Først og fremmest bør du nok få sælger til at bekræfte, om det er 14 kt massivt guld, eller om det er doublé eller guldbelagt. Det er i hvert fald en væsentlig faktor, når man taler pris.
Du bør også bede om at få billeder tilsendt af bagsiden af kassen, urværket og af bagsiden af dækslet, der sidder over urværket. Det vil give dig referencenummeret på uret, idet dette er graveret på undersiden af bagkassen.
Med referencenummeret kan man slå uret op i Omegas vintage database og se, om skive og visere, kasseform, urværk osv. passer sammen med referencenummeret eller om det er et ur, der er sat sammen af forskellige dele fra andre ure ("frankenstein" ur)
Du bør også bede sælger bekræfte, at uret er originalt og at skiven er original og ikke en redial.
HVIS alle disse ting, stemmer overens OG hvis uret er massivt 14 kt. guld, så er prisen rimelig (måske endog billig). Men hvis uret ikke er massivt guld, så ville mit umiddelbare bud være, at det ikke burde koste mere end et sted mellem 2.500 og 3.500 kr.
Men forhåbentlig kommer nogen af de rigtige Omega eksperter herinde på banen også !
Et hurtigt "blind-skud" i Omegas vintage database giver dette resultat - det ligner det annoncerede ur og det er også lavet i 14 kt. guld. Uret indeholder et af Omegas bedste manuelle mekaniske værker, cal. 600. Men du bør stadig få flere billeder fra sælger, så det kan konstateres, at der rent faktisk også er tale om denne model - og så det kan kontrolleres, om det er det korrekte urværk, der ligger i og om referencenummeret passer:
http://www.omegawatches.com/spirit/histo...?ref=14577