khbk Skrev:Det er vidst snyd/aprilsnar dette her. Den "ægte" Geodoc ville aldrig skrive "udfasnings forløb", men derimod "udfasningsforløb".
/
Kristen
Ja OK! - Det lykkedes ikke, at få jer med på "anden", og antagelsen om en aprilsnar er ganske god.
Vanskeligheden ved en aprilsnar er, at ramme noget umiddelbart, selvforklarende og sandsynligt. - I dette tilfælde var graden af sandsynlighed ikke tilstrækkelig.
Flere af dagbladene har i anledning af dagen forsøgt sig i den vanskelige kunst, at skrive en overbevisende og sandsynlig aprilsnar.
Bedste bidrag i disciplinen, synes jeg er Ekstra Bladet's "nyhed" om, at Storebæltsforbindelsen (osse) skal sælges til Goldman Sachs.
Vi danskere har et noget forbeholdent forhold til Goldman Sachs, både på grund af deres (pådømte) rolle i finanskrisen, og DONG handelen.
Ikke meget tyder på, at dette forbehold skal nulstilles.
I sin nye bog, Flash Boys: A Wall Street Revolt - skriver Michael Lewis om Goldman Sachs højhastighedshandler på børserne:
"De er i stand til eksempelvis at opfatte din interesse i at købe Microsoft-aktier for så at købe dem for næsen af dig og sælge dem til dig til en marginalt højere pris.
Deres forspring er på millisekunder, nogle gange fraktioner af millisekunder," (Udtalte Michael Lewis til 60 Minutes.)
Hvor er det "sødt", at GS kigger dig i kortene, køber aktien og ejer den i 1/1000 sekund, hvorefter de kolporterer den videre til dig til forhøjet pris.
Mere om bogen på
finanswatch.dk
Det var Goldman Sachs's programmør Sergey Aleynikov, der udviklede algoritmerne for højhastighedshandel.
Da han forlod GS, for at starte IEX, der opererer i "high frequency trade", sørgede GS for at få ham i spjældet, med begrundelsen at han havde stjålet programmet, som han selv havde udviklet.
Der var omtrent så lidt om den sag, som der er fedt på næbbet af en hornfisk. Siden årsskiftet 2014, har GS været største kunde hos IEX.
Der er nu noget patetisk over "banditter i habitter", at de altid insisterer på, at betragtes som værende Åhhh så pæææne folk.
Det selvforklarende element i Ekstra Bladets indlæg er, den danske stats formidable evne til at gentage fejltagelser.
Her kan kort refereres til IT-systemerne, Amanda, pol-sag, tinglysningssystemet, rejsekortet osv. osv.
Lidt mere fysisk håndfast er AnsaldoBreda, hos hvem man køber en stærkt kritisabel metro.
Kort efter købte man 83 ubrugelige IC4, hvoraf 1 er forsvundet i den Libyske ørken. Ved licitationen udskilte man: Adtranz, Alstom, Bombardier og Siemens,
Næh nej - vi skal da endelig ikke entrere med en leverandør, der har erfaring med at levere 1.000-vis af tog til drift på vore klimatiske breddegrader.
Når man skal udvide metroen, falder det naturlige valg selvfølgelig(?) på AnsaldoBreda.
La' os ta' en enkelt mere fra "den håndfaste afdeling".
Da man, i 60'erne - havde foretaget det store motorgade gennembrud i Odense, sagde man 10 år senere, "sådan ville vi ikke have gjort det i dag".
I 1974 var man i fuld gang med at anlægge "Søringen" i København.
Her frafaldt man dog, og i dag kan Fredens Park nydes som resultat af de første nedrivninger, der skulle have flækket København med en 6-spors motorgade.
Nu er det efterhånden tilstrækkeligt mange år siden, man har lavet fadæsen med en bymotorvej, så nu sker det (endelig) i Silkeborg.
Når skændselsdåden er fuldført i 2016, kan vi i Silkeborg bryste os af at have: Søerne, Hjejlen og Danmarks største sundhedsskadelige infrastrukturelle øjebæ.
Ekstra Bladet havde held til at kombinere både sandsynlighed, graden af dumhed og gentagelsen, så artiklen fik et troværdigt skær.
Det var ikke heeelt troværdigt, at Link Centralen skulle have været nedlagt, hvilket også var skjult i
# andet.
I er skarpe. - Hav nu en rigtig fornøjelig 1'ste april
Med venlig hilsen - Geodoc