Tab af tid
#1
Hej alle ..

Jeg er den heldige ejer af to helt fantastiske omega ure. Det ene, og ældste, er et Seamaster GMT Chronometer, også kaldet great White. Det andet er ligeledes et Seamaster proffesional ref: 21230416101001. Jeg syntes bare at de taber lidt tid. Jeg plejer at stille dem præcis efter text tv, da jeg går udfra det må være det mest præcise.
Er der nogen tommelfinger regl om hvor meget de kan/ må tabe pr. Dag og om de snart skal forbi service.

Venlig hilsen

Oliver
Svar
#2
Hej!

Jeg stiller mine ure efter denne:

[url]"http://wwp.greenwichmeantime.com/time-zone/europe/european-union/denmark/time/">http://wwp.greenwichmeantime.com/time-z ... mark/time/[/url]

Jeg tror uden at vide det at uret på texttv nok ikke er 100 % præcis, jeg ville i hvert tilfælde lige checke afvigelsen i forhold til ovenstående link først.

Mvh. Thomas
Vintage Omega, herreure, lommeure og stopure
Svar
#3
Min personlige tommelfingerregel siger: + - 15-20 sekunder i døgnet. Den officielle for et Chronometer er +6 -4.

Har du en iPhone, så hent denne App. Ligeså præcis som Frk. Klokken!
[url]"https://itunes.apple.com/dk/app/emerald-time/id290384375?l=da&mt=8">https://itunes.apple.com/dk/app/emerald ... ?l=da&mt=8[/url]
Cheers, Jesper
Svar
#4
Teksttv er meget præcis. Jeg bruger den på dr1. Uret kører efter atomuret i Frankfurt.
Et acceptabelt tab i tid for Chronometer er som skrevet - 4 sekunder i døgnet, men hvis man ikke kan leve med det kan urmageren måske justere det til at det vinder tid. Er det over 6 år siden uret har fået service, ville jeg give det service og lade urmageren indstille det + 3 - + 8 sekunder i døgnet. Jeg bar mit eget om at blive indstillet til mellem +5 og + 10 sekunder fordi, så går der langt længere tid inden uret taber tid. Men oficielt hedder det sig på chronometer at de må vinde 6 sekunder i døgnet, og det er tilfredsstillende synes jeg. Mit vinder 6 - 8 sekunder alt efter hvor meget jeg går med det.
Svar
#5
Et digitalt TV signal er typisk 5-10 sekunder forsinket, så ha' det i mente hvis man vil bruge Tekst-TV som helt præcis tidsangivelse.
Der findes masser af Apps, hjemmesider etc med opdatering hvert sekund - langt mere præcist end Tekst-TV.
Cheers, Jesper
Svar
#6
Der lidt forskel på dr 1 og tv 2, men hvis udgangspunktet er det samme er det jo fint nok.

I dag kan man jo bare bruge sin mobil også. I de 15 år jeg hat timet er det normalt quartzure for 75 % af tiden. Jeg så kun en afvigelse på 1 - 2 sekunder om måneden via tekstv, og da de mekanikse ure er noget mere upræcise er det jo et godt udgangspunkt.

Jeg prøvede lige med Grennwichmeantime og sammenlignede med min computer. Der var 1 sekunds afvigelse. Det bliver da nok ved med at være Icon_razz

På dr 1 og greenwich er der 10 sekunders forskel og tv 2 og på tv 2 og greenwich er der 8 sekunders forskel. Jeg tror det forbliver det samme 24/7.
Svar
#7
Hvis man går op i dén slags med præcision & nøjagtighed, må det bedste udgangspunkt vel være, at time sine ure efter noget man ved er både præcist & nøjagtigt - hver gang!

Hvis man sammenligner tiden på [url]"http://time.is/">http://time.is/[/url] & [url]"https://itunes.apple.com/dk/app/emerald-time/id290384375?l=da&mt=8">https://itunes.apple.com/dk/app/emerald ... ?l=da&mt=8[/url] & [url]"http://www.uhrzeit.org/atomuhr.php">http://www.uhrzeit.org/atomuhr.php[/url] (etc.) samtidig med man ringer til Frk. klokken & har Tekst-TV kørende samtidig, kan man konstatere, at de fire førstnævnte er synkrone - og Tekst- TV er 9 sekunder bagefter.
Tekst-TV er ligeså uanvendelig som præcis & nøjagtig reference, som en computer & telefon er det.
Cheers, Jesper
Svar
#8
Jesper Geisler Skrev:Hvis man går op i dén slags med præcision & nøjagtighed, må det bedste udgangspunkt vel være, at time sine ure efter noget man ved er både præcist & nøjagtigt - hver gang!
... ganske enig
Jesper Geisler Skrev:Hvis man sammenligner tiden på [url]"http://time.is/">http://time.is/[/url] & [url]"https://itunes.apple.com/dk/app/emerald-time/id290384375?l=da&mt=8">https://itunes.apple.com/dk/app/emerald ... ?l=da&mt=8[/url] & [url]"http://www.uhrzeit.org/atomuhr.php">http://www.uhrzeit.org/atomuhr.php[/url] (etc.) samtidig med man ringer til Frk. klokken & har Tekst-TV kørende samtidig, kan man konstatere, at de fire førstnævnte er synkrone - og Tekst- TV er 9 sekunder bagefter.
Tekst-TV er ligeså uanvendelig som præcis & nøjagtig reference, som en computer & telefon er det.
… atter aldeles enig.
Man kan ikke gå ud fra, at tekst-TV altid er forskudt det samme antal sekunder. Drejer det sig om højpræcision, er tekst-TV ikke tilstrækkelig.

Jesper nævner: Hvis man går op i dén slags med præcision & nøjagtighed…. – og det vil jeg da gerne gribe.
Selvom overhøjden på urforum er stor, fornemmes ofte et træk på skulderen over for interessen for præcision, eller endog ultra-præcision.
I disse sammenhænge ledsages skuldertrækket ofte af bemærkning om, ”… at må vi be’ om et urværk med rigtige tandhjul”.

På billedet nedenfor, har jeg imødekommet ønsket om ”rigtige tandhjul”
İmage
Billedet viser mit adskilte signatur-ur.
Der er alle de tandhjul man overhovedet kan ønske sig, til overflod også forgyldte.
Der er oven i købet 13 lejesten, hvilket er ca. dobbelt så meget som nødvendigt for et ur af denne type.

Selv om uret også er udstyret med ganghjul og anker, må man (naturligvis) undvære en fjeder og et fjederhus, da uret er et quartz ur.
Ud over at lægge en smuk mekanisk gearing i uret, har Omega tillige udstyret uret med et koldt(?) hurtigt svingede hjerte, der arbejder 75 gange hurtigere end ”dusin quartz-urene”.

Bemærk i øvrigt nederst i billedet det lille særprægede tandhjul, med 3 blanke felter på.
Det er (magnet)koblingen mellem værket og timeviseren. Uret er udstyret med TSA (Timezone Second Adjustment).
Det betyder, at timeviseren kan drejes separat, mens uret stadig går. Sommer/vintertid er således en enkel justering.
Når man trykker kronen ind igen, bevirker magnetkoblingen, at vinklen mellem minut- og timeviser bliver korrekt.

Sådan er der så mange horologiske kvaliteter og finesser ved et ”high end quartz ur”…
… hvilket selvfølgelig er det man betaler ”det hvide ud af øjnene for” – altså ud over ultra præcisionen.

Mange udtrykker stor væmmelse over quartz ure, og over interessen for ultra præcision.
Man får næsten opfattelsen, at det er en forbrydelse værre end blodskam.
Her mener jeg, personligt - og i al fredsommelighed, at det sidstnævnte trods alt er det værste.

Så altså – Folkens.
Interesserer man sig (helt legalt) for høj præcision, er tekst-TV for ”slingervorn” som reference.
Nedenfor har jeg illustreret besværligheden, eller fornøjelsen med et ultra præcist ur.

İmage
På dette billede ses, at samtidigt med at tidsreferencen viser: 16,7-8 (stykker) – er sekundviseren allerede sprunget til 17.

İmage
Her er sekundviseren sprunget til 24, samtidigt med at referencen viser 23,8.

Vi kan altså deducere, at uret er 0,3 sek. foran.

I forbindelse med fotograferingen af ur & reference, konstateredes det, at der var perfekt synkronisering mellem mit radiostyrede Casio GW-M5600 og Emerald applikationen.

İmage
Sådan en ”radiostyret krabat”, kan se sådan ud. (ikke tidsaktuelt billede)
Uret havde i øvrigt nedtaget tidskode kl. 02:03, så dets justering var altså ”6 timer gammel”; men altså uden konstaterbar afvigelse fra ”app’en”.

Anvender man et radiostyret ur til sin ”præcisions leg”, er det anbefalelsesværdigt, at udføre en forceret tidskode nedtagning.
De radiostyrede ur søger programmeret, at nedtage tidskode ”klokken hel” i tidsrummet fra kl 0:00 til kl 05:00; men de kan altså også forceres til, ”at det skal vær NU”.

Min gamle professor udtalte: ”Der er 2 ting man skal holde sig fra her i livet… - Blodskam og folkedans”.
Jeg har holdt mig fra begge dele; men erkender min interesse for ultra præcise ure, og det deraf affødte behov for en anstændig tidsreference.
Tekst-TV tilhører ikke gruppen af ”anstændige tidsreferencer”. Icon_e_wink

Med venlig hilsen - Geodoc
İmage
Svar
#9
Interessant indlæg på flere fronter Torben Geodoc.

Dit rigt illustrative indspark i denne tråd, kan udmærket bruges som henvisning, når det relativt ofte stillede spørgsmål dukker frem af tågerne: "Er tiden på Tekst-TV præcis nok til jeg kan måle mine ure efter det". NEJ, det er det ikke!
Cheers, Jesper
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)