CEST til CET
#1
Jeg har nu indstillet mit komfur fra CEST til CET.
Det medførte adskillige problemer, samt blindgang gennem adskillige uvedkommende undermenuer, så som forsinket start, alarm og jeg skal komme efter dig.

I forbindelse med soignering af min varevogn, faldt det mig ind, at her skulle uret også stilles. Det gik ganske let.
Der har jeg een gang for alle opgivet at finde ud af hvordan, og således kunne jeg glæde mig over, at urets visning er CET, og "alt dermed er i vinkel".

I sammenligning med ovenstående, har de to nedenstående "krabater" opførst sig eksemplarisk, og selv taget højde for tilbagegang til CET.

İmage
Det drejer sig om Casio G-Shock GW-M5600 og MTG-1000, der på billedet begge viser CET på nydeligste vis.

På MTG-1000 kan man forespørge, om uret har foretaget en tidskode nedtagning i det aktuelle døgn.
MTG-1000 "svarer" ved at dreje kronografviseren hen på bogstavet "Y" ca kl. 43 (alternativt "N")

İmage
GW-M5600 er lidt mere meddelsom, da det på samme forespørgsel "svarer" med ovenstående billede, hvor teksten "RCVD" udfor ruden "GET", viser tidspunktet for tidskode nedtagningen.
Ruden med "GET" flasher mellem denne besked, og datoen for nedtagningen.

Den lille flittige GW-M5600 har altså nedtaget tidskoden kl. 03:04 CEST, og viser nu tiden som 02:04 - Ingen sved; GW-M5600 har "selv klaret ærterne".

Undrer mig dog lidt over om hvad der ville være sket, såfremt uret havde fået fat i tidskodesenderen kl. 01:00 CEST.
Så skulle det vel principielt have fortsat med CEST indtil næste tidskodenedtagning. Altså dagen efter.

Havde uret fået fat i senderen kl. 02:00 eller senere, ville det måske have opdaget(?), at annonceringsbitten (bit 16) var høj, i timen op til tidsskiftet, og have indrettet sig derefter(?)

Nå!!! - Der er vel ingen rimelig grund til at brokke sig over, at automatikken fungerer, og at jeg tilfældigvis bare ikke kan gennemskue alle detaljer.
Rigtig glædelig CET/normaltid til alle.

I håbet om, at vi kan undgå det rædselsfulde udtyk "vintertid", der både er noget vrøvl og er ikke eksisterende, forbliver jeg...
Med venlig hilsen - Geodoc
İmage
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: