilfælde vil al arbejdet væres pildt, tappen bliver meget hurtigt slidt igen, specielt hvis den er for lille. Dette ses ofte i stueurene.... Icon_evil Icon_evil Icon_evil

Olien vil altid blive hvor den skal være, det vil kapillærkraften holde på plads, eller hvad det nu er det hedder???

Bjørn H.
Tak for info, ja urmagerne bruger det endnu, og vil nok altid bruge det. Det er navnet på vores polerstål, tror endda det er et officielt navn selv hos Bergeon Icon_e_biggrin staver det blot lidt anderledes... Icon_e_surprised
Der er næppe noget i verden en mand ikke kan lave lidt dårligere, og sælge lidt billigere.
Den som alene ser på prisen, er denne mands lovlige bytte...
John Rusel 1819-1900

Instagram: https://www.instagram.com/denrigtigeurmager/

Mvh
Lars

Svar
#10
Denne tråd fik mig til at tænke tilbage på min tid på Polyteknisk Læreanstalt (som i dag hedder det noget mere kedelige DTU). Jeg var godt nok "E'er"; men vi lærte også en lille smule af "M'ernes" stofområde, og en af de ting, jeg kan huske, er, at der var noget, der hed 'løbepasning' eller 'prespasning'. Det først-nævnte var, når akslen var mindre end hullet, det andet modsat. Bare skriv 'prespasning løbepasning' til google, så kommer der nogle meget tekniske hits op.

/Bjørn
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)