Nyt første Rolex
#1
Hej urtosser Icon_e_smile

Jeg har de sidste 15 år drømt om at købe et daytona, men hus, ekskone, ferier har altid kommet først. Nu har jeg fået sparet lidt (75k) sammen og er klar til at købe mit første ur, siden jeg mistede mit gamle omega for 15 år siden.

Nu er jeg bare blevet i tvivl om det skal være et daytona. Regner med at det bliver det første af flere ure men samtidig mit eneste ur i en tid og tænker derfor måske at det skal være mindre flashy. Har kigget på et nyt GMT eller en sub., men ældre modeller er jo også en mulighed.

Har du nogle tanker om hvad der ville være et godt begynder-ur?

Hilsen
Alexander
Svar
#2
Hej Icon_e_smile

Jeg synes at Daytona er et godt begynderur, men jeg tænker mere på gensalgsværdi.
De andre du nævner er også gode og købes de brugt til den rette pris holder de også en god værdi.

Jeg synes ikke Daytona er mere flashy end de andre du nævner. For 99% af alle, der ser det ser det almindeligt ud med en del visere. Det er jo ikke guldversionen du ønsker.
Svar
#3
Hej Alexander

Jeg købte mit Explorer II i 2000, og har ikke et øjeblik fortrudt Icon_smil

Jeg har også et GMT II fra 2004, købt brugt i år. Et Omega Speedmaster er det også blevet til i år, også brugt(1999). Jeg vil også ha' mig et Daytona og et Submariner(u/dato), og så er ringen vist sluttet. Men køb det du brænder mest for, brugt eller nyt er vel mest en temperaments-spørgsmål.

Henrik
Svar
#4
AlexanderT Skrev:Har du nogle tanker om hvad der ville være et godt begynder-ur?

Det er fristende bare at svare "Rolex" Icon_cool

Jeg synes du skal se mere på, hvad du egentlig har behov for. Du virker som om, det skal være en af sports-modellerne (Sub, GMT, Daytona, osv) og ikke et klassisk dress som Datejust. Men det ER altså din beslutning!

Hvis du har brug for dato, så duer Daytona og Milgauss ikke.

Kan du have glæde af, at kunne se flere tidszoner samtidig? Så er det GMT og/eller Explorer.

Skal det bare være et helt klassisk Rolex sport, så er det nok snarere Sub.

Har du virkelig brug for stopur? Så er svaret jo givet med Daytona.

Skal det være lidt mere flashy? Flere fås i "two tone", dvs. guld/stål.

Det skal være DIT ur, og DIT ønske, der skal opfyldes. For at se på et eksempel på en historie om Rolex, så læs min artikel om glæden ved nyere Rolex på <!-- l --><a class="postlink-local" href="http://www.urforum.dk/forum/viewtopic.php?f=2&t=16971">viewtopic.php?f=2&t=16971</a><!-- l -->. Og læs den med den klare præmis, at det er min historie. Du skal have din!

Lad os høre, hvad du gør!

/Bjørn.
Svar
#5
Hej Alexander Icon_smil

Jeg har netop købt mit drømmeur - et Rolex Daytona i stål med sort urskive (116520) - jeg har et indlæg længere nede Icon_smil
Jeg er SUPER glad for mit, og har ikke fortrudt et sekund, at jeg har smidt så mange penge efter et ur. Jeg smiler hver morgen jeg står op, når jeg tager et på, når jeg ser på det 200 gange i løbet af de første 20 minutter af dagen - ja, jeg er glad for det!

Som andre herinde skriver; skal du bruge dato? Jeg har altid brugt min dato meget på mine ure, men jeg skulle have mit drømmeur, og så måtte jeg jo tage konsekvensen. Men tro mig, du vænner dig rigtig hurtigt til, at der ikke er dato i. Dog skal du tænke på, at der er længere ventetid på de fleste daytonaer. Klarlund sagde jeg var heldig, og at jeg havde sprunget rigtig mange over på listen - jeg ventede "kun" et halvt år.

Der er virkelig mange lækre ure, så det er i den grad en smagssag. Personligt kan jeg blot sige, at jeg er virkelig glad for mit daytona, men tror jeg ville have det sådan med de fleste Rolex Icon_smil
Alt godt.

Hr. Sonne
Svar
#6
Hej Drenge

Mange tak for jeres svar.

God pointe med at købe efter behov og ikke hvad der er smart som investering eller andres mening.

Tror at jeg har kredset det ned til:
1. ur: GMT Master II, nyere model model. Rejser en del og vil værdsætte 2 tidszoner og dato på skiven.

2. ur: Elsker vandet og bader året rundt. En sub vil være fint. Enten en en vintage eller en grøn Hulk. Skal være uden dato da GMTeren bliver med.

Mange tak for at hjælpe mig, var lige ved at miste forstanden efter at have ur-surfet den sidste mdr.

Så er det bare at finde en GMT master II........

Hilsen
Alexander
Svar
#7
Hej Alexander og velkommen til

En GMT-Master II (hvad enten det er den gamle eller den nye) er vandtæt til 100 meter, så den kan fint bruges som dit "one and only" ur..... Og hvilket ur!
Svar
#8
Hej Alexander

Tjae, med 75k på lommen har du råd til både et GMT II og et Submariner, meen de ligner jo meget hinanden Icon_e_wink.

Henrik
Svar
#9
AlexanderT Skrev:..Elsker vandet og bader året rundt.

Hej Alexander

Jeg burde have budt dig velkommen før - men det er så gjort nu. Det er super med nye medlemmer; især hvis de også er aktive Icon_e_wink

Og så ekstra velkommen til dig, der ligesom jeg bader året rundt. For det er vel havet, du tænker på?

HenrikKH Skrev:et GMT II og et Submariner, meen de ligner jo meget hinanden

Gør de? Jeg synes nu ikke, at min grønne Sub og min sorte GMT ligner hinanden ret meget. Eller for den sags skyld at nogen af mine Rolex'er ligner hinanden!

/Bjørn.
Svar
#10
Citat:Gør de? Jeg synes nu ikke, at min grønne Sub og min sorte GMT ligner hinanden ret meget.
+1

Jeg synes ligeledes at Sub og GMT er to vidt forskellige ure, men kan godt se at hvis man ikke er helt så indsnøet i Rolex som vi er, kan de dog godt "ligne" hinanden.
Mvh. John - nu under det sorte flag*.
(*Jolly Roger, ikke IS !  Icon_blink )
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)