Sportura til kassen
#1
I slutningen af 2011 lancerede Seiko lidt nyt til deres Sportura serie. Her introduceredes bl.a. SKA509 modellen og dens ”søskende”. Et 5M62 kinetisk drevet urværk sikrer en præcis og robust drift, og eftersom værket har været med i en del år efterhånden, er værket løbende blevet opdateret, så de første fejl og mangler er passé. Tilbage står en solid performer, som med sin rotor spindende inden i uret, får en til at tænke på et larmende 7750 baseret ur, når man svinger håndleddet foran øret.

İmage

Det kinetiske urværk er ikke så sart overfor stød og slag som mekaniske urværker, og det var en af mine prioriteter, da jeg valgte at købe uret. Uret er desuden udstyret med safirglas, skruekrone og det har en kraftig lume. Et af modellens helt store plusser er imidlertid det lille kuriosum, at uret er udstyret med samme lænke, som man kender fra MM300 modellen (med let modificerede ende stykker). Dette betyder, at uret kan udvides i låsen samtidig med at man bærer uret på håndleddet. Super smart detalje, efter min mening!

İmage

Uret er stort, har en blank lynette med sorte tal og et blankt look brudt af facet kanter. På Sportura serien kører man ”sporty looket”, og således er uret vel nærmest at betegne som værende en hybrid imellem et sportsur og et dykkerur. Visere og chapter ring er markant anderledes end på Seiko divere, men markeringer og lynette leder alligevel tanken hen på et dykkerur. Uret holder da også 200 meters vandtæthed, og er betegnet som værende en Air Diver.

İmage

Kronen er let at betjene, og den skruer fint og let i med præcise drej. En fin oplevelse! Kronen lige over er til at tjekke uret gangreserve med, og denne krone er udstyret med en ydre drejefunktion, som det kendes fra Chrono modellerne. Det ser godt ud, og virker fint, solidt og vellavet. Plus for dette!

İmage

Bagkassen er blank, flot, praktisk (urmagerne kan her læse alt om uret og indmaden), og samtidig har den masser af Seiko DNA over sig med den lækre Tsunami afbildet. Logoet har rødder helt ind til der hvor japansk kunst møder den japanske natur. En flot gestus fra en producent, som sætter en ære i at tænke både nyt, anderledes og samtidig traditionelt japansk i sit valg af fx materialer, løsninger og modeller.

İmage

At uret kan købes til 2800 DKK finder jeg imponerende – ikke mindst, når man betænker claspen, safirglasset og urets generelt gode finish. Dette ur skal nok holde de næste mange år, til trods for hvad bæreren kan udsætte det for.

İmage

Urets chapter ring er monteret en millimeter for langt til højre, og sådan noget irriterer mig. Med Seikos kvalitetskontrol in mente, ville jeg mene, at dette ikke burde kunne ske i en linje som Sportura serien, som trods alt hører til i den bedre ende af Seikos sportsure.

İmage

På den anden side, så kan Halse nok ret let afhjælpe dette lille irritationsmoment, så jeg vil i stedet vende mig mod et andet spørgsmål:
Selv om jeg er glad for MM300 lænken, så synes jeg, at uret ser drøngodt ud på Isofrane remmen, da denne bl.a. matcher hobnail skive og lynette tal super godt. Hvad skal uret bæres på, efter din mening?

İmage
De venligste hilsner, John
Svar
#2
Først tillykke med nyerhvervelsen, og dernæst (ikke mindst) tak for grundig og medrivende introduktion af Sportura'en.

Det er dejligt, at blive "taget ved hånden" og ledt gennem urets faciliteter og kvaliteter. Billeddelen er jo en veritabel "mundvands generator" Icon_e_wink

Det er sikkert tilsigtet, og tak for det - at den teknisk interesserede stiller sig spørgsmålet, "Hvordan hulen virker sådan en kinetic generator?".
I hvert fald måtte jeg have afløb for min nysgerrighed og søgte på nettet. Første reference, der løftede lidt af sløret var: Quartz fun, Cyberphreak, der bekræftede Joepete's udsagn om et robust værk.
Her løftedes osse sløret for, hvad den "anden" af de 2 store spoler er til. Den "første" er steppermotorens spole, og den "anden" er generatoren.
Det blev lidt tydeligere i referencen: How the Seiko kinetic works. - Så var jeg lidt mere med på, hvordan den lille dynamo "leverer varen".

Joepete Skrev:Kronen er let at betjene, og den skruer fint og let i med præcise drej. En fin oplevelse!
Kronen lige over er til at tjekke uret gangreserve med, og denne krone er udstyret med en ydre drejefunktion, som det kendes fra Chrono modellerne.
Det ser godt ud, og virker fint, solidt og vellavet. Plus for dette.
... og atter var jeg sendt på jagt efter svar på spørgsmålet, "Hvordan kan man tjekke gangreserven med en krone?".
Svaret leverede Seiko selv på sin supportside om kalibrene: Cal. 3M62, 5M62, 5M63, side 8, og må jeg sige - overordentlig elegant, at lade sekundviseren fungere som indikator; en lækker detalje. Icon_e_biggrin

Billederne er jeg knapt nok færdig med at "svælge over" - Og samtidig ledsaget af Joepete's grundige og engagerede beskrivelse, så man kommer med helt tæt på . FLOT FLOT.
Jeg kan kun beundre urets gode detaljer og den gedigne forarbejdnings kvalitet, og samtidig "klø mig i nakken" over kvaliteten i forhold til prisen.

Joepete Skrev:Selv om jeg er glad for MM300 lænken, så synes jeg, at uret ser drøngodt ud på Isofrane remmen, da denne bl.a. matcher hobnail skive og lynette tal super godt.
Hvad skal uret bæres på, efter din mening?
Ja den er svær.
Personligt har jeg nærstuderet den smukke lænkes præcise anlæg med hornene, og har konkluderet, at det "er godt grej", hvorfor jeg hælder mest til lænken.
Isofrane remmen giver (IMHO) uret et andet udtryk og en lidt mere "rå karakter", som glimrende kan anvendes, når man er oplagt til dette udtryk.
Så mit svar på spørgsmålet er: "Både og, men oftest lænken."

Tak for den smukt illustrerede og engagerede introduktion til Sportura'en, og ligeledes for at have pirret min nysgerrighed. Icon_e_wink

Med venlig hilsen - Geodoc
Svar
#3
Hej Torben

Tak for den pæne modtagelse af indlægget - det er jeg rigtig glad for Icon_e_smile Også mange tak for de uddybende links Icon_e_biggrin Dejligt, at indledningen vækkede din nysgerrighed Icon_e_wink

Måske skal det lige nævnes, at da Seiko første gang lancerede de kinetiske urværker, skete det under navnet "AGS" (Automatic Generating System). I disse værker lagredes energien elektro statisk, og en form for kondensator var derfor nødvendig til at lagre energien. Dette bragte visse fejl med sig, og med årene løste Seiko dette ved at inkorporere en løsning, hvor energien lagres kemisk, som vi fx kender det fra genopladelige batterier. Denne teknologi har bragt en højere grad af stabilitet med sig, og værkerne har fået nye funktioner i tilgift - fx kan visse kinetiske værker trækkes op ved kronen for at tilføre energi (fx 5D22 værkerne og "søskende").

Seiko har med AGS teknologien inspireret naturvidenskaben, og således blev tankerne bag selve systemet anvendt til at skabe strøm til pacemakere for år tilbage, hvilket da må siges at være innovativt på mange fronter Icon_e_smile :

[url]"http://link.springer.com/article/10.1007/BF02513315">http://link.springer.com/article/10.1007/BF02513315[/url]

Ure er SÅ meget mere end "kun" mekaniske/automatiske, så tak til Seiko for at dyrke MANGE forskellige værk teknologier! Icon_cool
De venligste hilsner, John
Svar
#4
Som altid et imponerende grundigt og fængslende review med supergode billeder, John !! Icon_smil

Det er en fornøjelse at læse og er med til at sætte standarden på Urforum !!

Tankevækkende, at et ur af denne standard kan købes for 2.800 kr. !! Icon_e_surprised
/Peter


"The darkest places in Hell are reserved for those who maintain their neutrality in times of moral crisis" - Dante Alighieri, "Divine Comedy"
Svar
#5
Det er et meget lækkert ur og en god gennemgang. Tak for den!
Og prisen er jo næsten rørende lav?
Jeg lagde specielt mærke til lænken, og til at den er identisk med den, som leveres med MM300.
Netop MM300 har jeg i nogen tid været ret lun på. Og jeg havde egentlig troet, at lænkens udførelse og kvalitet var med til at sætte den ret høje pris på uret.
Men når lænken kan leveres til et væsentligt billigere ur, må lænken være ret billig at fremstille.
Derværre er det ikke lykkedes mig at opleve et MM300 IRL.
Vil jeg blive imponeret?
/
Kristen
Svar
#6
En MM300 er rigtig godt bygget - både indvendig og udvendig. Den er bygget i Japan, på et neddroslet GS værk, og en del af arbejdet foretages af specielt uddannede urmagere i hånden. Lynetten, viserne, stål dato vinduet, kasse finishen, lumen og den smarte ratchet clasp er alle elementer, som Seiko ved modellen gør særlig godt. Medtænk gerne her, at uret i funktion og byggekvalitet er lig langt dyrere ure, men at uret kan købes til omkring 15K fra nyt Icon_cool

Du kan ikke konkludere, som du gør, angående lænken på Sporturaen, blot fordi den sidder på denne model. Lænken er bestemt ikke billigt lavet, men sommetider er Seikos måde at gøre tingene på lidt til et skuldertræk - eller fornuftigt, alt efter måden man anskuer det på Icon_e_smile (hvorfor ikke anvende noget godt fra en anden model, så man gør en lidt mere overset serie mere attraktiv? Icon_e_wink ). Hvad de ikke tjener på dette ur, henter de nok et andet sted Icon_razz Betænk også gerne, at urets listepris er knapt 5K på gaden i DK Icon_e_wink
De venligste hilsner, John
Svar
#7
Flot artikel John.

Vedr. MM300, så er det et lækkert "no-nonsens" ur, som jeg med stor glæde bærer (næsten) hver dag! Men, hvis man skulle komme lidt malurt i bægeret, så er det netop over lænken. Låse/regulerings-systemet er smart, men i hvert fald på MM300 virker lænken "klein"/tynd i forhold til det ret tunge ur! Hvordan forholdet mellem ur og lænke er på denne nye model ved jeg ikke.
"It's better to have a need-not, than to need a have-not" Icon_cool

IMHO
John
Seiko MM300 + "Atlas"
Omega 2xSpeedmaster + 2xSeamaster
Looking for: Fundings


Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)